Fra marked til spejderlejr
Monday, November 12, 2007 af Martin Brorson Prag
Nogle dage er det svært at stå op, andre dage er det helt ufattelig svært at stå op!!
I morges kunne jeg godt mærke, at jeg har været på farten i en uge, og er blevet bombarderet med indtryk fra alle sider. Jeg har aldrig før oplevet at være så mættet med indtryk, men det viser jo kun, at jeg har haft øjne og ører ordentligt åbne, og at det jeg er blevet præsenteret for, er mere end almindeligt spændende.
Dagens program var heldigvis noget mindre pakket end de seneste dage. Vores tunesiske værter skulle arbejde her til formiddag, så vi havde formiddagen for os selv. Vi valgte at bruge den til at gå en tur rundt i Medinaen. Det blev en utrolig interessant tur, i det vi i modsætning til sidste gang vi var i Tunis Souq, kom ind i den lokale version, som tuneserne selv bruger. Det var rart at se en side af byen, som ikke vær iscenesat til ære for turister.
Det bedste minde fra den tur var ubetinget, da det begyndte at styrtregne, og vi kastede os ind på en lille café, hvor vi så stod og drak kaffe, og hyggesnakkede, mens Tunis-borgere passerede forbi, eller kom ind på caféen af samme grund som os. Der følte jeg en stærk følelse af, at være med på det tunesiske beat, og igen måtte jeg konstatere, at Anes plan om at blive antropolog, lyder som en spændende én…
Om eftermiddagen kom Faouzi og hentede os på vores hotel, og efterfølgende kørte vi ud til det tunesiske spejdercenter i Bordj Cedria, der ligger ca. 25 kilometer fra Tunis. Dette center er et af de største i Tunesien, og jeg måtte igen tage hatten af for tunesernes evne til at lægge deres centre i et naturskønt område med nem adgang til stranden. Til alt held fik vi mulighed for at møde en gruppe tunesiske roverspejdere. Det var så befriende, efter 3 dage med møder og teoretiske diskussioner om det mulige samarbejdsprojekt, at møde nogle af dem det hele handler om: De unge spejdere. Spejderarbejde skal leves og opleves, så der gik ikke længe inden vi alle sammen stod i en stor rundkreds og legede sanglege og råbte takke-råb til hinanden. Det var en sjov oplevelse. På trods af de store sproglige og kulturelle forskelle, var jeg ikke i tvivl om, at jeg stod over for en gruppe unge spejdere, som var taget på weekend for at have det sjovt med deres venner. Helt i stil med de trops - og klanspejdere, som jeg til dagligt har at gøre med i Danmark.
Senere på aftenen viste Mehdi os en utrolig stor ære, ved at byde os til middag hos sine forældre. En betydelig arabisk gestus. Det blev en utrolig hyggelig aften, hvor vi fik snakket med hans forældre og to søstre. Jeg fik endda brugt mit tyske en smule, da det viste sig at Mehdis far engang i 50´erne læste på universitetet i Tyskland, og stadig kunne tale sproget. Det var en sjov oplevelse!
Men alt godt får jo en ende, og omkring klokken 24, måtte vi sige tak for gæstfriheden, og begive os imod lufthavnen. Foran os lå alt for mange timers flyvning før vi endelig var hjemme i gode gamle Danmark igen. Men sådan er livet jo, og der er intet der holder mig fra, at gentage turen. Jeg har fundet ud af noget, som vi alle i ARAB–udvalget kommer til at bruge meget tid på, at fortælle: Det er fantastisk at rejse i den arabiske verden!
Så I kan godt begynde at glæde Jer, for det er en mulighed for oplevelser som I snart kan gribe, -gennem korpsets næste internationale projekt!