Friday, September 23, 2011 af Sus Lynge Dahl
”Hej Sus. Vi vil høre, om du har lyst og mulighed for at hjælpe os med en udviklingsdag i vores gruppe”?
Spørgsmålet kom i en mail fra en gruppeleder for nogle uger siden.
Jeg svarede, at det ville jeg rigtig gerne det, og jeg glædede mig til at høre nærmere om gruppens mål for dagen.
Vi aftalte, at hun skulle tage kontakt med distriktsstaben og aftale nærmere om, hvornår og hvordan vi kunne planlægge dagen. Et konstruktivt samarbejde mellem gruppen, distriktet og konsulenten var igang.
Hvor er vi om tre år?
Målet med dagen var at sætte fokus på gruppens visioner og fremtidsplaner.
Det var også gruppens ønske at kigge på rollefordeling og gruppens struktur.
Først arbejdede de med de gode historier, og om hvad gruppen havde haft af gode oplevelser for at pege på nogle af de mange ressourcer, som gruppen allerede har – et godt fundament at arbejde videre ud fra.
De gode historier blev afløst af en rejse ind i fremtiden, hvor deltagerne tænkte ”ud af boksen”. Hvor kan gruppen udvikle sig inden for de næste år? Både i forhold til rammerne, måden gruppen er organiseret på, fordelingen af opgaver, aktiviteter, arrangementer og alt andet, der err vigtigt for gruppen.
Da ideerne var genereret for alvor, blev de ”spredt ud over gulvet” på en visuel tidslinje, der strakte sig tre år ud i fremtiden.
Nu var det tid til at pege på konkrete handlinger og indsatser, der kunne gøre det muligt at føre nogle af drømmene ud i virkeligheden.
Der kom gang i en god debat om, at det er ikke muligt at ”putte” flere og flere opgaver og arrangementer ind i gruppens kalender uden også at kigge ”kritisk” på, om der er noget andet, der skal nedprioriteres eller helt fjernes – man kunne på en fræk dag kalde det kill your Darlings. Og hvad skulle de opprioritere og begynde på.
Godt grundlag for udvikling
Gruppen fik sat gang i en rigtig god snak, og da jeg sagde ”på gensyn”, var der dannet grundlag for en fortsat heftig og positiv debat om, hvad der var vigtigt for gruppen.
Der var en masse energi og mod på at fortsætte kursen ud i fremtiden og skabe rigtig godt spejderarbejde i gruppen.
Det skal afslutningsvis siges, at gruppen er en ressourcestærk gruppe, og at de ikke valgte at lave en visionsdag, fordi de er ”i knæ”, men fordi de har et ønske om at blive en endnu mere attraktiv gruppe, der kan tilbyde super godt spejderarbejde og en gruppe, hvor det fortsat er fedt at være leder.
Som konsulent hjalp jeg gruppen med processen – det var deltagerne, der selv skabte indholdet.
Har I også lyst til at skabe en forbedret fremtid og endnu mere godt spejderarbejde i jeres gruppe – uanset om det allerede går godt eller mindre godt, må I endelig kontakte distriktsstaben eller en af de konsulenter, der er tilknyttet jeres distrikt.
12 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, August 25, 2011 af Thomas Olsen
Med starten på et nyt Spejderår opstår der en unik chance for at bryde en vane. Det er nu du kan ligge kimen til et endnu bedre spejderarbejde.
Der er to overordnede muligheder. Enten kan du bruge lidt tid på at overveje, hvad du selv drømmer om i dit spejderarbejde og prøve at finde frem til, hvad de første skridt kunne være.
En anden og måske mere værdifuld metode, er at drøfte det med de øvrige ledere i gruppen.
Hvordan kunne vi godt tænke os at spejderarbejdet blev her i gruppen? Det nuværende kan være ganske udmærket, men hvis vi nu skulle beskrive det allermest fantastiske spejderarbejde overhovedet muligt, hvordan ville det så være?
Ofte opstår der magiske øjeblikke, når vi i fællesskab deler vores drømme om et kommende spejderarbejde. Man kan næste blive helt høj bare ved tanken om de muligheder og oplevelser der ligger forude.
Det næste skridt er derefter, at forfølge drømme og varsomt planlægge de første initiativer, der hjælper os mod målet.
Det mest fantastiske ved sådanne tankeeksperimenter er, at vi ikke nødvendigvis behøver, at nå i mål. Hvis ønsket er at forbedre spejderarbejdet, så vil hvert skidt i retning af vores drømmescenarie faktisk give os succes.
