• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

ROLAND 2 - 251, MIN FEDESTE OPLEVELSE!

Oplevelserne væltede ned over os deltagere, hver eneste dag under hele kurset. Vi blev kastet ud i instruktioner, andagter og en masse andre spændende aktiviteter. Det var helt klart en oplevelse for livet

 

Ankomsten

Søndag d. 17/10 ankom vi alle 44 oplevelsesglade spejdere på Frederiksværk station. Vi startede ud med at lege nogle lege. Da alle var kommet var der patruljesamling, hvor staben præsenterede sig selv. Det var kursusleder Mads Poggenborg, der styrede det hele. Derefter fik de 7 nydannede patruljer deres tutor. Jeg kom i den patrulje der fik ”guitar-fyren” Kris Thomsen.  Da vi havde lært tutorerne lidt at kende, blev vi sendt af sted på hike mod Arresøcentret, hvor det hele skulle afvikles. Vi ankom og blev indlogeret

 

Første instruktion

Snart efter, skulle vi have vores første instruktion med Lasse Svarre Jakobsen og Thilde Marie Iversen. Instruktionen handlede om at planlægge en andagt. I løbet af ugen blev der holdt 6-7 forskellige instruktioner om mange forskellige ting, lige fra andagter, instruktionsteknikker og mødeplanlægning. Alle instruktioner blev holdt af forskellige instruktører, og det gjorde dem meget lærerige og afvekslende

 

Efter stabens instruktioner skulle vi lære at bruge det, vi lige havde lært, så vi skulle selv afholde instruktioner foran patruljen. I løbet af ugen skulle vi holde 3 instruktioner. Min første instruktion var alt for kort, men i takt med at jeg lærte noget mere gennem ugen, blev mine næste to instruktioner meget bedre. Den næste instruktion jeg holdt var lige tilpas med den afsatte tid, og jeg sluttede af med, at den sidste varede lidt mere end 20 minutter. Det var jeg selvfølgelig meget stolt af. Fælles for alle instruktioner var at de alle skulle vare 10 minutter

 

Idéløb og andagter

For at kurset ikke skulle være for ensformigt, var der lagt et idéløb et par dage i ugen. Der var mange forskellige og sjove ”løb” man kunne tage med hjem, udvikle og bruge. Det var bl.a. små lege, støvlekast og så skulle man forsøge at skyde perler, med sugerør, ned i en spand og selvfølgelig mange flere

 

Da vi KFUM-Spejdere jo er kristne, skulle der selvfølgelig også holdes andagter. Hver morgen blev der holdt andagt af de forskellige patruljer. Der var mange forskellige og gode andagter. Min patrulje var så heldig, at vi skulle holde den tirsdag aften

 

Instruktionsøvelse

Der blev holdt en instruktion om patruljemøder og selvfølgelig skulle patruljen også bruge det vi havde lært i denne instruktion. Vi blev delt i tre små grupper, så vi to og to skulle planlægge et patruljemøde, præcis som vi ville planlægge et patruljemøde i gruppen derhjemme. En fra patruljen og jeg valgte, at temaet for vores møde skulle være pionering. En anden gruppe i patruljen havde temaet førstehjælp og den sidste havde om forskellige slags koder. De tre møder var rigtig spændende og lærerige

 

/upload/scoutzone/artikelzonen/artikler/2010/ro2_instruktionsoevelse.jpg

Instruktionsøvelse i Lasses patrulje

 

Den daglige rytme

Hver morgen var der morgenvækning og selvfølgelig morgengymnastik. Der var forskellige former for morgengymnastik, nogle dage var det meget militært og andre dage var det meget afslappet. Der var mange delte meninger om, hvilken form for morgengymnastik det var bedst. Derefter blev der sat flag. Flaget var sat og der blev serveret den traditionelle morgenmad, havregryn og cornflakes. Til aften var der flagnedtagning.  Efter flagnedtagningen blev der serveret aftensmad. Det var rigtig god mad hele ugen, takket være et fantastisk køkkenmandskab

 

/upload/scoutzone/artikelzonen/artikler/2010/ro2_det_glade_koekkenfolk.jpg

Det glade køkkenmandskab

 

Projektdøgn

Torsdag skulle vi have et projekt, så alle patruljer skulle planlægge et døgn for patruljen. Der blev lavet mange spændende projekter bl.a. en hævet lejrplads, nogle sov i shelter og nogle tog et knobbinder-mærke. I min patrulje satte vi telt op og lavede bål.  Vores tema for projektet var sammenhold, så vi bandt os lidt tættere sammen det døgn. Det er jeg sikker på de andre patruljer også gjorde og at alle havde et godt projekt.

Patruljen samledes hver dag ved aftenstid sammen med tutorerne og evaluerede dagen, det var rigtig hyggeligt

 

Deltagerne blev taget seriøst

Der blev hver aften afholdt stabspatruljemøde. Jeg var ikke selv til stabspatruljemøde, men mange andre var, PL og PA den pågældende dag. På mødet blev der evalueret på dagen og hørt hvad de forskellige patruljer havde snakket om og havde forslag til

 

Aftenunderholdning

Hver aften var der en form for underholdning. Der var bl.a. Bingo banko, wellnes-aften, og en af aftnerne var der et førstehjælpskursus, hvor der kom nogle samaritter fra Dansk Røde Kors. Det var rigtig hyggeligt og spændende

 

Selvfølgelig var der også et natløb, det var et førstehjælps løb med 6 forskellige ulykker som alle patruljer skulle rundt til. Det var rigtig lærerigt og super godt lavet, for der var virkelig gjort noget ud af sår, rekvisitter og afviklingen af det

 

/upload/scoutzone/artikelzonen/artikler/2010/ro2_bingo-bango.jpg

Staben til bingo banko

 

Tid til farvel

Den sidste dag, lørdag, stod den på rengøring og oprydning. Dog var der to afsluttende instruktioner, der handlede om, hvad vores planer for fremtiden skulle gå med. Vi skrev hver især en projektaftale, som vores tutorer skulle skrive under på. Til sidst skulle kurset evalueres sammen med kursusleder Mads Poggenborg. Efter det, skulle vi alle sige farvel til hinanden og have taget patruljefotoer, det var hårdt. Alle der skulle med tog blev kørt i bil til stationen

 

Det var så Roland 2 – 251

Artikel skrevet af:
ScoutZone-journalist
 
Opdateret 18.02.2011