Kommer I til at mangle ledere i den nærmeste fremtid?
Så er det nu I skal gøre noget ved det.
-
Når vi nærmer os de naturlige pauser i spejderåret, er det vigtigt at tænke over, om der er ledere nok efter pausen.
Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, men i langt de fleste vil det være relevant omkring sommerferien.
I ved måske allerede nu, hvilke ledere der ikke længere vil/kan være med mere efter sommerferien.
Hvis I i jeres gruppe endnu ikke har et overblik over ledersituationen efter ferien, skal der tages affære i løbet af maj.
Ellers risikerer I at få en ubehagelig overraskelse, når ferien er slut.
Følgende plan kan bruges når I skal have styr på ledersituationen.
Ledermøde (fx i maj)
-
Aftal på forhånd hvor mange ledere, I har brug for i hver enhed efter ferien.
-
Tag en snak i lederteamet, om der er nogle af jer, der stopper.
-
De resterende ledere fordeles på gruppens enheder.
Nye ledere
- Spørg de 17-18 årige spejdere om/hvor de kunne tænke sig at være ledere.
- Hvis der stadig mangler ledere i forhold til jeres ønsker, skal der hverves ledere. Det kan ske ved lederhvervning.
Introduktion til nye ledere
-
Planlæg en
stabsaften som introduktion.
-
Tilbyd en periode med overlap, hvis alle enhedens ledere skiftes ud.
-
Husk at invitere de nye med på sommerlejr.