Turnusmetoden er bedst til at afhjælpe akutte situationer med ledermangel.
Lav en turnus, hvor forældre eller andre skiftes til at assistere ved møderne og/eller stå for enkelte programpunkter!
På den måde får den faste leder et pusterum, og de, der hjælper, får et indblik i spejderlivet og hvordan det er at være leder.
De fleste forældre skal have en direkte, personlig opfordring for at gå ind i en turnus.
Det er en god ide (hvis alle er indforståede med det) at renskrive hele turnusplanen og huske at skrive navn og telefonnummer på dem, der har lovet at hjælpe på de enkelte møder.
Sørg for at alle involverede får et eksemplar, så de har mulighed for at kontakte hinanden, hvis der skulle blive brug for at bytte "vagter".
Spørg den enkelte hjælper hvor meget han eller hun er interesseret i at være med til planlægning osv.
Respekter deres ønsker.