Scout Academy projekt: Kul;Tour
Tidligere Scout Academy projekter.
Kul;Tour, skal ændre tonen i integrationsdebatten. Det sker ved at etablere et møde og en dialog mellem personer med anden etnisk baggrund end dansk og 'Hr. og Fru. Danmark'. En ombygget bus med levende ”bøger” kørte i august måned ind på centrale pladser i 5 større byer og slog dørene op til et ”menneskebibliotek”. Her kunne Hr. og Fru Danmark på indkøbstur få en oplevelse omkring forståelse og tolerance, når de fik muligheden for at ”låne” en ”bog” til en samtale om livet i Danmark. Det lykkedes at samle over 18 unge med en anden etnisk baggrund, der var med i bussen og som beredvilligt stillede op til drøftelser. Projektet havde sidste stop på Rådhuspladsen i København. Projektet har hentet tilskud på 202.000 kr. fra Dansk Ungdoms Fællesråd, Y’s Men’s i Århus, Dansk Røde Kors, Integrationsministeriet og KFUM-Spejderne i Danmark.
Bag projektet stod 2 spejdere: Michael Seeberg og Henrik Seeberg.
Læs mere på www.kul-tour.com