Break Free på vingerne

 

I fredags startede 1. forløb af Break Free i Hammer Bakker, nær Aalborg. Gennem sociale og fysiske aktiviteter kunne alle søndag eftermiddag tage hjem med en god fornemmelse i maven.

 

/upload/scoutacademy/klatrevæg.jpgFredag aften tog vi samlet fra Brønderslev station og ud til en hytte i Hammer Bakker. Snart efter vi var ankommet, blev der sat en fodboldkamp i gang og alle morede sig.
Senere blev der dystet i Singstar, og her kom både store og små, samt generte sjæle på banen. Der blev skrålet og grinet langt ud på den lyse nat. Næste morgen gik turen til klatrevægen, Abekatten, i Nørresundby. Her fik deltagere og projektledere lov til at prøve kræfter på de mange forskellige klatrevægge. Der blev klatret på tid og leget lege på væggene.


Energien blev ladet op med madpakker, men blev også hurtigt brugt igen. Efter 4 sjove timer var deltagerne brugte og trætte, så trætte at vi måtte lade dem tage en eftermiddagssøvn da vi kom hjem. Med kage fik Maria, Lisbeths søster som havde sagt ja til at kokkerere for os,  lokket de sovende deltagere op af sengen. Stemningen kom op at køre med en gang Matadorspil og efter en gang lasagnette var de klar til et løb rundt i skoven. Resten af aftenen blev der konkurreret, spillet og hygget. Søndag formiddag gik med at evaluere og gøre rent, inden vi sagde farvel og på gensyn.


/upload/scoutacademy/deltagerevedbord.jpgDeltagerne fik igennem weekenden gjort bekendtskaber med nye aktiviteter i deres lokalområde og de glæder sig til at komme igen næste gang.

Trods vi ikke har fået alle de deltager der var målet, har vi 4 projektledere og Parwic, som fra start har været med til at hjælpe os med målgruppen, haft en lærerig weekend og vi glæder os til at møde talstærkt op med deltagere fra både Brønderslev og Thisted, til vores 2. Forløb d. 16.-18. Juli, ved Vandet sø nær Thisted.

 

Break Free!
Morten, Kim, Lisbeth og Katrine