Jonas og Katrine kommenterer Landsmødet
Wednesday, May 26, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
Vi har nu i løbet af de sidste par uger kommenteret forskellige ting. Vi har snakket om bl.a. økonomi, hvordan man holder på spejdere m.m. Nu er vi så kommet til det vi syntes er mest væsentligt ved dette landsmøde: Skal 15 årige have valgret? Det går vi ind for!
Vil vi?
Først og fremmest kan man spørge sig selv, om vi unge overhovedet gider dette? Vi er sikre på at alle unge, i et eller andet omfang gerne vil have indflydelse. Så kan det jo selvfølgelig være at nogle højst vil det på patruljeniveau (som mange har nu), mens andre vil det på korps, gruppe- og distriktsniveau. Men unge vil gerne involvere sig. F.eks. er der i Jonas’ gruppe, nogle unge spejdere som i noget tid gerne ville involvere sig mere og tage medansvar, men det har de først fået nu, hvor de er fyldt 17.
Kan vi?
Vi har bl.a. sat os ind i økonomi, spejderarbejdets situation og kultur og hvordan ledelsen i korpset fungerer og ”bevist” at unge er klar til at være med. Vi har også taget et ansvar med at sprede nogle budskaber og talt os unges sag. Kan vi magte at have indflydelse og sætte os ind i ting? Det kan man klart sige ja til. Unge er altså efter vores mening også klar til det, mere indflydelse fører med, og det er vores oplevelse, at især unge spejdere er gode til dette, da hele spejdermetoden er bygget op om at unge skal skabe, lede og klare sig selv.
Hvorfor?
Jamen, hvorfor skal vi dog blandes ind i det hele? Det skal vi bl.a. fordi vi kan ”repræsentere ungdomskulturen”. Vi vil sikkert kunne bidrage med en masse nye idéer, og ny energi til spejderne. KFUM-Spejderne bliver langt fra de første, som ”rammes” af ung indflydelse.
Skolerne har f.eks. allerede taget de unge til sig, og har gennem lang tid haft f.eks. elevråd. Vi unge kan også selv, fra vi er 15, have indflydelse på hvilken læge vi vil have. Der mange ting, som vi selv har indflydelse på og tager ansvar for. Unge vil altså sikkert være en god ting at have med, når der besluttes noget, - spejder handler jo også meget om os.
Vi vil, vi kan, lad os gøre det!
Vi vil, vi kan, og det vil være en rigtig god ide at have os med! Vi opfordrer til at stemmer ja, og så håber vi at landsmødet vedtager det.
Læs lovforslaget
15 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Wednesday, May 26, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
Vi har tidligere skrevet om hvordan man kan holde på de unge. Vi fortsætter og nu gælder det ungdomskulturen i forhold til det at være spejder.
Hvordan er ungdomskulturen i dag?
Ungdomskulturen har forandret sig meget siden dengang spejderbevægelsen blev startet.
Man siger at den nuværende ungdomsgeneration er en ”popstars” kultur, hvor man har mange muligheder, valg der skal træffes, gerne vil udfolde sig og være lidt i centrum. Derfor er vi også motiveret af at blive involveret, og vi er klar til at debattere og tage mere ansvar.
Hvilken betydning har dette for vores spejderarbejde?
Man har det billede af spejdere, at det kun er en gruppe ”nørder”, der er rigtig artige, binder knob, siger ”Tjikkerlikker” og hjælper alt og alle. Nutidens ungdomskultur spiller meget ind på dette, fordi der er nogle ting som er meget anderledes(og virker meningsløse) i ”spejderkulturen”.
Hvis nogen ”disser” / ”nedgøre” spejdere, hopper nogle af spejderne måske ligefrem med på vognen, da det er meget lettere at angribe, end at forsvarer noget, som måske ikke altid er populært.
Det skal lige siges, at alt dette er set med et meget generaliserende perspektiv.
Steder hvor det ikke stemmer overens
Pionering. Det vil nok nærmere blive betegnet som nørdet. Dette hænger nok sammen med, at det med at være udenfor, binde nogle rafter sammen til et bord, få jord underneglene og på den måde skabe noget, ikke lige er det som unge gør særlig meget i dag (dermed ikke sagt at vi spejdere finder det ”ufedt”).
Når de ”andre unge” ”skaber” noget, foregår det nok nærmere indendørs eller med ny teknologi og trends. Men det kunne være at man kunne gøre pionering fedt ved at udfordre hinanden (pionere i mørke eller med handicap) eller lære at skabe ting og udfolde sig stort og kreativt med andre materialer.
