• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

Nørden

Navn: Sebastian

Alder: 16. år

Skole: 9. klasse

Spejderår: 5

 

Om Sebastian

Sebastian holder sig helst lidt for sig selv. Men han elsker at være KFUM-spejder, hvor han gennem tiden har mødt en masse nye venner, der ligesom ham selv har fundet et nyt og rart fællesskab. Her føler han sig tryg og accepteret og kan være noget for andre også. Han har fået det kærlige øgenavn ”Fessor”, fordi han ved en masse om fysik og teknik, og hans yndlingsfag er da også fysik.

 

Han bruger meget tid på computeren. Mest på at spille – især via Internet, hvor han har sit helt eget ’nickname’. Han læser også mange bøger, mest fantasy, science fiction

og eventyr. Hans yndlingsbøger er Harry Potter og Ringenes Herre. Han har brugt en del lommepenge på at udvide sin pc og købe et fladskærms-tv til værelset, hvor han ser en del komedie- og eventyrfilm. Hans favoritfilm er Ringenes Herre (selv om han synes bedst om bøgerne).

Sebastian tegner også men mest figurer fra eventyr.

 

/upload/om_os/new folder/noerden.jpg

Sebastian kunne godt tænke sig engang at få en uddannelse, der har noget med computere at gøre. Eller måske en erhvervsuddannelse, som har noget med teknik og elektronik at gøre. Men han vil gerne på efterskole og måske skal han også ind til militæret først. Sebastian bruger Internet hver dag og gerne i flere timer ad gangen. Han har profiler på forskellige hjemmesider, hvor han holder sig i kontakt med andre unge - også spejdervenner - og han har sin helt egen hjemmeside, hvor han deler sin interesse for spil, film og bøger. Han modtager tit e-mails fra unge fra hele verden, som spørger om gode råd til spil, som de har problemer med at gennemføre.

 

Selv besøger han hjemmesider med anmeldelser, hvor han indimellem skriver i debatfora og har mange profiler oprettet rundt omkring. Nogle gange besøger han også KFUM-Spejdernes hjemmesider for at se, om der er sket noget nyt. Især er han interesseret i at se billeder fra arrangementer, han selv har deltaget i eller lede efter ansigter, han kender fra turer og lejrer.

 

Han kunne godt tænke sig mere kontakt til andre spejdere via hjemmesider, men lige nu bruger han Facebook og Arto til det. Han tjekker også tit gadget ud og køber små programmer og computerudstyr på Internet for de penge, han får af sine forældre eller selv tjener som flaskedreng i SuperBrugsen.

Info