Scout Academy projekt: Spejd for alle

Projekt  sammen med handicappede børn og unge

Spejd for alle, er en Spejderevent hvor 18 spejdere og 18 unge handicappede i alderen 14-17 år mødes på en 4 dages sommerlejr. Via forskellige samarbejdsøvelser skal de lære hinanden at kende og få en forståelse for hinanden, endelig er målet at etablere et godt socialt netværk mellem de unge. Projektet fokuserer på de ting deltagerne har til fælles, frem for handicappet, som adskiller dem. Det skal være et sjovt projekt – måske med et stort hjemmebygget vandland!
Bag projektet står 3 spejdere: Lisa Mailand på 20 år, Rikke Gissel på 20 år og Andreas Kristoffersen på 19 år.