Hvad kan lederne gøre?
Det er nok vigtigt at lederne også synes, at de selv synes at det er vigtig at ændre lidt på de ting man laver og blive klogere på de nye ungdomskulturer. De kan bl.a. deltage i hvad f.eks. deres teenagebørn laver (hvis de har børn i den alder), eller de kan se på hvad spejderne i deres gruppe laver i deres fritid og hente elementer ud, som man kan gøre til spejderaktiviteter eller opfinde helt nye ting. Det er også vigtigt at få spurgt de unge hvad de gerne vil, så gode idéer ikke går tabt.
Vi gør det mega fedt igen
Forskellen mellem ungdomskulturen generelt og ”spejderkulturen” har stor indflydelse, på hvordan vi unge spejdere har det og om hvorvidt vi ”bliver hængende”. Til LM kommer der til at være en workshop, som vil diskuterer dette emne, og vi glæder os til at se hvad man kan komme frem til. Vi unge deltager meget gerne i debatten og vil gerne være med til at sørge for, at spejder bliver mega fedt igen.
Spørgsmålet er bare om det er for sent? Og om det kan lade sig gøre?
12 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, May 20, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
Nogle ting er helt ude i hampen, men der er alligevel nogle gode tegn. Vi har kigget lidt på nogle økonomiske tal fra landmøderapporten. Ud fra den, har vi fundet 4 punkter frem, som vi gerne vil kigge lidt på:
Spejderhjælpen
Spejderhjælpens tal er triste. Siden 2005 er indtjeningen fra dette faldet fra 714.000 kr. til 442.000kr., altså ca. 60%. Det er trist, at vi ikke får skrabet flere penge sammen. Dette kan både skyldes at færre grupper deltager, men også at folk ikke er interesseret i hjælpen.
Katrines gruppe har f.eks. ikke deltaget de sidste par år og Jonas’ har i sin by oplevet, at folk ikke var interesseret i at sætte spejderne i gang. Men nogle ledere mener også at det skyldes at materialet bliver sendt for sent ud, hvilket man jo så nemt burde kunne ændre.
ScoutIN
Der er blevet brugt knap en 1 mio. på ScoutIN, det nye ”venskabssystem”. Det svarer til man kunne sende ca. 1000 spejderes kursus. Vi syntes at det er lidt meget, når man tænker på, at ScoutIN faktisk ikke bliver brugt vildt meget indtil videre. Dette skyldes f.eks. at det skal bruges over internettet, på mobilen, hvilket er meget dyrt og kan være ret besværligt på nogle telefoner. Men vi håber dog at det kommer til at blive brugt noget mere i den nærmere fremtid.
Medlemstal
Man vil gerne fokusere på at ”ramme” os unge spejdere i udviklingsarbejdet. Dette hjælper da også lidt på kurven, da man kan se, at der er kommet en lille smule flere unge spejdere til. Men måske burde man også fokusere noget på de voksne og de små spejdere, da deres kurve stadig falder, mest hos de små spejdere.
Korpset bruger mindre penge på aktiviteter!?
Udgifterne ser egentlig ok ud. Men man kan se at udgifterne til ”Aktivitet og udvikling” er blevet halveret (10 mio. til 5 mio.) fra 2008-2009. Man har altså ”valgt” at bruge færre penge på at lave fede aktiviteter og udvikle spejderarbejdet. I årsrapporten siges det, at det kan forklares ved at der er blevet brugt mindre på dette område end forventet. Men så syntes vi, at det er mærkeligt, at der så ikke er sket noget mere, når man nu siger, at det er et af de områder, som der skal fokuseres mest på.
Der sker rigtig meget godt hos KFUM-Spejderne; vi har fede kurser, muligheder for at komme til Tunesien, fede events og meget mere. Og så er det jo fedt at vi bliver flere unge. Der er dog nogle steder, hvor det halter lidt – selv steder, som ville være nemme at rette op på.
Måske sker der noget på landsmødet?
