Spejder Rave blev gennemført for første gang i oktober 2009 med succes. 140 unge deltog i en weekends alternativt spejderarrangement med musikken i højsædet. Projektgruppen ønsker at gentage successen i 2010 med 200 deltagere
Formål
Spejder Rave har til formål at fungere som et fastholdelsesarrangement for aldersgruppen 15-20 år i KFUM-Spejderne i Danmark. Igennem en radikal anderledes spejderoplevelse som et unik eventtilbud, der fungerer som katalysator for at deltagerne tænker spejderarbejdet ud over de vante rammer, giver Spejder Rave inspiration til målgruppens fortolkning af spejderlivet.
Spejder Rave har endvidere til formål at udfolde den strategiske målsætning om at skabe fleksible rammer for deltagelse i arrangementer.
Spejder Rave er et unikt fastholdelsesarrangement for aldersgruppen 15 til 20 årige spejder i KFUM-Spejderne i Danmark. Spejder Rave danner rammen for en radikal anderledes spejderoplevelse, som mange af deltagerne fra 2009 betragtede som en stor aha-oplevelse.
At man også kan være sammen som spejdere på denne måde, skaber en mulighed for at danne nye sociale netværk på tværs i aldersgruppen og viser samtidigt at der er mange i denne aldersgruppe der synes at spejder er sejt og som gerne vil vise at der er mange måder at være spejder på.
Spejder Rave skal virke som en katalysator for at spejderarbejdet tænkes ud over de vante rammer med aftenmøder i spejderhuset.
Spejder Rave understøtter den strateigiske målsætning om, at vi skal skabe fleksible ramme for deltagelsen. Med Spejder Rave giver vi ny inspiration til aldersgruppen, ligesom vi skaber nogle uvante og anderledes rammer til rådighed for udfoldelsen af spejderarbejdet.
Ligeledes skaber vi et relevant tilbud til aldersgruppen. Med 140 deltagere til første arrangement har det vist sig at der er en målgruppe for arrangementet som sagtens kan blive større.
Operationelle målsætninger
Projektgruppen skal, på baggrund af de erfaringer der ligger fra afholdelsen af arrangementet i 2009, planlægge, gennemføre og evaluere Spejder Rave 2010.
Projektgruppen skal samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere, der kan sikre det bedst mulige arrangement.
Projektgruppen skal inden udgangen af januar 2010 tage stilling til dato og placering af arrangementet, og skal hurtigst muligt sørge for at offentligtgøre datoen i alle relevante fora.
Organisering
Projektgruppen består af ca. 8 personer. Det er erfaringen at der er behov for flere projektgruppedeltagere end i 2009. Derfor vil projektgruppen blive udvidet tættere på arrangementet.
Projektgruppen konstituerer sig selv med en formand og en økonomiansvarlig. Den økonomiansvarlige har til opgave at indgå økonomiske aftaler, holde korpskontoret informeret og sikre økonomisk opfølgning til styregruppen.
Projektgruppen refererer til Styregruppen for uddannelse og events.
Snitflader
Der skal sikres en kontakt mellem Spejder Rave og andre events / arrangementer for samme målgruppe / aldersgruppe. Dette gælder i særdeleshed en kontakt til Spejderfestival, uddannelsen og S.O.R.T. Dette skal øge det gensidige læringspotentiale og skal sikre vidensdeling på tværs af arrangementerne.
Det er styregruppens overordnede ansvar, at der skabes kontakt mellem projektgrupperne.
Milepæle
Primo januar: Projektgruppen etableres
Primo februar: Der tages beslutning om placering og tidspunkt
|
Økonomi
Indtægter
Deltagerbetaling, 200 deltagere á kr. 250 50.000
Varesalg, herunder tut og merchandise 18.000
I alt 68.000
Udgifter
Planlægning, stabsmøder m.v. 6.000
Leje af center 8.000
200 deltageres overnatning i to nætter 14.000
Mad, 70 kr. pr. person 14.000
Scene, musik, grej 30.000
Vareindkøb 12.000
Markedsføring 8.000
I alt 92.000
Underskud 24.000
|
Det anbefales at der ydes en underskudsgaranti på kr. 20.000 for at sikre afholdelsen af arrangementet.