Det er 100 år siden, at spejderarbejdet blev etableret. På et idegrundlag, der fortsat er levende.
Et idegrundlag, der bygger på frivillighed, ikke parti-politisk og en bevægelse, der er åben for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro. Metoderne er i meget stor udstrækning de samme, selv om der naturligvis er sket ændringer. F.eks. kan store dele af spejdermetoden føres tilbage til 1907 og Baden-Powell.
Idegrundlaget vil fortsat være det bærende. Det er det der gør, at vi kan betegne os som spejdere, og samtidig kan være en del af det helt store fællesskab af spejdere, ”World Wide”.
KFUM-Spejdernes eksistens
I KFUM-Spejderne definerer vores formålsparagraf vores eksistensberettigelse som selvstændigt spejderkorps i Danmark. Udover sammenhængen til den internationale bevægelses ide er det anført at KFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium.
Dette har lige siden Jens Grane og 1910 været et bærende element for KFUM-Spejderne. Og årsagen til at vi fastholder KFUM som en del af vort navn.
Formål og ændringer
KFUM-Spejdernes historie vidner om, at formålsparagraffen til stadighed har været drøftet. Der har løbende været gennemført ændringer. Men grundelementerne er fortsat de samme og kan føres tilbage til den oprindelige ide. Formålsparagraffen er senest ændret i 1971, under indflydelse af bl.a. ungdomsoprøret i 1968.
Samfundet omkring os
Det samfund vi lever i forandrer sig hele tiden. Vi lever i dag i et samfund, der er præget af, at tekniske muligheder gør, at vi hele tiden er opdateret på alt hvad der sker i verden omkring os. Vi får hele tiden informationer, nyheder m.m., vi skal forholde os til. Det er ikke længere det lokale samfund vi lever i, der udvikler os. Gennem reklamer, TV-serier m.m. får vi præsenteret nye behov, nye idoler, nye trends vi skal forholde os til – og vælge imellem.
Samtidig er der gennem de seneste 20 år sket en udvikling i, at individet får større og større plads i samfundet. Det er i mange tilfælde ”min øl”. ”Se hvad jeg kan”. ”Jeg vil …, fordi ….”
Alle disse forhold skal vi i KFUM-Spejderne forholde os til. Hvordan kan vi forholde os til ”demokratisk medansvar båret på individualistens præmisser”?
Værdier
Ind i denne sammenhæng har HB arbejdet med definering af, hvilke værdier der skal være det bærende for de kommende års arbejde.
Værdier, der på den ene side identificerer det vi gør, men på den anden side peger fremad. Sætter nye retninger for spejderarbejdet.
Værdier, der er let kommunikerbar, umiddelbart forståelige og dog alligevel har en dybde, hvor vi hele tiden opdager nye aspekter.
Værdierne erstatter ikke formål og visioner, men har en placering i ”hierarkiet” som skitseret på figuren.
Formål: hvorfor – eksisterer vi?
Vision:
hvad – er det vi vil?
Værdier: hvordan – vil vi gøre det?
Værdierne skal danne grundlag for metoder, strategier og aktiviteter.
Værdierne udtrykker den måde, vi vil arbejde på.
Værdibegreber
I hovedbestyrelsen har vi gennem det sidste år intensivt arbejdet med afdækning af, hvad vores værdier er. Gennem workshops, visionsweekend og mange drøftelser har vi haft utallige aspekter af værdibegrebet.
Konklusionen på alle disse drøftelser er blevet følgende værdier
Begrundelsen er:
-
Umiddelbart forståelige – kræver ikke yderligere forklaringer
-
Er forankret i det vi gør i dag, men peger fremad
-
Ordene har dybder, hvor der kan findes nye aspekter
-
Beskriver essen i spejderarbejder både i fortid, nutid og fremtid
-
De er tidløse, men alligevel stærke
-
Er i overensstemmelse med WOSM’s fokusområder: Involving, Exciting, Empowering.
-
Kommunikerbare og imagedannende
Læs mere om de enkelte værdier
Inddrage Skabe Udfolde