• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Ledere » Korpset » Grøn Guide » Ordlister

Ordlister og forkortelser

Ordlister og forkortelser 
 

I spejderarbejdet bruges mange "fagudtryk" og et stort antal forkortelser. Brug listen over de mest almindelige specialudtryk som en hjælp til forståelse af, hvad det er ledere og spejdere går og siger, som den naturligste ting i verden. De fleste ord er uddybet i Grøn Guides forskellige kapitler.

 

55°NORD

Vores butik, hvor alle uniformsgenstande og det meste friluftsudstyr kan købes. Salg pr. postordre eller via hjemmeside www.55nord.dk.

 

A

Agitation

Ordet bruges om vore bestræbelser på gennem forskellige aktiviteter at gøre os mere synlige i samfundet og derved skaffe flere medlemmer. "Spejder for en dag" er et eksempel på et agitationsarrangement.

 

Aktivitetscenter

Et center med meget fine muligheder for at lave større spejderaktiviteter på ture og lejre. Et sådant center findes i flere distrikter i landet. I skolesommerferierne arrangeres centerlejre, hvor en enhed kan deltage, f.eks. hvis den har for få ledere til at kunne gennemføre sin egen sommerlejr.

 

Aladdin

Inspirationsblad til lederne i de yngste enheder. Se endvidere blade.

 

Andagt

I løbet af et møde holder enhederne normalt en andagt på 5-10 min., hvor børn og ledere snakker sammen om f.eks. noget fra Det nye Testamente eller noget om kirken. Korpset udgiver jævnligt et oplæg, som lederne kan benytte til andagter. Dette kan være erstattet af en praktisk opgave over et kristent/kirkeligt emne. På lejre starter dagen normalt med en andagt på 10-20 min.

 

Arbejdstræ

Arbejdstræet udgør korpsets aktivitetstilbud, der sikrer et sammenhængende udviklingsprogram for børn og unge. Arbejdstræet tilgodeser både spejderfærdighederne og spejdernes personlige udvikling. Arbejdstræet er bygget op omkring de fem udviklingsområder - fysisk, social, åndelig, intellektuel og følelsesmæssig udvikling - der tilsammen repræsenterer Det Hele Menneske. I Arbejdstræet arbejder vi med fem aktivitetsområder, der udgør hver deres andel af spejderarbejdet: Natur, Friluftsliv, Lejrliv, Tro & fællesskab samt Klar dig selv. Arbejdstræet hjælper lederen i planlægningen af et varieret og udviklende program til møder og ture.

 

B

Bande

En bande er en gruppe børn i ulveflokken på normalt 5-8 børn. Bander markeres med en bandefarve (rød, blå, grøn, gul osv.).

 

Basismærker

Basismærkerne sikrer den brede spejder-faglighed. Der er 7 basismærker i Arbejdstræet - 3-4 for børn og 3-4 for unge. Mærkerne bygger ovenpå hinanden, sådan at udviklingen inden for de forskellige "spejder-discipliner" sikres. Spejderne skal arbejde med basismærkerne i rækkefølge - flokken eller patruljen/troppen vil altså ofte skulle arbejde med forskellige basismærker på én gang for at kunne tilgodese den enkelte spejders udvikling.

 

Blade

Korpset udgiver et medlemsblad og to inspirationshæfter.

Grazat er medlemsblad til bævere og ulve, og udkommer 4 gange årligt.

Aladdin og Rolandposten er inspirationshæfter som også udkommer 4 gange årligt, med idéer til møder og aktiviteter til henholdsvis bævere- og ulve og juniorspejdere, spejdere og seniorspejdere.

Abonnementer kan bestilles på Korpskontoret og via www.spejdernet.dk/blade

 

Bæver

Fantasirammen for børnene i den mindste aldersgruppe, børnehaveklasse og 1. klasse.

 

Bæversangen

En speciel sang, "Jeg er en lille bæver", der synges som indledning til bævernes møder.

 

Bøger

Korpset udgiver på forlaget 55° NORD en lang række bøger med forskellige emner - dog flest, der har til formål at hjælpe lederne med stadig nye ideer og praktiske råd. Se www.55nord.dk.

 

C

Ceremoni

Iblandet de varierende spejderaktiviteter er der nogle faste punkter, som gentages fra møde til møde, fra år til år, osv. Ved møderne er det ofte indledning og afslutning, som har et ceremonielt præg. Det specielle ved ceremonier er deres skær af mystik og hemmelighedsfuldhed.

