Scout Academy projekt: Projekt OS!

Projekt sammen med socialt eller bogligt udfordrede børn og unge

Projekt OS!,  har til formål at give bogligt udfordrede unge i 6.-8. klasse i Viborg kommune et større selvværd. Det skal ske ved at give dem succesoplevelser og en kæmpe, fælles oplevelse på en sommerlejr. Gruppen vil igennem kommunens SSP gøre reklame for projektet overfor alle skolelederne. Efterfølgende forventer de at kontakte 3-4 skoler og snakke med lærere i 6.- 8. klasse for at høre, om de har potentielle deltagere til projektet. Gruppen forventer, at 15 unge vil deltage i projektet. Deltagerne skal mødes første gang til en infodag før selve turen i sommerferien på 3-4 dage. Efterfølgende planlægges en gensyns/evaluerings dag efter ferien.
Bag projektet står 5 spejdere: Klaus Junget på 18 år, Sandra Christoffersen på 18 år, Marianne Povlsen på 19 år, Andrea Marie Møller på 24 år og Marie E. Nielsen på 20 år.