CHECK TUNESIEN UD! MED HELLE OG SUSSI

 

Hvordan ville tuneserne nu tænke om danskerne? Hvor varmt er det? Laver de det samme til spejder, som vi gør i Danmark? Med en smule bekymring gik turen for de to seniorspejdere Sussi og Helle og resten af seniorerne fra Herluf Magle gruppe til Tunesien i efterårsferien for at møde deres tunesiske venskabsgruppe.

 

 

Mon de kan li’ os?

”Jeg havde frygtet at der ville komme dumme kommentarer.. ” fortæller Helle om hendes tanker før hun tog af sted ”..men det hørte vi overhovedet ikke noget til, og når vi fortalte at vi var fra Danmark, slog de lokale handlere over i danske gloser som ”hej”, ”tak”, ”dansker”, ”farvel” og ”meget billigt. Vi havde nærmest en følelse af, at der var en vis form for præstige ved at være sammen med os og at have sagt hej til os og snakket med os, og der var rigtig mange der var klar over at vi var der, vi følte os en lille smule kendte.”. Også Sussi havde gjort sig de tanker: ”Jeg havde før turen gået og tænkt på, hvordan tuneserne nu ville være overfor os, fordi vi er danskere, men jeg mødte faktisk ingen der var sure på mig, alle var meget imødekommende”.

 

Tuneserne var meget imødekommende og venlige og var meget interesserede i at være venner med de danske spejdere. Der blev givet telefonnumre og Messenger adresser på kryds og tværs i Tunesien og Helle og Sussi er kommet hjem med nye gode venner. Både Helle og Sussi syntes det var rigtig fedt at være sammen med unge fra Tunesien og opleve hvordan man er spejder.

 

”Spejderlivet er en fest..” udtrykker Helle, ”.. Jeg har aldrig set spejdere være så rytmiske og som kan så mange forskellige sange. De klapper på alle mulige forskellige måder, og tager den ene fællessang efter den anden, det er SÅ hyggeligt!”. Ifølge Helle er der dog også stod lighed mellem måden man er spejder på i Danmark og Tunesien: ”…Selvom der er mange ting de gør anderledes og skal tage hensyn til, så er det helt tydeligt at det er de samme spejderværdier, som i Danmark det bygger på” også Sussi så nogle ligheder: ”Vi skulle f.eks. præsentere dem for nogle spejderskills, men mange af dem kendte de godt til i forvejen; f.eks. kort og kompas, men knob havde de ikke lavet så meget”.

 

 

Køkkensalt i ørkenen og ørkenen oppe fra?!

Med dromedarer og oaser kodet ind på GPS’en gik turen til Sahara – Verdens største ørken – den er 9.000.000.000.000 kvadratmeter stor; der kan altså være 210 Danmark’er på denne sandørken. ”…Jeg er glad for at vores venskabsgruppe er fra Gabes i syd .. Vi boede jo i Gabes, som er godt og vel en times kørsel fra den begyndende ørken” fortæller Helle. Seniorspejderne fra Herlufmagle fik den enestående mulgihed for at opleve ørkenen på en heldagstur.

 

I ørkenen var der sand, og rigtig meget sand. På vej der ud skulle de tage nogle sandprøver, efterhånden som de kom nærmere ørkenen; jo mere man nærmede sig ørkenen, jo mere skiftede sandet farve fra grå til lysegult. Men imellem alt det sand var der også nogle oaser, hvor der var et lille vandhul, nogle busker, nogle palmer og ikke mindst figentræer.

 

” Det er et sted man altid har drømt om at komme hen, og når man så er der, er det helt uvirkeligt..” fortæller Helle, ”Det der overraskede mig mest, var hvor fint sandet var. Det var som at gå rundt i meget fint køkkensalt, og sådan som det danske sand plejer at irritere når det sætter sig på huden, kunne man slet ikke mærke”.

 

Ikke nok med at bare at mærke ørkenen med bare fødder de fik også lov til at se den oppe fra; ”..Vi var også ude og ride på dromedarer. De er meget forskellige fra heste. De er MEGET højere og så lugter de også anderledes; lidt ligesom kamelerne i zoo” fortæller Sussi, også Helle synes det var en stor oplevelse: ” Den oplevelse at sidde at rokke fra side til side på ryggen af en dromedar, på vej ud i Sahara, var virkelig speciel. Man kunne sidde og kigge ud på sandet, og tænke på hvor stor den her ørken er, og jeg vidste at der derude var nogle steder, hvor der aldrig har været et menneske før. Det var stort.”

 

 

Skal de af sted igen?

Ja, det skal de faktisk og begge gælder sig meget til at komme ned til deres venner igen til sommer i to uger; ”Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal være på lejr med de tunesiske spejdere, deltage på tunesisk lejr og virkelig lære spejderlivet i Tunesien. Det bliver to rigtig lærerige uger.” fortæller Helle entusiastisk. Turen til Tunesien var den første gang Sussi skulle ud og flyve, hun havde hørt om fly der havde tabt hjul og var styrtet, men hun syntes at det var rigtig sjovt at flyve og meget trygt; ”det sjoveste var at lette – lige når der bliver givet fuldgas” fortæller Sussi, som også glæder sig meget til næste gang flyet letter og har kurs mod Tunesien.