 

Civilt grupperådsmedlem

Først og fremmest de 2-5 forældrerepræsentanter i grupperådet, valgt af forældrene på det årlige gruppemøde. Desuden eventuelle repræsentanter fra sognets øvrige kirkelige arbejde og de af rådet indsupplerede (f.eks. Kassereren).

 

D

Diamantkursus

Ungdomskursus for de 15-17 årige.

Gennem avancerede spejdertekniske aktiviteter udvikles og inspireres deltagerne til at gå i gang med større udfordringer og mere krævende aktiviteter.

Afholdes i Påske- og efterårsferien et antal steder rundt om i landet.

 

Distrikt

Organisatorisk enhed, der samler et antal grupper omkring sager af fælles interesse.

 

Distriktsmøde

Distriktets generalforsamling, hvor bl.a. distriktsstaben vælges. Alle ledere i distriktet har stemmeret på distriktsmødet. Afholdes i landsmødeår.

 

Distriktsråd

Besluttende myndighed i de daglige distriktsanliggender. Består af distriktsstaben + gruppeledere for de enkelte grupper.

 

DM i Spejder

Afholdes ca. hvert tredje år for patruljerne i spejdertroppe og seniorspejdertroppe over hele landet. Består af en forberedelsesdel i de tre måneder forud for selv konkurrencen, hvor der skal udføres nogle opgaver eller gøres nogle bestemte ting. En 1. del, hvor alle patruljer deltager i en weekend og en 2. del, hvor de bedste fra hele landet mødes for at finde landets bedste patrulje.

 

Drenge og piger

Piger og drenge bør i det mindste i perioder have mulighed for at arbejde hver for sig.

 

E

Enhed

I gruppesammenhæng betegnelse for enten bæverflok, ulveflok, juniorspejdertrop, spejdertrop, seniorspejdertrop eller roverklan.

 

F

Familie

En familie er en gruppe børn i bæverflokken på normalt 5-8 børn.

 

Fantasiramme

Specielt i de yngre aldersgrene arbejdes i det daglige inden for fantasirammer, hvor ikke mindst ceremonier har deres plads. Bæverflokken har bæverliv som ramme, og ulveflokken har Junglebogen. Derudover har man, specielt på sommerlejrene, dage bygget op over særlige temaer (indianer, nybygger, marked o.l.), eller man kører over 2-6 måneder et projekt, hvor ideerne og rammen bygger på opdigtede eller virkelige historier (Dr. Livingstone, kaptajn Cook, Jorden rundt i 80 dage osv.).

 

FDD

Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere

 

Fjeldgruppen

Et tværkorpsligt samarbejde mellem DDS, De grønne pigespejdere og KFUM-Spejderne i Danmark, der arrangerer fjeldkurser. Se mere på www.fjeldgruppen.dk.

 

Fjeldkurser

En række forskellige kurser for unge og voksne, der i praksis vil vide noget om at færdes i fjeldet. De fleste kurser arrangeres af Fjeldgruppen, som er et tværkorpsligt samarbejde. En oversigt over disse kan ses på www.fjeldgruppen.dk.

 

Flok

Enten en bæverflok, som er delt op i familier eller en ulveflok, som er delt op i bander.

 

Flyvende start

En konkurrence over en hel weekend i forskellige spejderdiscipliner for stabspatruljer fra de forskellige spejdertroppe i distriktet. Da der er tale om unge og voksne, er konkurrencen lagt an på det mere krævende (langt natløb, store pionerarbejder, kompliceret madlavning over bål osv.). En stor oplevelse for de deltagende.

 

Formålsparagraf

Korpsets formålsparagraf, som fremgår af "Vedtægter for KFUM-Spejderne i Danmark" som kan ses i afsnittet om "Vedtægter for KFUM-Spejderne i Danmark"

 

Forældreforening

Mange grupper har oprettet en forældreforening, der samler alle forældre til spejderne. Forældremedvirken er en stadig vigtigere del af en gruppes liv. Forældrene kan både fungere som hjælpere ved arrangementer o.l. og lave egne aktiviteter i en form for selvstændigt voksenarbejde.