Der er selvfølgelig hjælp at hente. I konsulentteamet hjælper vi gerne med program og proces, som kan hjælpe din spejdergruppe med at nå nye mål, hvad enten det gælder samarbejdet mellem ledere og grupperåd, eller om i vil lægge en fælles plan for fremtidens spejderarbejde.
God fornøjelse med den kommende spejdersæson og husk, hvad BP engang skrev:
”….vi har fået arme, ben, hjerne og evner for at være aktive. Det er det aktive, som gælder mere end det passive, hvis du vil nå det eneste virkelige mål - lykke…”
19 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Tuesday, May 31, 2011 af Morten Grouleff
I sidste uge var jeg rundt til tre forskellige distriktsrådsmøder Det var hyggeligt og godt på mange måder, men ingen af stederne var bare halvdelen af grupperne repræsenteret. Det synes jeg er synd, dels for dem der lægger et stykke arbejde i at drive distrikterne, men primært for grupperne der går glip af inspiration, koordinering og udvikling.
Foto: Johny Kristensen, Fotopatruljen
Distrikternes opgave er at støtte grupperne i at udvikle sig bedst muligt. Det bliver svært hvis man ikke mødes, så hvorfor oplever vi svigtende deltagelse på rådsmøderne?
-
Vi kan ikke se, hvad vi skal bruge distriktet til
-
De tilbud distriktet kommer med, er ikke relevante for os
-
Møderne er kedelige
-
De ligger tit på en dag, hvor vi har spejdermøde
Der findes masser af undskyldninger eller forklaringer på, hvorfor grupperne ikke synes det er nødvendigt at komme til rådsmøderne, men som jeg ser det, er sandheden en helt anden.
Uanset hvilken grund man har til at fravælge engagement i distriktet, så ligger årsagen og fravalget netop der.
Tag selv ansvar for udbyttet
Ansvaret for at distriktet fungerer ligger i grupperne. Hvis du er utilfreds med den måde dit distrikt fungerer på, så tag ansvar for at lave om på det. Det behøver ikke betyde, at du skal stille op som distriktschef, men det betyder, at du skal tage ansvar for at give din mening til kende på en ordentlig og fornuftig måde.
I stedet for at se på hvad du ikke kan bruge ved det distrikt du hører til i, så overvej hvilke andre behov din gruppe kunne have, som et distrikt kunne være med til at støtte op om.
Prøv at give et bud på hvilke tilbud distriktet kunne komme med, som er relevante for netop din gruppe.
Hvis møderne er kedelige, er det et fælles ansvar at gøre dem interessante. Eller foreslå en mødedagsturnus, hvis de altid ligger på en dårlig dag.
Uanset hvad du er utilfreds med, så tag ansvar for dit distrikt og vær med til at gøre en positiv forskel for din egen gruppe og samtidig hjælpe fællesskabet
43 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, May 19, 2011 af
Vi vil gerne udleve korpsets vision og værdier. Sammen med distiktsstabene når vi rigtig langt
I konsulentteamet vil vi gerne leve korpsets værdier og teamets vision ud i livet og ikke blot lade det være flotte formuleringer og de rigtige ord på papiret.
Vi vil gerne ”Inddrage, skabe og udfolde” gennem vores arbejde, og vi vil gøre det med vores vision i baghovedet, som blandt andet siger, at vi vil ”være professionelle forandringsagenter, der gennem en anerkendende og systemisk tilgang får det bedste frem i andre og udvikler distriktsstabene til kompetente procesledere.”
Vi ved, at det en ambitiøs vision, men den er også vigtig og inspirerende at arbejde hen imod.
Lad mig give et eksempel på hvordan vi gør det i det daglige arbejde:
Vi bliver ofte kontaktet af grupper, som har brug for hjælp til at løse forskellige udfordringer, som fx inspiration til at få nye ledere, redskaber til at sætte mål for fremtiden, nye input til hvordan man organisere sig i gruppen eller hjælp til at løse konflikter.
Opgaverne, der er brug for hjælp til, er der for så vidt ikke så meget nyt i. Måden, vi går til opgaverne på, har ændret sig, fordi vi netop gerne vil samarbejde med distriktsstabene om at løse de spændende opgaver i grupperne. Derfor inddrager vi altid distriktet, når vi bliver kontaktet af en gruppe, så vi sammen kan løse opgaven.
Jeg oplever, at distriktsfolkene synes, det er fedt, dels fordi de kommer meget tættere på grupperne som er et stort ønske mange steder, og dels fordi de oplever muligheden for ”at vokse med opgaven” ved at arbejde sammen med en konsulent.
Så sent som i går var jeg ude på en udviklingsopgave i en gruppe, hvor de gerne ville sætte fokus på visioner og mål for fremtiden.
