VAN(D)VITTIG VÅD START PÅ SORT

Som enhver anden immigrant i et nyt land skulle der skrives en ansøgning. Den stod dog på noget der mindede mest af alt der mindede om indisk. En meget streng og utilregnelig grænsevagt gjorde det bestemt ikke lettere at komme ind i det land, der skulle være en redning For de stakkels spejdere og FDF’ere.

Vand, vand og lidt mere vand.

Efter en turbulent ankomst gjaldt det om at lære det nye lands regler at kende. Ret hurtigt fandt man ud af, at det var en dårlig idé at svare ”nej” til spørgsmålet ”Er du våd?” Det blev hurtigt en selvfølge at sige: ”Må du blive vådere!”, når man afsluttede samtaler. Knive og gafler var strengt forbudte, da de ikke kunne holde på noget vand, skeer var derimod et stort hit og overraskende nemme at skære agurker med. Der gik lang tid før det gik op for folk, at de skulle bede om tilladelse til at meditere og angre sine synder for at komme på toilet.

Næh næh næh det må man ikke…

"Det er forbudt at have en sort trøje på. UD!”, ”Du har ikke noget arbejde. UD!”, ”Man må ikke snakke i grupper på mere end to. UD!”, ”En svensk avis har hånet landet, alle der ejer svenske produkter straffes med udvisning!”, ”Du har ikke været i kirke i dag. UD!” Som du kan læse var meget nemt at blive smidt ud af landet, og en stor frustration fulgte med hver gang, man blev gennet ud gennem døren til mere ventetid og flere spørgsmål, om hvorfor der var noget galt med den sorte trøje og bukserne med Fjällrävenmærket på siden. Det var en kamp om at komme ind hver gang.

In the red

Det diktatur, der var i forvejen, var åbenbart ikke helt godt nok, så da præsten mod enden af dagen besluttede sig for at tage magten sammen med præsidentens sekretær, var der ikke så meget at gøre udover at adlyde og stille op i geledder. Det varede dog ikke mange sekunder, før de første syv var sendt ud af landet igen. Ude i grænselandet blev det hurtigt besluttet, at en revolution var, hvad der manglede. En produktion af skilte, der talte for demokrati og fri ejendomsret, gik hurtigt i gang. Inden længe var det røde land oversvømmet af vrede unge mennesker bevæbnede med gaffatape.

In the end

Som vi alle ved besejrer gaffatape alt, og denne gang var ingen undtagelse. Efter nogle kampe mod kommunister og hårde ord, vandt demokratiet, og landet var sikret fred.