• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

DANMARKS BEDSTE

Spejderpatruljen "Nørd" og seniorpatruljen "Svalerne" kom i mål som Danmarks bedste spejdere ved DM i Spejder i hver deres kategori.
Finalen begyndte med et byløb i Fredericia historiske bymidte og konkurrencen fortsatte på Houens Odde Spejdercenter.

 

DM i Spejder har været afholdt hvert andet år siden 1927, men konkurrencens form og disciplinerne der dystes i har ændret sig med tiden. Deltagerne har mødt en række udfordringer undervejs, og er blevet bedømt i kategorier som orientering, førstehjælp, kommunikation, madlavning, sejlads, teknik, ”klar dig selv” samt mange flere.

 

Top tre i spejderkategorien blev:  

1. Nørd fra Sivested Gruppe, Djursland distrikt med 380,68

2. Jungledyrene fra Nors Gruppe, Thy Distrikt med 365,66

3. Puma fra Nr. Lyndelse Gruppe, Danehof distrikt med 362,07 point

 

/upload/scoutzone/artikelzonen/artikler/2010/dm_i_spejder/spejder-n__rd-1-2.jpg Nørderne, som blev nr. 1 i spejderkategorien

 

Top tre i seniorkategorien blev:

1. Svalerne fra Hørdum gruppe, Thy distrikt med 394,22 point

2. Svigermors Drøm fra Levring Gruppe, Midtjyske Distrikt med 379,54 point

3. Skovfolket fra Verninge Gruppe, Fionia Distrikt med 375,78 point

 

Konkurrencerne var spundet ind i en temaramme som hed "The Sleeping Heroes," en billedserie af sovende helte. Billedserien viste sig at vise vejen til Holger Danskes skjulte grav. Finalen udspillede sig først i Spejderloungen på SEE 20:10 hvor hjemmeopgaverne var udstillet, og senere på forskningsgården Stensgaarden Agricultural Research Facility, hvor det  heldigvis mislykkedes at vække Holger Danske.

 

Foto, Video og Point fra løbet vil blive lagt op på hjemmesiden dmispejder.dk i løbet af de kommende uger.

 

 

Tak for et rigtig godt DM i Spejder,

Projektgruppen for DM i Spejder 2010, Klan Picnic
Opdateret 24.11.2010

Læs mere...

dmispejder.dk