Der skal andet end et flot design til at lave en god hjemmeside, det er i høj grad også indholdet der skaber den perfekte løsning.
Men også struktureringen af indhold, navigering og overskuelighed er ord man skal have liggende i baghovedet inden man går i gang med at lave sin egen hjemmeside. Der er nogle få grundlæggende ting, der kan skabe forskellen mellem en god og en dårlig hjemmeside. En af de ting, er en klar afmærkning af, hvem der er afsender på siden.
3 vigtige ting til at fortælle om afsenderen:
Logo
Det er vigtigt at en besøgende på siden altid kan se, hvem der er afsender på siden.
Derfor er det en god idé at lade KFUM-Spejdernes logo optræde et eller andet sted på forsiden. Hvis man ikke ønsker at bruge logoet, kan man nøjes med at skrive at siden har tilknytning til KFUM-Spejderne i Danmark.
Siden kan også indeholde henvisninger til andre tilhørsforhold, fx en gruppe eller et distrikt.

Navn
Det er også vigtigt, at man kan se, hvem der er den direkte afsender på siden. Lige meget om det er en gruppe, et dsitrikt, en klan, et arrangement eller noget helt femte, skal det fremgå meget tydeligt af siden, hvad den handler om.
Link
Lav også gerne et link til Spejdernet, så den besøgende kan læse nærmere om, hvem de der KFUM-Spejdere egentlig er for nogen.
Siden kan også indeholde links til andre tilhørsforhold, fx en gruppe eller et distrikt.