• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

ORN’LIG SYG LANDSMØDE - MEN HVAD ER DET?

Har du hørt de ældre i gruppen snakke om noget Landsmøde eller bare været træt af at se banneret på forsiden af Spejdernet konstant reklamerer for Landsmødet uden at vide hvad det drejer sig om?

 

/upload/scoutzone/speak up/debat/2008/lm08_afstemning.jpgLandsmøde afholdes hvert 2. År. Da der kommer ca. 500 spejdere bliver det afholdt på hotel Nyborg Strand, da det er det eneste sted der er plads til så mange og hvor de der gruppeledere kan få sig en seng og sove i (Hvad blev der er telte og soveposer?). Landsmødet foregår lørdag kl. 12.20 til søndag kl. 16.00.

 

Hvad sker der så på sådan et Landsmøde?

Det er her vi bl.a. beslutter ”ham Korpsets” fremtid. Da ”ham Korpset” er os alle sammen, betyder det at det er vores fremtid vi drøfter.

 

På Landsmødet blev der bestemt at de næste 2 år skal arbejdes med:

  • Hvad er spejderarbejde
  • Frivillighed
  • Patruljesystemet

 

Det er også her vi skal vælge vores Hovedbestyrelse (i daglig tale ”HB”). På hvert Landsmøde skal der ca. vælges 6 nye. Der sidder 12 personer i Hovedbestyrelsen og hver HB'medlem sidder i 4 år. Alle kan stille op, hvis de altså kan skaffe 3 stemmer som vil støtte dem.

I år fik vi valgt 6 nye medlemmer, hvoraf de 2 også sad i sidste Landsmødeperiode.

 

/upload/aktuelt/landsmoede/stemning5.jpgIngen ny Spejdersang eller bøn

Hvis du, det sidste års tid, har stødt på et forslag til en ny spejdersang og bøn? Så var det også på Landsmødet dette skulle besluttes – Det blev nedstemt dvs. vi får ikke en ny spejdersang eller bøn!

Der var: For: 100. Imod: 187, Hverken for eller imod: 36

 

/upload/aktuelt/landsmoede/tunesien1.jpgVi skal til Tunesien!

Det er nu officielt godkendt at Tunesien er det nye samarbejdsland. En flok tuneser var taget hele den lange vej for at deltage i KFUM-Spejdernes landsmøde. De to formænd for henholdsvis Tunesien og Danmark skrev under på aftalen. Selvom de ikke forstod en dyt af dansk, fik de alligevel snakket og forklaret end masse om hvordan tingene sker her oppe.

 

Hvordan kommer man med?

Hver gruppe har en stemme, hvis gruppen har mere en 75 medlemmer har den 2 stemmer. Disse stemmer er dem man bruger til at stemme om tingene med enten som håndsoprækning eller som skriftlig afstemning.

Gruppen kan sagtens tage flere med end de har stemmer (Hvis gruppen vil betale), det eneste er bare, hvis man ingen stemme har, må/kan man ikke stemme.

Alle grupper har som udgangspunkt 1 stemme, hvert distrikt har 3 stemmer og HB (hovedbestyrelsen) medlemmer har hver deres.  Der var 427 stemmer på dette Landsmøde.

 

Foregår der ikke andet?

Ude på gangen har en masse udvalg lavet en stand for at reklamere for: Spejdernet, de grønne centre, Spejderfestival, Scout Academy osv. her kan man gå rundt og kigge på de forskellige udstillinger. På hotellet er også en swimmingpool, bar og lørdag aften er der altid en Gudstjeneste og bagefter underholdning.

 

Så der sker en masse på et Landsmøde!

 

Har du spørgsmål til hvad Landsmødet går ud på, bare gerne vil vide, hvorfor det blev besluttet eller hvordan ting foregår, så skriv endelig!

Artikel skrevet af:
GEÅ på Korpskontoret
 
Opdateret 20.04.2009