MOZARTKUGLER OG NYTÅRSDATES
På Scout Scoop gik dagene op til nytår hurtigt med lege og aktiviteter og hygge-snakke-pauser, men dette fik dog ikke sat alvoren helt ud af spild, da deltagerne den 29. december fik en snak om miljøet og hvordan denne skulle behandles i fremtiden.
Snakken var fulgt af aktiviteter som vandfiltrering, miljødebat, plantning af et træ for hver deltager, havbundsundersøgelser i kano og som slut et personligt patruljeprojekt for at vise, hvad vi havde lært i løbet af dagen. Denne dag var i samarbejde med WOSMs retningslinier for The World Scouting Environmental Badge, og dette vil derfor blive givet til alle de deltagende spejdere, når det modtages fra WOSM, af staben.
Fri rejse
Dagen efter var der International Day, og alle patruljer gik i opløsning for at hver enkelt person havde friheden til at rejse til det land de selv havde lyst til. Personligt blev tyskland og den kære tyske tutor derfor besøgt flere gange. De forskellige lande fungerede nemlig på dagen, som poster hvor der foregik forskellige landeaktiviteter, hvor man kunne hoppe ind og ud som man havde lyst til, løbende under aktiviteterne. I Østrig kunne man eksempelvis lave og spise mozartkugler, og få undervisning i vals så man var klar til at danse det nye år ind med sin nytårsdate aftenen efter.
Tysk bålhygge
Tyskland opfordrede til lejrbålshygge i en kurde (traditionelt, sort tysk telt), med snobrød og tyske sliklækkerier, mens der i bålets gløder blev bagt chokoladebananer. Derudover var der mulighed for at rejse til Irland, Portugal, Danmark eller Tunesien, hvor især Tunesien var en stor oplevelse med både souvenirbord, traditionelle køkkenlækkerier i form af blandt andet couscous & kager. Derudover fik mange skrevet deres navn på arabisk på undersiden af hånden, mens andre fik tegninger kreeret på kroppen, ved de tunesiske spejderes Henna tatoverings workshop, så de var klar til aftenen, hvor var arrangeret et stort International Campfire.
Kys en kanin
The International Campfire var en stor succes, indeholdende underholdning fra ligeved alle verdenshjørner, sammen med masser af smil og glade deltagere. Især da alle blev bedt om at kysse en kanin og derpå kysse deres sidemand samme sted bagefter blev grinene pakket ud og brugt, mens stemmerne dog hurtigt efter forsvandt, da den højtråbende tyske tutor Volker havde været på scenen med en sangleg. Heldigvis kunne stemmebåndende ved de følgende optrædender smøres med lidt vand, og lejrbålet fortsatte derfor kort efter, uden de store stemmeproblemer, med smukt tunesisk guitarspil og tilhørende dansk vokal.