EN GRUPPE DROG TIL USA
Mange tog til verdens jamboreen i Sverige, nogle tog på kursus og så var der den lille gruppe som drog til USA. Scoutzone var med for at følge deres rejse.
I sommeren 2011 drog en gruppe spejdere fra Ensted gruppe ud i Verden, nærmere bestemt USA. Det har dog ikke kun været ren fornøjelse. For at dette kunne blive en realitet skulle gruppen ligge rigtig meget arbejde i for at det kunne blive en virkelighed. Det var også med gåpåmod og vilje at gruppen fik tjent så mange penge at de kunne komme af sted. Der skulle sælges lodsedler, juletræer, grillpølser etc. En repræsentant fra Ensted gruppe sagde til scoutzones journalist:
”Det har ikke altid været lige sjovt at skulle samle penge ind. Det har kostet både blod, sved og tåre.”
Værtsfamilier, riverrafting og helikopter
Det gruppen oplevede ovre i USA var en overvældende oplevelse da der var så meget at se. Både med hensyn til natur og de seværdigheder der var i de store byer. Blandt andet tog de til Los Angeles hvor de boede ved nogle værtsfamilier som skulle sørge for dem. Disse værtsfamilier var også tilknyttet spejdergruppen 223 som samtidig også er Ensted gruppes venskabsgruppe. Andre oplevelser var også det kæmpe store Grand Canyon. Gruppen gik ned i den og gik op igen samt de fløj i helikopter og riverraftede på Colorado floden.
Man kan hvad man vil
Ensted gruppe er et godt eksempel på at vi spejdere kan komme langt hvis vi vil. Gruppen her har knoklet i 2 år på dette kunne blive en virkelighed, men da det så blev virkeligt var det virkelig også en oplevelse. Måske kan dette give andre spejdergrupper en inspiration omkring at store projekter også kan blive virkelige. Det der er vigtigt er viljen, fordi som man siger, ”Hvor der er vilje er der vej”.