Jeg havde et meget engageret stabsmedlem med, som gik til opgaven med at hjælpe med at ”styre processen” og som efterfølgende siger, at hun kunne se, at der var mange flere grupper, der kunne have glæde af samme proces, og at hun vil gøre noget for, at det sker i distriktet.
Frem for alt kunne hun se sig selv i opgaven – og gerne i samarbejde med en konsulent.
Min generelle oplevelse er, at man i distrikterne rundt omkring rigtig gerne vil inddrages i samarbejdet om at hjælpe grupperne, og den velvilje er alfa og omega, for at vi i konsulentteamet kan leve vores vision, strategi og værdier ud i KFUM-Spejder grupperne
14 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, May 05, 2011 af Morten Grouleff
Flyt det sidste ledermøde inden sommerferien ud omkring bålet, eller sæt jer ved nogle bænke og borde i den lokale park, og snak om hvad I gerne vil opnå i efteråret, eller giv sommerlejren det sidste tjek.
Så skete det endelig, foråret meldte sin ankomst i Danmark. I løbet af påsken fandt de fleste nok shorts og sandaler frem, for det var så varmt at lange bukser og vinterstøvlerne ikke længere var egnet.
Foråret er også den årstid hvor mange oplever at energien vender tilbage, den mørke tid er slut og alting bliver bare mere lyst og let.
I distrikter og grupper oplever i som ledere måske også, at motivationen indfinder sig igen - og så er det bare med at gribe den! Oplever du, at det gode vejr og lyset giver dig lyst til at tage spejderne med ud, og prøve nye aktiviteter, så grib øjeblikket. Aflys det I ellers havde planlagt og tag ud i naturen og se hvad der byder sig.
Nogen gange skal man bare mærke efter, og følge sin fornemmelse, det kan godt ske det ikke lige bliver det mest planlagte møde, menhvis alle fornemmer energien, mærker lyset og varmen så vil det give mere energi til alle der er med.
Langsigtede mål
Den nye energi kan gruppen eller distriktet også bruge til at sætte mere langsigtede mål.
Flyt det sidste ledermøde inden sommerferien ud omkring bålet, eller sæt jer ved nogle bænke og borde i den lokale park, og snak om hvad I gerne vil opnå i efteråret, eller giv sommerlejren det sidste tjek.
Vores spejderarbejde kan nogle gange være så planlagt og struktureret at vi helt glemmer at gribe det der ligger lige for, så prøv bare en enkelt gang i dette forår, at følge din fornemmelse og bare gøre det du lige syntes er det bedste lige nu… og se om ikke den energi du oplever i det øjeblik fører til mere langtidsholdbar energi.
18 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, April 07, 2011 af Niels Johan Geil
Husk altid at kontakte KFUM-Spejdernes krisestab hurtigst muligt, hvis I bliver udsat for alvorlige ulykker eller overgreb. Vi hjælper gerne med både krisehjælp og håndtering af pressen, så I kan koncentrere jer om de mange andre vigtige opgaver.
Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at den 3-årige Holger blev fundet i Tranum Klitplantage forrige mandag efter at have været på ufrivillig overlevelsestur som en anden Mowgli i junglen.
Enhver, der har stået med ansvaret for et barn, kan sætte sig i forældrenes sted, og vi er mange, der fulgte bekymret med i mediernes dækning af eftersøgningen – og som blev noget fugtige i øjenkrogene, da Holger på mirakuløs vis dukkede op efter et døgns forsvinden.
Overalt blev der jublet – og med god grund! - men efterhånden som historien kommer lidt på afstand, kan man måske undre sig over den massive mediedækning, der langt overskyggede omtalen af den ligeledes 3-årige dreng, som dagen efter omkom i en tragisk legepladsulykke. Forhåbentlig får Holger snart fred til at være en ganske almindelig nordjysk dreng, der leger og går til spejder med sin familie, og mon ikke de fleste af os igen kommer til at forbinde ”Find Holger” med en dreng med stribet trøje og Harry Potter-briller?
Når jeg nævner den 3-årige Holger i denne blog, er det ikke for at konkurrere med Ekstra Bladet, men fordi det kunne være en passende anledning til at fortælle, hvordan vi reagerer i den slags situationer.
