• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

OM CHATTEN

Spejdernets chat benytter sig af den internationale spejderchat ScoutLink. ScoutLink benytter IRC som er en af de allerførste chatsystemer der blev opfundet. Derfor kan designet godt virke lidt primitivt i forhold til alle mulige "moderne" chat-steder, men til gengæld betyder det at spejdere fra hele verden kan benytte chatten.

 

Har du spørgsmål til chat generelt eller vores chat i særdeleshed, så brug debatfeltet nederst. Vi vil forsøge at skrive fyldestgørende svar på de vigtigste spørgsmål her på siden.

 

ScoutLink

ScoutLink er en frivillig global organisation, hvis mål det er at forbinde spejdere over hele verden.
Vi leverer et sikkert og overvåget chat miljø for dem der bruger internet relay chat(IRC) teknologien. ScoutLink er online 365 dage om året og har skabt venskaber på tværs af hele kloden. Vores hovedarrangement er JOTI og vi har fornøjelsen at skabe kontakt mellem mange nye mennesker hvert år.
Læs mere om ScoutLink

 

 

IRC (Internet Relay Chat)

IRC er et virtuelt mødested på Internet, hvor folk fra hele verden kan mødes og skrive (chatte) med hinanden. Som bruger anvender man et klientprogram, der forbinder sig med en server i et givent IRC-netværk. Alle servere i et IRC-netværk er koblet sammen og videresender beskeder fra bruger til bruger på netværket. Man kan deltage i gruppediskussioner på en af de utallige IRC-kanaler, på et af de mange store og små IRC-netværk, eller bare skrive privat med familie eller venner, hvorend de befinder sig i verden. Hele spektret af menneskelige interesser, idéer og emner findes på IRC.

Læs mere om IRC på Wikipedia

 

 

Opdateret 06.10.2008