DECEMBER: BEDSTE JULETRADITIONER
Julen er lige om hjørnet, så selvfølgelig skal denne måneds Top 5 handle om de bedste juletraditioner!
5. Kirkegang
Det lyder måske lidt kedeligt, men det er faktisk rigtig hyggeligt at gå i kirke. Præsten holder for en gangs skyld en tale, som handler om os alle sammen, og som selv de yngste kan følge med i. Hvis du bor i en lille by, er der endda det plus, at du kender halvdelen af kirken, og du kan få sagt god jul til dem alle. Desuden er det jo ikke hver dag, vi går i kirke, og julen er jo faktisk en religiøs begivenhed, så det er klart en god tradition, der skal bevares.
4. Julefrokoster
Det kan være med familien, eller det kan være med dine dejlige klassekammerater. Juletiden er fyldt med alle mulige julefrokoster, både med og uden alkohol. Det er festligt og hyggeligt, og man er sammen på en anden måde, end man plejer. Det er især rart, at ses med gamle venner, eller at se din klasse udenfor klasselokalet, hvor i alle har en rolle at spille.
3. Gaver
Den kan ikke undgås. Julen er om at glæde hinanden, og hvilken bedre måde er der at gøre det, end ved at finde den helt perfekte gave, der viser personen, at du virkelig holder af dem. Du bliver glad af at glæde andre, og at du måske selv får en gave til gengæld er da bare et plus. Men husk! Det er ikke kun gaven i sig selv, der betyder noget. Det er tanken, der tæller, og selvom du måske tænker om mormors nystrikkede sweater, at det i hvert fald ikke lige er dig, så husk at hun har lavet den for at glæde dig, og at hun har brugt tid på den.
2. Dans om træet
Det siger lidt sig selv. For mig er der ingen juleaften uden dans om det fint pyntede træ. At nyde at du er samlet familien og gå rundt om træet, mens du med rustne stemmer synger de vers, du nu lige kan huske af de gode gamle julesalmer og nogle enkelte af de nye. Du får rig mulighed til at nyde synet af det flotte træ, og til at kigge om der nu er mange pakker i år ;) - Højdepunktet ved denne tradition er dog ,når der skal synges ”Nu det jul igen”, hvor der skal løbes hele huset rundt.
1. Julemiddagen
For mig er dette det hyggeligste og bedste ved hele julen. At familien sidder samlet omkring bordet, og man nyder den gode mad, samt hinandens nærvær. Du bruger flere timer på at spise dig mæt i and, flæskesteg, medister, kartofler, brunekartofler, sovs osv., og når du så er mæt, skal risalamanden lige ned, og mandelgaven uddeles og åbnes. Du får snakket om alt mellem himmel og jord, og du glæder dig over aftenen og hvor heldig du er, at leve det liv, du gør!