KFUM-Spejderne abonnerer på en nyhedsovervågning, som betød, at vi allerede søndag eftermiddag, da Holgers forsvinden var blevet nævnt i medierne første gang, modtog en mail med et resumé af historien, og lidt senere blev jeg kontaktet af distriktschefen, der kunne bekræfte, at sagen drejede sig om en af vores spejdergrupper. I løbet af aftenen talte vores kommunikationskonsulent Jonas og jeg sammen flere gange, og mandag morgen henvendte vi os til den implicerede gruppe for at gøre opmærksom på, at vi gennem vores aftale med Falck Health Care har mulighed for at tilbyde krisehjælp med kort varsel. Herudover holdt vi os afventende i baggrunden, da der allerede var involveret mange i eftersøgningen – og heldigvis endte historien som bekendt lykkeligt, uden at der blev brug for vores beredskab.
Husk altid at kontakte KFUM-Spejdernes krisestab hurtigst muligt, hvis I bliver udsat for alvorlige ulykker eller overgreb. Vi hjælper gerne med både krisehjælp og håndtering af pressen, så I kan koncentrere jer om de mange andre vigtige opgaver. Du kan finde nærmere oplysninger og telefonnumre bagerst i lederkalenderen.
18 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Thursday, March 24, 2011 af Kristian Rostgaard
Du er det svageste led. Farvel! Sådan lød det i en tv-konkurrence for et par år siden. Den forståelse af et team eller en gruppe har vi ikke meget til overs for i spejderarbejdet, og når det kommer til sociale og faglige netværk, er det faktisk en helt forkert opfattelse. Der er det i det svageste led, at det største potentiale skal findes.
Hvordan kan man udnytte de faglige og sociale netværk til at forbedre og udvikle organisationen? Det lyder sværere end det er, for det er faktisk noget vi alle sammen gør helt automatisk i det daglige.
Vi er opmærksomme på spejdernes forældre, for at se om der er nogen der kunne være potentielle ledere. Vi snakker med naboen om at passe kaninen eller låne traileren. Vi bruger sociale netværk hele tiden uden at tænke meget over det. Men faktisk er der meget at hente, ved at bruge sit netværk rigtigt. Her er to eksempler:
1. For eksempel ved man, at vi er mere tilbøjelige til at få hjælp af en vi kan lide end en vi bryder os mindre om - også selv om vedkommende er mindre kompetent.
Hvis vi kan komme lidt ud over det, så kan vi mange gange få skabt bedre relationer til nogen vi ikke i første omgang kan lide, og vi får hurtigere og bedre hjælp til de opgaver vi skal løse.
2.
De steder i vores netværk hvor vi har en løs eller perifer kobling er samtidig dem med det største potentiale
Den kræver lidt mere forklaring. De fleste voksne mennesker har et netværk på mellem 1500 og 3000 mennesker som de kender. Familie, kolleger, tidligere kolleger, naboer og gamle klassekammerater. Samtidig er der rigtig mange af dem vi kender, der kender hinanden. Tænk selv på dit eget netværk - hvor man af dem kender hinanden på kryds på tværs?
De mennesker vi har en svag tilknytning til – dem som ikke er koblet med resten af vores netværk rummer et stort potentiale. For de har et helt netværk, som ikke falder sammen med vores eget. Så ved at styrke kontakten til dem, der er løst koblede, får vi adgang til en masse nye kompetencer og ressurser.
Eksempel: Tænk på lederhvervning: Når man sidder og tænker på navne, man kunne tilbyde at være med som leder – så ender man tit med at remse alle de nære og tæt koblede personer i ens netværk.
Men man har ofte for få navne at vælge mellem til at man får et godt nok resultat.
Hvis man i stedet inviterer de løst koblede personer med til navnerunden – og dermed trækker på deres netværk også, så bliver listen med potentielle ledere meget længere og chancen for at lykkes meget større. Samtidig får du mulighed for at møde nye mennesker og skabe nye relationer og venskaber.
13 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Monday, March 14, 2011 af Sus Lynge Dahl
For nyligt deltog jeg i et seminar, hvor blandt andre Steen Hildebrandt holdt foredrag om ”Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet”. Hildebrandt er professor i ledelse ved Handelshøjskolen i Århus.
Et af budskaberne i foredraget var, at vi på grund af store forandringer i verden, og fordi vi ikke ved hvordan verden former sig i fremtiden, i endnu højere grad bliver nød til at tage udgangspunkt i en bæredygtig adfærd, der begynder inde i det enkelte menneske.
Han taler om, at bæredygtighed findes på tre niveauer; i forhold til individet, organisationen og samfundet.
Hvis vi her peger på den enkeltes bæredygtighed, handler det om at kende sig selv og vide, hvilke værdier man handler på baggrund af.
Det handler ikke om at være konstant selvcentreret, men mere om hvordan vi – som ledere agerer mest hensigtsmæssigt i den situation, som vi står i, og hvordan vi i højere grad kan være bevidste om at lytte til og lade os lede af vores indre kompas.
