INTERVIEW MED TUE WEST
Spejderfestival har været i fuld gang hele ugen, der er blevet nørdet oppe I Tech & Tool, der er blevet diskuteret i Intermezzo, der er tænkt kreativt i krea, der er kommet sved på panden i sport & action og sidst men ikke mindst, der har været gang i den oppe på storscenen!
ScoutZone nåede lige at fange Tue West til et interview efter hans soloshow den sidste aften.
Har du været spejder?
”Nej, det måtte jeg ikke, men min far har været spejder.”
Har du så nogle fordomme overfor spejdere?
”Ja! En typisk spejder for mig er halv-militant og elsker naturen. Men så når man kommer her på Houens Odde Spejdercenter, og ser den udsigt, så forstår jeg det egentlig godt!”
Har du en holdning til vores uniform?
”Det er in! Måske ikke lige spejderuniformen, meeen, trendy er at gøre det man har lyst til.”
Forventninger til spejderfestival?
”Nej, rart med noget ro, når man kommer lige fra Skanderborg. Respekt til spejderne, at der sagtens kan festes og nydes en festival hvor alkohol ikke er til stede!”
Hvordan er det så at være kendt?
”Det er fedt, når det kører. Man skal lige som leve op til det, man har fået fra folk, gøre det jeg blev kendt på. Det at man får ros for sit arbejde, er med til at motivere.”
Hvilke oplevelser har du haft som kendt?
”Jeg har fået et fedt liv, jeg er meget tilfreds. Ikke mindst koncerterne har gjort det fedt. Det er et stort ansvar for mig at spille, jeg skal sørge for at folk får noget for pengene. Det fede er når folk har mine plader og kender sangene på forhånd, så de kan synge med.”
Alle har en holdning om kendte, hvordan påvirker det dig?
”Når det går godt, holder folk kæft. Jeg bliver hele tiden bedre, føler jeg. Før påvirkede det mig meget om folk kunne lide mig eller ej, nu kan jeg bedre koncentrere mig om at give en fed koncert.”
Hvad venter der i din fremtid?
”Primært min familie, jeg har en søn på 9 mdr. Mit musik er mit arbejde, så det kommer på 2. pladsen. Når jeg skriver sange, kan jeg godt lide at fortælle en historie. De sange som jeg har skrevet før passer til tiden 5-6 år tilbage, så der skal snart ske en omstrukturering i sangskriveriet, da jeg har fået en ny tilværelse siden. Jeg vil stadig skrive om hverdags ting og ikke begynde på fx børnesange!”
Hurtige spørgsmål:
Kakao eller kaffe?
”Klart kaffe”
Sovepose eller sove med dyne?
”Dyne!”
Blå eller grøn?
”Blå”
Uniform i bukserne eller uden på?
”Uden på!”
Snobrød eller brød fra bageren?
”Brød fra bageren”
Ude eller inde aktiviteter?
”Begge”