 

FRI-abonnementer

Gruppen har mulighed for at lave aftale med op til 3 adresser i byen. Det kunne være skolen, biblioteket eller lægehuset, der ønsker at modtage gratis eksemplarer af Grazat. Ordningen er ikke tænkt som abonnement for grupperådsmedlemmer m.v., men som en form for agitation. Når aftalen er på plads, kan de 3 adresser, samt hvilke blade der ønskes, meddeles til Korpskontoret på samme måde som evt. medlemsrettelser.

 

Frøpatrulje

En patrulje bestående af 5-9 handicappede spejdere og 4-6 ledere. Frøpatruljen er del af en almindelig gruppe. Alderen er fra 7-17 år. Hvis det er muligt, opdeles de i 2 patruljer efter alder. Arbejdstoffet er "arbejdstræet", tilpasset til alder og handicap.

 

FU

Forretningsudvalget

 

Fuldmånemøde

En idé hentet fra Junglebogen, som hører hjemme i ulveflokken. 5-6 møder om året er fuldmånemøder, hvor f.eks. nye børn bliver optaget i "ulvekoblet" og får et ulvenavn; der udleveres årsstjerner og mærker, alt sammen i en særlig højtidelig atmosfære.

 

G

Gilwell-kursus

Korpsets videregående lederuddannelse, hvor teori og praksis efter kurset skal forenes i løsningen af konkrete opgaver inden for lokalgruppen. Navnet stammer fra et spejdercenter i England af samme navn, hvor de første ledertræninger blev gennemført.

 

Grazat

Se blade.

 

Gruppe

Økonomisk, juridisk og administrativ enhed, der består af én eller flere enheder, dvs.: bæverflok, ulveflok, juniorspejdertrop, spejdertrop, seniorspejdertrop, roverklan + lederne af disse og øvrige voksne. Ansvaret for en gruppe er hos det pågældende grupperåd.

 

Gruppekassen

Populært udtryk for de penge, gruppen råder over, og hvorfra der trækkes til dækning af alle udgifter. Pengene kommer ind ved f.eks. tilskud, kontingenter fra spejderne, sponsorering og egne indtægtsgivende arrangementer.

 

Gruppemøde

Afholdes hvert år inden udgangen af februar måned med deltagelse af såvel ledere som forældre til børn under 17 år, samt de medlemmer af gruppen, der er fyldt 17 år, men som ikke er ledere. En form for gruppens generalforsamling, hvor der aflægges beretning, godkendes regnskab, forhandles om gruppens arbejde fremover og vælges forældrerepræsentanter, repræsentanter for de over 17-årige, gruppeleder og gruppeassistenter.

 

Grupperåd

Gruppens bestyrelse, der består af enhedslederne, grupperådsformand, gruppeleder, gruppeassistenter, civile grupperådsmedlemmer (forældre og andre), 1-2 repræsentanter for de medlemmer af gruppen, der er fyldt 17 år, men som ikke er ledere samt evt. indsupplerede (f.eks. fra det lokale kirkelige arbejde). Grupperådet tegnes af rådets formand, rådets kasserer og gruppelederen i forening.

 

Grønne Gruppe, Den

En enhed på korpsplan af voksne, der enten ikke har et lokalt tilhørsforhold eller af forskellige grunde ikke kan stå registreret som medlemmer af den lokale gruppe. Arrangerer forskellige landsdækkende aktiviteter for voksne og hele familien.

 

H

Handicappatrulje

Se "Frøpatrulje".

 

Handicraft

Engelsk ord, som betyder "noget, som er udført med hænderne" (egentlig: kunsthåndværk). Altså alle mindre opgaver, som opøver fingerfærdigheden.

 

HB

Hovedbestyrelsen

 

Hike

(Udtales "hajk"). Normalt en vandretur ud i naturen med overnatning undervejs.

 

HOU

Houens Odde udvalg

 

Hovedbestyrelse

Korpsets øverste administrative myndighed. Består af 11 medlemmer valgt af "landsmødet", hvorfra en lang række specielle komiteer og arbejdsudvalg nedsættes. Tegner korpset udadtil.  

 

I

Idéfonden

Her kan du være med til at sikre Hovedbestyrelsen flere ideer til arbejdet. Vi lægger vægt på, at det passer med Hovedbestyrelsens strategi. Læg din gode idé ind på www.spejdernet.dk/idefonden. Du vil få en tilbagemelding.

