SIGURD BARRETTS FORHOLD TIL KRISTNE SPEJDERE

 

Sigurd har selv været FDF'er gennem sin barndom, og derfor ville han også gerne komme og underholde deltagerne til landsmødet med sang og musik.

"FDF var en rigtig stor del af min barndom. Det at det at være FDF'er og have alle de mange mange oplevelser, både på det kammeratlige plan og det at få et forhold til den kristne tro."

Idet han selv har været FDF'er er det det han har størst kendskab til. Men han ved at nogle af de ting spejderbevægelsen repræsenterer er de samme værdier som er i FDF.

"Det er nogle værdier jeg i mit livssyn selv kan tilslutte mig. Jeg kender ikke forskellene fra det ene spejderkorps til det anden præcist, men jeg ved, der er forskelle som jeg respekterer. Jeg synes det vigtigste i spejderbevægelsen er, at børn og unge mødes om sunde værdier og interesser."

 

Uniform og tolerence

Han fortæller også om hvordan han første gang kom til FDF fordi han kedede sig. "Det var enormt spændende at man havde en opstartssang, der satte stemningen op til mødet og at alle stod i ens uniform. Jeg husker tydeligt første møde jeg var til, hvor vi skulle på byløb med poster placeret over hele byen, hvilket var yderst fascinerende, også skulle vi jo gå pænt i vores FDF skjorter - vi repræsenterede jo FDF, så man kunne ikke bare gå og spænde ben for hinanden eller kaste med sten eller spytte, det skulle jo foregå ordentligt!"

Ansvaret ved dette og især tolerancen imellem hinanden i FDF tiltalte ham især og har altid været noget han har følt er vigtigt at have med sig overfor andre.

 

Kristendommen spiller ind

Med udgivelsen af Børnebiblen hvor Sigurd fortæller bibelhistorier med 24 tilhørende bibelsange, gør det sig også tydeligt at kristendommen spiller en rolle i Sigurds liv.

"Kristendommen betyder meget for mig på den måde, at det er mit grundlag i livet. Det betyder ikke at jeg nødvendigvis kan efterleve de ti bud hele tiden, det synes jeg kan være svært som menneske, men det er noget jeg altid har fundet en ro i, siden jeg var helt lille. Det ligger dybt i mig som noget jeg egentligt altid har haft som en privat sag, jeg ikke har haft brug for at fortælle om."

Kristedommen synes Sigurd nemlig samtidig er en sag der kan være svær at tale om, uden at komme til at virke missionerende eller prædikende overfor dem man taler med, hvilket han også udtrykker klart:

"Jeg føler mig egentligt slet ikke i tvivl om at Gud findes, men jeg føler ikke noget behov for at overbevise andre om det. Hvis jeg er sammen med andre der også tror på det, synes jeg det er rart at kunne dele, men det er ikke sådan at jeg ser ned på personer, der derfor ikke tror.

Den kristne tro er for mig en overbygning på det at være menneske. Det er bestemt ikke ligegyldigt hvordan vi opfører os overfor til hinanden eller hvad vi siger til hinanden."

 

 

Begge ben på jorden

Samtidig er ydmyghed et vigtigt emne for Sigurd, at man er ikke sætter sig selv højere end andre, og især i det oplever han et stort dilemma i forhold til det at være kendt og blive genkendt hele tiden.

"Det kan let gøre, at man tænker sådan lidt 'Jamen jeg er jo kendt, så det kan jeg jo nok godt tillade mig',  og jeg kan pludselig godt forstå at der er nogen der flyver væk i den der bekræftigelse af, at man er fantastisk, og at man til sidst også overbeviser sig selv om at man er fantastisk, selvom man i virkeligheden blot er som alle andre."

Netop i den forbindelse er kristendommen et middel som Sigurd bruger til at minde sig selv om.

"Det handler for mig især om at tænke at det er Gud der har skabt mig og al æren går til ham, det er altså ikke mig der er universets omdrejningspunkt - jeg er bare mig. Derfor oplever jeg også, at jeg ikke er nogen vigtigere person end andre og den ydmyghed overfor hinanden som mennesker, synes jeg klæder os godt, uden at det på nogen måde skal forståes som en selvudslettende. Omtanken overfor andre, taknemligheden overfor alt det man har og ydmygheden overfor, at der er noget større end os selv, synes er vigtigt altid at have med sig."

 

Fadervor på klaver