• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Om KFUM-Spejderne » Hjælp » Alt om e-mail » Spam og Virus

Spam og Virus

Jeg synes kun, jeg får spam hvad kan jeg gøre?

 

Spam er et stort problem på nettet generelt, og altså ikke kun noget der berører brugere på Spejdernet. Udover egentligt spam (uønsket reklame i sin indbakke) plages vi og alle andre e-mail brugere også af virusmails, altså virus der spredes ved at sende sig selv til eks. alle i adressekartoteket, det er mindst lige så irriterende men for så vidt ikke spam.

 


Uskyldige afsendere

De nyeste virus- og spam-emails er ret "snedige", da de sætter et afsender-navn ind i e-mailen, så det ser ud som om, e-mailen kommer fra denne afsender. I virkeligheden har personen aldrig afsendt e-mailen. Der har bl.a. cirkuleret nogle e-mails, hvor det så ud som om, at Spejdernet var afsenderen, men i virkeligheden kom disse emails fra virus eller spam-udsendere. Spejdernet - eller andre som bliver brugt som "falske" afsendere - kan desværre intet stille op imod dette.

Spejdernet har naturligvis firewalls til at beskytte vores servere, og vi kontrollerer alle servere for virus. Hvis du alligevel modtager en virus-email, skyldes det typisk, at en person, der har din e-mail-adresse, har virus på sin computer, og denne virus nu spreder sig til personens kontakter. Det eneste våben mod virus og spam er derfor, at beskytte sin personlige computer med antivirus- og antispamprogrammer.

 

E-mail adresser der bliver spammet, opfanges mere eller mindre automatisk på nettet af "robotter" på flere måder. For det første "kravler" de rundt og kigger websider for at finde e-mail adresser, som så bliver registreret og spammet. Dernæst prøver de at finde mail-servere som der så bliver sendt mails til fra en ende af og de som ikke giver en fejl, bliver registreret og spammet. Disse registrerede adresser bliver der byttet og handlet med rundt om i verden, så registrene konstant forbedres.

 

Dvs. der er kun én sikker måde man kan slippe for spam på, og det er ved ikke at have nogen e-mail adresse! Man kan begrænse, hvor mange gange man bliver registreret, ved ikke at oplyse sin e-mail adresse på nettet, men så kan folk jo heller ikke komme i kontakt med en, og det er formentligt et spørgsmål om tid, hvornår man bliver opdaget alligevel.

 

 

Hvad kan vi gøre helt konkret

 

Der er installeret et Spamfilter på mailserveren, som hver dag sletter rigtig mange spam-mails.

 

Spamfilteret fungerer på den måde, at det tjekker alle modtagne mails op mod en stor database med registerede spammails. Disse spammails er kategoriseret fra 1-10 alt efter hvor meget spam de er. Vores spamfilter sletter automatisk alle de mails der er kategoriseret højest. Kommer der en mail der ligger et sted midt i skalaen, bliver den ikke slettet, men lander i mappen Uønsket e-mail i din webmail (www.spejdernet.dk/mail).

Det kan derfor være en god idé at tjekke denne mappe engang i mellem for at se om der skulle ligge noget til dig, som er blevet fejlplaceret. Det vil i det fleste tilfælde være tale om nyhedsbreve som nogle har anmeldt som spam.

 

Hvis du finder fejlplacerede mails i Uønsket mail-mappen, kan du højreklikke på dem og vælge Føj afsender til listen over afsendere der er tillid til. (Hvis du ikke har denne mulighed, skal den slås til under Indstillinger -> Beskyttelse af personlige oplysninger og forebyggelse af uønsket e-mail -> sæt et hak i Filtrer uønsket mail

 

Smid ikke om dig med din e-mail adresse

Lad være med at oplyse din e-mail adresse på alle mulige suspekte hjemmesider, selvom du kan vinde en rejse til Hawaii eller en halv milliard. Overvej om det er et "firma" du ville give din adresse og telefonnr. i "den virkelige verden", hvis ikke så lad være med at gøre det i "den virtuelle".