Bæredygtig ledelse med hjertet er en metafor og en invitation til at kigge ind i sig selv, så at sige finde sin indre stemme og sine egne svar - og derefter kigge udad og handle i forhold til det.
Hildebrandt mener, at kendetegnet for en bæredygtig adfærd er, at den begynder helt indefra i den enkeltes mavefornemmelse og bevæger sig helt ud i samfundet.
Det kan for nogen blive ”lidt for langhåret”, når vi taler om noget så udefinerbart som ”mavefornemmelse”, men den er ikke desto mindre en indikator på, hvordan vi har det, og den er essensen af vores erfaringer, følelser og sanseindtryk, der er lagret i kroppen.
Der var mange ord i foredraget, og Hildebrandt har skrevet et hav af artikler og bøger om ledelse, men hvis vi skal sætte nogle af hans pointer ind i det daglige spejderarbejde, så kunne det være, at vi ikke kan lede bæredygtigt og meningsfyldt, uden at vi tager udgangspunkt i os selv og tager stilling til, hvad der er vigtigt for mig i mit liv og vigtigt for mig at tage medansvar for.
Når vi kombinerer den højere grad af selvindsigt med at være opmærksom, lytte empatisk og aktivt til de andre omkring os i det daglige i enheden, i gruppen og i organisationen, og at vi kender retningen og målet, er der grobund for at skabe en endnu mere bæredygtig organisation – med hjertet på rette sted.
31 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer
Monday, February 07, 2011 af Sus Lynge Dahl
Konsulentteamet er ansat til at hjælpe distriktsstabene og grupperne med at udvikle KFUM-Spejder organisationen i takt med tiden og omverdenen. Med afsæt i denne berettigelse til vores eksistens arbejdede vi i teamet i efteråret 2010 med at definere en klar vision og nogle mål for, hvordan vi kan leve denne mission bedst muligt ud i organisationslivet.
Vi har sat os nogle mål inden for de temaer, som vi også har i korpsets vision frem til 2015; nemlig omkring synlighed, ledelse, organisation og attraktive aktiviteter.
I denne artikel vil vi sætte lys på ét af vores mål inden for temaet ledelse, som lyder sådan her:
”70 % af distrikterne løser selvstændigt gruppeudviklingsopgaver (lederhvervning, rekruttering mv.) ud fra en systemisk og anerkendende tilgang, og at yderligere 20 % gør det i samarbejde med en konsulent”
Det er et ambitiøst og meget inspirerende mål, synes vi, og vi ved, at der skal arbejdes målrettet, og at vi har brug for distriktsstabene som vores nærmeste samarbejdspartnere for at nå målet frem til år 2015.
Kursus til distriktsstabe
Et af de konkrete skridt, vi har taget, er, at vi har designet et kursus, som er tilegnet distriktsstabene. Her er formålet, at deltagerne får viden om, hvordan vi arbejder ud fra en systemisk og anerkendende arbejdsmetode, og der præsenteres en række værktøjer til, hvordan man som stab – og gerne i samarbejde med konsulenten – helt konkret kan hjælpe grupperne med de udfordringer, de står med i deres daglige spejderarbejde.
Kurset løber over én dag – i alt 10 timer, hvor man først får en kortere introduktion til det teoretiske fundament, som systemisk og anerkendende ledelse bygger på. Derudover bliver deltagerne præsenteret for en række praktiske ledelsesværktøjer; herunder blandt andet metoder til konflikthåndtering, en model til analyse af udviklingsmuligheder i gruppen, kommunikationsværktøjer og struktur for god mødeledelse. Kurset er direkte målrettet deltagernes daglige praksis i kontakten med grupperne, og alle får mulighed for at tage hjem med en konkret handlingsplan for næste skridt i kontakten med grupperne.
Den 22. januar 2011 blev det første kursus afholdt i København, og det var en rigtig god dag med en masse engagement hos deltagerne og et gennemgående ønske om at kunne gå endnu mere i dybden med flere af kursets temaer. Det ser vi som et positivt udtryk for, at emnerne er vigtige og relevante i forhold til at kunne støtte og udvikle grupperne i endnu højere grad.
De næste to kurser afholder vi den 5. marts (Randers) og den 26. marts (Houens Odde), og vi glæder os til i løbet af de i alt 3 kursusdage at møde deltagere fra alle landets distrikter.
I konsulentteamet glæder vi os til det fortsatte samarbejde mellem os, distriktsstabene og grupperne, så vi sammen kan hjælpe med at udvikle KFUM-Spejderne og skabe endnu mere rigtig godt spejderarbejde.
28 kommentar(er). Læs og skriv kommentarer