 

Instruktørkursus

Avanceret kursus for alle, der er eller skal være instruktør på lokale eller korpsarrangerede kurser.

 

J

Jamboree

Hvert 4. år afholdes en international spejderlejr et eller andet sted på kloden, kaldet en jamboree. Hertil inviteres et antal spejdere (fra 15 år) fra hvert land. Næste jamboree afholdes i 2007 i England. 

 

JOTA

Forkortelse for "Jamboree on the Air". Hvert år i tredje weekend i oktober er der mulighed for, at spejdere over hele jorden kan snakke sammen via radio. Afholdes samme weekend som JOTI.

 

JOTI

Forkortelse for "Jamboree on the Internet". Hvert år i tredje weekend i oktober er der mulighed for, at spejdere over hele jorden kan kommunikerer via chat og mail på Internettet. Afholdes samme weekend som JOTA.

 

Jungleramme

Ulveflokkens idéramme med eget særpræg på basis af Kiplings "Junglebogen". Alle ulve får efter et stykke tid et navn hentet fra denne bog, og også lederne har navne derfra (Akela, Baloo, Bagheera osv.). Hvor det er muligt, vil ulvenes aktiviteter i det hele taget blive lagt ind under denne fantasiramme, der har vist sin levedygtighed gennem mere end 60 år. Denne ramme benyttes af spejderne over hele verden.

 

Juniorspejder

Juniorspejdere er fra 4. og 5. klasse og opdelt i patruljer. Hvis gruppen har mulighed for det og finder det hensigtsmæssig, kan man oprette en juniorspejdertrop. I juniorspejdertroppen startes patruljearbejdet så småt, idet patruljerne har et vist selvstændigt ansvar. Juniorspejdertropleder og assistenter samler f.eks. patruljelederne til drøftelse af juniorspejdertroppens arbejde og deres rolle deri. Desuden arbejdes med de grundlæggende spejderfærdigheder (lejrsport o.l.)

 

K

Kasserer

Person, der tager sig af det bogholderimæssige, ansøgninger til offentlige myndigheder, regnskabsaflæggelse, ind- og udbetalinger, kassekladde, kontingentopkrævninger m.v. Valgt af og blandt de medlemmer af grupperådet, der ikke har lederposter, eller indsuppleres i grupperådet.

 

KFUM-Spejderne

KFUM-Spejderne i Danmark - i daglig tale kaldet "Korpset". Navnet stammer fra, at korpset oprindeligt (i 1910) startede som en kreds under KFUM (Kristelig Forening for Unge Mænd). Allerede året efter blev korpset en helt selvstændig forening (dog med stærke bånd både lokalt og på landsplan til KFUM), men med væsentligt andre principper end KFUM, omend målene i store træk er de samme. Der er i dag ingen formel forbindelse mellem de to foreninger. I forbindelse med betegnelsen "KFUM"-Spejder kan der i dag opstå misforståelser, idet korpset nu er åbent for både drenge og piger.

 

Kimsleg

Ordet er hentet fra en af Kiplings bøger: "Kim", om en indisk dreng, der blev opøvet i at være utrolig god til at huske. Hos os er kimsleg en opgave med et utal af variationer, som går ud på at iagttage og huske mest eller bedst muligt.

 

Kirkeligt arbejde

KFUM-Spejderne betegner sig som et folkekirkeligt arbejde. Dette betyder, at de fleste grupper i landet er tilknyttet en lokal kirke. Der er intet krav om, at børnene skal være medlemmer af den danske folkekirke.

 

KK

Korpskontoret

 

Klan

Betegnelse for roverenheden. Kan deles op i "sjak". Klanen består af et varierende antal medlemmer.

 

Komité

Nedsættes af Hovedbestyrelsen til løsning af opgaver, fastsat af Hovedbestyrelsen.

 

Kontingent

Det grundbeløb, der skal betales for at være spejder. Beløbet fastsættes årligt af grupperådet i forbindelse med grupperådets budgetmøde. Kassereren udsender normalt opkrævninger 2 - 4 gange om året. Derudover betaler spejderne et beløb af varierende størrelse for de månedlige ture eller weekends og for den årlige sommerlejr.