På hjemmesider o.lign. er det værd at overveje en ekstra gang, om man skal have e-mail adresser stående, da de så kan blive opfanget af spam-robotter. En måde at omgå dette er ved at "sløre" e-mail adressen, eks. skriv AT i stedet for @ eller et hvilket som helst andet tegn, og forklar på hjemmesiden hvad det betyder - men så kan robotterne ikke så nemt se det er en e-mail adresse.

 

 

Filtrer uønsket mail

Webmailen har en funktion til at frasortere bestemte mailadresser som du modtager spam fra.

Først skal filtrer-funktionen slås til. Det gør du under Indstillinger -> Beskyttelse af personlige oplysninger og forebyggelse af uønsket e-mail -> sæt et hak i Filtrer uønsket mail.

Når du derefter modtager spam fra en uønsket afsender, kan du højreklikke på mailen og vælge Føj afsender til listen over blokerede afsendere. Næste gang der kommer mails fra denne mailadresse, vil mailen lande i Uønsket mail.  

Opret regler på serveren

Hvis du går ind på din webmail, kan du aktivere et spam-filter under indstillinger, og du kan oprette regler, der bliver kørt på serveren. Se her hvordan

 

Opret regler lokalt

Hvis du henter din post med et mail-program kan man i mange tilfælde også oprette regler her. Det giver dig nogle flere muligheder, idet du kan nøjes med at flytte post eks. fra din indbakke til en spam-folder. Så kan du opsætte et kraftigt filter og kun engang i mellem kigge spam-folderen igennem for "rigtige" mails.

 

Installér et lokalt spamfilter og et antivirusprogram

Der findes flere programmer, du kan installere på din computer, og som forsøger at identificere spam. Det kan være lidt omstændigt at sætte op, men har du mod på det, kan det i nogen tilfælde være ret effektivt.

Se f.eks. SPAMfighter InboxCop

Et antivirusprogram er noget nær en nødvendighed på din egen computer og sørg få at få det opdateret(!!), helst dagligt, der kommer hele tiden nye vira og er dit antivirusprogram ikke opdateret, er det ingenting værd! Nogen antivirusprogrammer opdager også spam, men det er lidt forskelligt.

Nogen af de store (kommercielle) antivirusprogrammer er Norten AntiVirus og McAfee VirusScan. Derudover findes der også nogle gratis: eTrust EZ Armor er netop blevet gratis det første år (inkl. opdateringer) og avast! Home er gratis for private. Desuden kan du gratis få skannet din computer online for virus hos Virus112, men det erstatter altså ikke et antivirusprogram!

 

 

Spejdernet scanner også din mail for virus

Al den mail der kommer gennem Spejdernet serveren bliver scannet for virus. Virusscanneren bliver hele tiden opdateret, men der kommer også hele tiden nye viruser, så det er stadigvæk en god idé at have en virusscanner lokalt på sin maskine. Desuden kommer der ikke kun virus via din mail, det kan også komme via de hjemmesider du besøger.

 

 

Opdatering er ligeså vigtigt som indkøb

Når du vælger et antivirusprogram, er det vigtigt, at du vælger ét, som automatisk opdaterer sine såkaldte "virus-definitioner", hver gang du er på Internettet. Når du vælger et antispamprogram, også kaldet "spam filter", er det vigtigt, at du vælger ét, hvor du løbende kan "oplære" programmet til at skelne mellem spam og normale e-mails. På denne måde sikrer du, at programmet kun fjerner spam-emails.

 

Der findes et væld af forskellige antivirus- og antispamprogrammer - nogle er gratis, mens andre koster et mindre beløb. Under alle omstændigheder er det en god investering, og vi anbefaler alle, at beskytte deres computer med både antivirus- og antispamprogrammer.