Få en hjemmeside på Spejdernet
Med Spejdernet er der en masse muligheder for at få et sted på det store Internet...
Gruppehjemmesider o.lign.
Alle grupper, distrikter, udvalg o.lign. kan ganske frit og gratis få en plads på Spejdernet. Du får selvfølgelig ikke nogen garantier for oppetider og service, men vi forsøger så godt som vi nu kan, at sikre en god løsning. Men nu til de muligheder I har:
Grupperum
I kan få et grupperum, der er et samarbejdsrum og godt lidt kan minde om det der hedder et CMS-system til indholdsredigering. Det er rigtig smart til at have en kalender over gruppen, præsentere gruppens ledere, vise billeder osv. og kan ret nemt bruges som gruppens hjemmeside. Alle er tilknyttet med deres Spejdernet-brugernavn, så du kan både have åbne og lukkede dele, og flere kan hjælpe med at vedligeholde hjemmesiden, så den altid er opdateret. Du kan selv prøve et grupperum på legepladsen (hvis du er medlem af Spejdernet) og du kan søge om et grupperum.
Vi arbejder med to forskellige slags grupperum:
- Man kan få et lege-grupperum - det kommer til at ligge under /legepladsen/gruppenavn - hvor man kan tæske rundt og prøve tingene af
- eller man kan få et "rigtigt" grupperum - det kommer til at ligge under /gruppe/gruppenavn.
Se en liste over grupper og distrikter som allerede har fået et grupperum (kræver login)
Web-hotel
Vi kan også tilbyde dig noget der ligner en traditionel hjemmeside, hvor man laver sin hjemmeside og uploader til serveren. Du kan lave dine egne dynamiske hjemmesider med PHP (server-scripts) og MySQL (database). Søg om et webhotel.
Ansøgningen trækker automatisk hvilken gruppe du kommer fra. Hvis gruppen ikke har oprettet en konto i forvejen, skal den ikke godkendes, men bliver oprettet med det samme.
På Spejdernet ligger der en skabelon, så man let kan komme i gang med en gruppehjemmeside. Du kan se den inden du downloader.
Vær med på Spejdernet alligevel
Måske synes du ikke jeres behov helt kan dækkes af det - enten fordi I allerede har en hjemmeside et andet sted eller fordi du har lavet en med ASP - men vi kan faktisk godt tilbyde Jer noget alligevel... Vi vil gerne tilbyde Jer en adresse à la www.spejdernet.dk/gruppenavn som sender besøgende videre til jeres hjemmeside, så det er nemt at gætte Jeres adresse. Du kan selv oprette den adresse i grupperummet for webmastere ved at tilføje jeres adresse til Redirect-listen. Det virker lige med det samme!
Personlig hjemmeside
Alle medlemmer af korpset, der er oprettet på Spejdernet, har helt automatisk en personlig hjemmeside. Som udgangspunkt omfatter den din profil, men du kan selv udvide den med flere sider, som andre også har adgang til. I hjælperummet kan du få hjælp og finde vejledninger.