FRISKE NYE ANSIGTER I HB
Nu har landsmødet været over os. Og i forbifarten har vi fået nogle nye ansigter ind i HB. Men hvem er nogle af disse mennesker og hvad vil de gøre for jer?
Her kommer to af de nye ansigter:
Lene Uhre Pedersen
Lene er 26 år af spejderalder, hun huserer til dagligt i Den Grønne Gruppe. Lene vil gøre alt hun kan i HB for at iværksætte nogle nye gode tilbud til de unge samt hun er fuldt åben for forslag fra de unge og vil gerne høre deres idéer og forslag. Lenes målretning for korpset er at gøre spejder kendt for de værdier og færdigheder man opnår igennem spejderarbejdet i stedet for de kliche ramte fordomme spejderne har fået med bål, snobrød og andet lign.
Jens Bundgaard Nielsen
Jens er 19 år af spejderalder, han huserer til dagligt rundt i både Herlev og Kernave i Litauen. Jens vil også sørge for at vores aktivitetsmateriale bliver mere rettet mod at give moderne kompetencer i stedet for bare aktiviteter og forældet materiale. Jens vil også gøre det nemmere at få indflydelse på KFUM-Spejdernes videre udvikling og vil sørge for flere events og internationale lejre for de unge.