14 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, May 20, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
Som sagt ville vi komme ind på 2 andre emner om, hvorfor spejdere stopper. I dag vil vi kigge på møderne:
Frem og tilbage for 2 timer hver torsdag
Mange af de unge vi har snakket med, og mange af dem vi er spejdere med (+ os), er spejdere pga. kurser, lejre, venskaber og det sociale sammenhold. Man sætter to timer af til spejder hver uge, bare for at mødes og egentlig ikke rigtigt nå særlig meget. Derfor finder vi ofte korte ugentlige møder kedelige og uinteressante. Mange unge har dog svært ved at kritisere møderne, da de ikke selv konkret kan sige, hvad der kunne gøre dem mere interessante.
Ud med knob og knuder, ind med nettet, fællesskab og tillid
For at kunne gøre møderne mere interessante mener vi, at man burde lave noget, som vi unge kan bruge i vores hverdag. Knob og koder kan vi alligevel ikke bruge til så meget (bortset fra f.eks. distriktsturnering) så hvorfor ikke holde et møde over nettet eller lave et møde, der måske mere handlede om troppens sammenhold, tillid og teamwork?
Lad os snakke om det på landsmødet!
Til landsmødet i år, vil der komme til at være en workshop, som netop vil handle om møderne. Vi synes dette er rigtig godt og vi er glade for, at det vil tages op til debat. Der vil bl.a. blive diskuteret om man burde lave møderne månedlige, i stedet for ugentligt. Alle de spejdere på vores alder, som vi har fortalt om denne idé, har været lige så positive omkring det, som vi selv er – altså meget positive.
Hvis du ikke selv kommer med på landsmødet, så tag lige fat i din leder og fortæl, hvad du mener.
Mere tid, flere weekender!
Hvis møderne var månedlige, skulle de selvfølgelig være længere - men så ville man også kunne nå meget mere! Så kan man måske sige, at det ikke vil give det samme fællesskab. Men dette kunne suppleres med f.eks. at lave flere weekender sammen, eller en hel dag/eftermiddag sammen. Man kunne også sætte spejderne til sammen at lave nogle aktiviteter for f.eks. ulvene.
Dette forslag skal nok ikke gælde de mindre spejdere. Men det burde klart overvejes, om man burde ændre det hos stor- og seniorspejdere, da der nok er mange som ”dropper ud” på grund af dette.
16 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, May 20, 2010 af Katrine Jacobsen, Jonas Damgård Dall
Spejder er en fantastisk god ting (syntes alle os spejdere sikkert). Vi får rigtig mange ting ud af at deltage på bl.a. lejre, ture, kurser, m.m. F.eks. kan de lederuddannelser som tilbydes, bruges resten af vores liv.
Men man får også rigtig mange sociale færdigheder ud af det, det er måske faktisk det man får mest af. Det er altså en rigtig god bevægelse, der kan give, især de unge, rigtig meget.
Vi bliver færre!
Men der sker samtidig det at vores medlemsantal skrumper. Faktisk er 5000 spejdere stoppet, i løbet at de sidste 10 år! Det kan man se i landsmøderapporten (side 39). Men hvordan hænger det dog sammen? Hvordan kan det være at vi mister medlemmer, når vi kan få så meget godt ud af at være med?
Tiden har ændret sig
Når man tænker på hvad vi spejdere laver, skal man tænke på at vi, KFUM-Spejderne i Danmark, blev grundlagt for over 100 år siden. Det er længe siden! Derfor er der sikkert mange af de gamle ting,som man skulle lære, der ikke er lige så brugbare mere. Derfor bør man se, om man kan få KFUM-Spejderne gjort mere moderne uden at fjerne ”den solid rygrad”.
Der skal gøres noget!
F.eks. burde man overveje om morsealfabetet ikke snart er ”forældet”. Dermed ikke sagt at korpset slet ikke gør noget for at blive moderniseret. Det nye ScountIn er et eksempel på at der sker noget. Men det er ligesom om, at det ikke kommer helt ud i grupperne. Jonas har f.eks. aldrig været på et GPS løb, eller brugt mobilen i spejdersammenhæng til et gruppemøde.
(Er penge brugt fornuftigt på Scout-In? Læs hvad vi har at sige om det i morgen)
Der er meget mere
Der er rigtig mange ting der spiller ind på hvorfor man stopper til spejder. Derfor vil vi også senere komme ind på to andre områder: Spejdermøderne og ungdomskulturen. Men det, at tiden har ændret sig, er en stor del af det, og der bør overvejes nøje, hvordan man kan få spejderbevægelsen ”med på moden”.
Læs med i vores to næste indlæg, hvor vi giver vores mening om spejdermøderne og ungdomskulturen hos KFUM-Spejderne.
12 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer