Virksomheder jubler over Scout Academy

PRESSEMEDDELELSE

 

Spejderne er ikke alene om at hjælpe gamle damer over vejen. Nu gør de det sammen med en række danske virksomheder.
Med støtte fra Grundfos og Ole Kirks fond (LEGO) har KFUM-Spejderne i Danmark udviklet Scout Academy
hvor unge spejdere uddannes til projektledere samtidig med, at de laver projekter sammen med udsatte børn og unge.

 /upload/scoutacademy/kfum-spejder-i-jakkesaet-li.jpg

Dansk erhvervsliv roser Scout Academy
- Ole Kirks fond har valgt at støtte Scout Academy, da vi mener, at projektet skaber nye, spændende muligheder for børn og unges leg, læring og innovation. Noget der stemmer helt overens med både fondens og LEGOs formål, udtaler Morten M. Aagaard, direktør for LEGO-fondene.

 

Grundfos støtter spejderuddannelsen fordi man gerne vil bidrage til at skabe forståelse mellem mennesker i Danmark af forskellig etnisk herkomst:

- Der er ingen bedre måder at gøre det på, end at lade unge mennesker arbejde aktivt med konkrete projekter, hvor det sker, lyder det fra Niels Due Jensen, Grundfos Management A/S, Chairman,
- Også i Grundfos prøver vi at tage konkrete initiativer frem for blot at have de rigtige meninger.


Spejderkompetencer skaber gode medarbejdere
40 spejdere er blevet optaget på Scout Academy. De er mellem 18 og 24 år, og på uddannelsen får de undervisning i projekt- og økonomistyring, kommunikation og dét at få og udvikle den gode idé til et projekt

Efter endt uddannelse modtager de et kompetencebevis, som de kan bruge i deres videre karriere. Noget der sagtens kan være hos LEGO, hvor man gerne ansætter folk med foreningsbaggrund. /upload/scoutacademy/spejde-i-jakkesaet2.jpg

- For mig står spejderbevægelsen for nogle gode og stærke værdier. Der er fokus på samfundsengagement og interaktion. Der er fokus på børn og unge. Præcis det samme, som er kernen i LEGO værdierne, fortæller Morten M. Aagaard,

- Folk med foreningsbaggrund brænder for dette værdigrundlag, og den gnist tager de med ind i LEGO virksomheden. Vi ved, at når folk arbejder for en sag, som giver mening for dem, så føler de, at de har et ekstraordinært job. Og det er netop dét LEGO ønsker for sine medarbejdere.


 

Yderligere information:
Torben Stenstrup, projektleder for Scout Academy, tlf. 30 34 46 20/mob. 57 64 55 30
Henriette Romme Lund, kommunikationsmedarbejder, Scout Academy, tlf. 39 16 26 35/mob.22 22 94 77

 

Læs mere på
www.spejdernet.dk
www.scoutacademy.dk