Baggrund for projektet
Der er mange spejdere der i deres voksenliv, for alvor opdager hvor meget de kompetencer de har opøvet i deres spejderliv betyder for udførelsen af det job de kommer til at besidde, ligesom de opdager at de er bedre problemknusere, bedre til at takle konflikter, bedre til at lede og i det hele taget har et større overblik end de mennesker de omgiver sig med som ikke har været spejdere.
Den historie mener vi ikke vi er god nok til at fortælle.
Formål
Projektets primære formål er:
1) at øge politikernes fokus på det idébestemte fritidsliv som en væsentlig samfundsmæssig udviklingsbase og støtte i forhold til at de som politikere er ansvarlige for at skabe rammer for det idébestemte fritidsliv,
2) og at få fortalt vores omverden, at spejdere besidder nogle kompetencer som matcher de kompetencer som vores omgivende samfund i stigende grad efterspørger og at børn og unge lærer noget mere end ”bare” spejderfærdigheder gennem det idébestemte arbejde. Dette gælder ikke kun for topdirektører, men også for ”hverdagens helte” som skolelærere m.fl, der er blevet klædt på til at udføre deres job endnu bedre end hvis de ikke havde være spejdere i deres ungdom.
Projektets sekundære formål er:
3) at fortælle en ny historie om spejderne i Danmark ved at sætte nogle nye billeder på nethinden hos den almindelige dansker om hvad spejdere er for en størrelse og hvorledes vi bidrager til samfundet.
4) at fortælle en historie som også får vores nuværende medlemmers øjne op for, hvordan deres fritidsinteresse bidrager til deres muligheder ude i fremtiden.
Operationelle målsætninger
- At gennemføre et samarbejde med DDS, DGP, Baptister m.fl. om at sætte fokus på de fælles kompetencer vi udvikler hos de børn og unge der er spejdere.
- At gennemføre en konference/seminar over en halv til hel dag på et kendt sted (f.eks. Århus Rådhus eller i Landstingssalen).
- At få landskendte politikere til at deltage i konferencen/seminaret.
- At få en række eksperter på området til at deltage som ”sandhedsvidner” i konferencen/seminaret.
- At komme i landsdækkende medier - gerne som en del af kommunal-valgkampen, hvor vi kan fremstå ikke-politiske men med et klart budskab til civilsamfundet om vores ”nytte”.
Organisering
Der samles en projektgruppe bestående af 4-6 personer, herunder mindst én person fra SUE. Gruppen vælger selv en projektleder. Gruppen refererer til SUE. Gruppen bør bestå af minimum generalsekretær, formand og/eller næstformand samt én eller to personer fra samarbejdspartnerne i de andre korps. Ligeledes udpeger SER en person til arbejdsgruppen.
Snitflader
Styregruppen for eksterne relationer, FU samt kommunikationsenheden. Kontakten til eksterne partnere koordineres med SER. FU tager hånd om samarbejdet mellem korpsene. Kommunikationsenheden tager sig af medie-kontakt.
Milepæle
20.-21. marts: Godkendelse af kommissorium i HB.
Primo april: Projektgruppe nedsættes og projektleder vælges/findes.
Primo maj: Lokation for konferencen/seminaret findes, og aftale indgås. Hvis der er brug for politiker opbakning id en forbindelse, så er den på plads samme tid.
Primo juni: Politikere og forskere inviteres til at deltage. Der ligges vægt på kommunalvalget og mulighederne for at vise hvor vigtig 3. sektor er. Herunder bør der kobles til revision af folkeoplysningsloven.
Ultimo juni: Aftaler på plads inden sommerferien. Sted, personer og ”ved afbud fra andre politikere”-politikere er på plads.
Medio august: Konference-program og invitationer sendes bredt ud. Herunder til samarbejdspartner og andre korps. Der inviteres bredt, og vi ønsker mange uniformer samlet med et bredt udsnit af aldre.
Ultimo sep.: Konferencen afholdes.
Løbende: FU har kontakt til andre spejderchefer, og har indgået mundtligt bindende aftaler om deres aktive deltagelse i konferencen/seminaret.
Økonomi
Der afholdes 4 fysiske møder og 4 telefonmøder. Dertil kommer evt. møder mellem politikere, forskere og projektgruppen, andre korps, SUE eller FU.
Møder: 30.000 note 1
Lokation: 20.000 note 2
Forplejning under konferencen: 10.000 note 3
Gaver til oplægsholdere samt honorar: 35.000 note 4
I alt: 95.000
Bidrag fra andre korps (samlet ½ af budget) -47.500
KFUM-Spejdernes udgifter: 47.500
Noter
1) Der bliver en del mødeaktivitet på tværs af traditionelle skel. Der bliver møder med politikere (som med fordel kan foregå som frokostmøder), med forskere, inden for projektgruppen på tværs af landet, med andre korps mv.
2) Vi skal finde et offentligt sted der er kendt, og som kan matche vores dagsorden. Derfor skal vi være et sted hvor politikere føler sig hjemmevant, hvor pressen alligevel er til stede og hvor vi er ”gæster” med et budskab der er relevant for de mennesker der er på stedet. Vi forestiller os Århus Rådhus, Landstingssalen eller lignende sted hvor vi enkelt og lige kan kommunikere budskab frem for placering og ramme. Ligeledes skal det være et sted, hvor vi ikke selv skal stå for det praktiske. Budgettet er det højst tænkelige, og vi finder nok en fornuftig pris langt lavere end 20.000.
3) Med 100 deltagere er det 100 kr. pr. person. Det fås sjældent billigere, hvis det ikke skal være snobrød.
4) Forskerne skal have honorar, gaver og transport dækket. Flere vil sikkert stille op gratis med transport dækket og en lille gave, men vi må have muligheden for at invitere navne der også skal have honorar.
Indstillet til Hovedbestyrelsen af
Indstillet til Hovedbestyrelsen af Styregruppen Uddannelse og Event
Godkendt af Hovedbestyrelsen