 

Korps

Landsorganisationen KFUM-Spejderne i Danmark. Først og fremmest et serviceorgan for de lokale grupper. Korpset udgiver en række blade: Korpsnyt, Korpsnyt-Indstik, Grazat, Rolandposten og Aladdin. Desuden en række bøger og andet materiale til hjælp for lederne i deres arbejde med børnene. Ledes i det daglige af en hovedbestyrelse, som er valgt på landsmødet, og som bistås af komiteer og en lang række udvalg og arbejdsgrupper.

 

Korpskontoret

Korpskontoret er servicekontor for alle landets grupper og distrikter. Der ydes rådgivning på mange områder, ligesom Korpskontoret råder over noget materiale og gratis pjecer til hjælp og vejledning i det daglige spejderarbejde. Det meste materiale udsendes dog af 55° NORD. Korpskontoret er endvidere servicekontor for Hovedbestyrelse, komiteer og udvalg. Specielle opgaver for disse må i hvert enkelt tilfælde aftales separat.

 

Korpslejr

Afholdes normalt hvert 5. år med deltagelse af spejdere fra hele landet (fra 10 år og opefter).

Sidste gang (i 2005) var korpslejren i Nykøbing F., og der deltog ca. 16.000 børn og voksne. Hvor næste korpslejr bliver afholdt er endnu ikke fastlagt. På korpslejre findes en speciel familielejr, hvor de deltagende børns forældre og søskende (og alle andre spejderforældre) kan deltage i deres egen lejr med egne familieaktiviteter.

 

Korpsets udgivelser
Korpset udgiver et medlemsblad, to inspirationshæfter samt www.spejdernet.dk med forskellige redaktioner tilknyttet. Redaktionerne er målgruppebestemt: Zoom er for lederne. Scoutzone er for juniorspejdere, spejdere og seniorspejderne. Børnebladet Grazat er til bævere og ulve, udkommer seks gange årligt. Aladdin og Rolandposten er inspirationshæfter som udkommer fire gange årligt. Aladdin er for bæver-, ulve- og juniorspejderledere, mens Rolandposten er målrettet trop- og patruljeledere samt assistenter. Derudover udgives Korpsnyt til samtlige ledere fire gange om året og Korpsnyt Bilag til gruppelederne og distrikstchefer. Alle kan dog modtage det elektroniske Korpsnyt ved at tilmelde sig på www.spejdernet.dk/nyhedsbrev, hvor tilmelding til korpsets to elektroniske nyhedsbreve også finder sted. 

 

L

Landslotteri

En af de måder de enkelte grupper får indsamlet penge på. Hver gruppe bestemmer selv, hvor mange lodsedler man vil aftage, og børnene får derefter et rimeligt antal udleveret, som de skal prøve at sælge (fortrinsvis til familie og bekendte). Forældrene kan naturligvis sige fra på børnenes vegne, men det er et godt tilskud til gruppernes økonomi, idet hele overskuddet fra Landslotteriet går til gruppen.

 

Landsmøde

KFUM-Spejdernes øverste besluttende myndighed. Afholdes hvert andet år (i lige år) med delegerede fra samtlige landets grupper og tager bestemmelse om korpsets linje og arbejdsprogram for de kommende 2 år. Landsmødet vælger desuden en Hovedbestyrelse.

 

Landstræf

Inspirationstræf for alle medlemmer over 17 år. Afholdes cirka hvert 2. år.

 

Lodsedler

Se "Landslotteri".

 

Love

Vore love findes i afsnittet "Vedtægter for KFUM-Spejderne i Danmark" i denne bog og omhandler hele grundlaget for KFUM-Spejderne i Danmark, samt struktur og praktiske regler, som de er vedtaget på landsmøderne gennem tiderne. Selv om de lokale grupper er selvstændige, er disse regler dog overordnet lokale bestemmelser, specielt hvad angår formål og arbejdsmetoder.

 

M

Mongolietprojektet

KFUM-Spejderne har en samarbejdsprojekt med spejderne i Mongoliet. Her skal vi hjælpe med at udbygge et af de meget succesfulde spejderkorps i den 3. verden. Scouts of Mongolia (SoM) blev startet i 1991, men er allerede nået så langt, at de kan afholde korpslejr, afvikle ledertræning og rejse penge til gadebørnsprojektet. Læs mere om projektet på www.spejdernet.dk/mongoliet.

 

O

Overflytning

Når barnet har nået en vis alder, sker der overflytning, f.eks. fra bæverflok til ulveflok og fra ulveflok til juniorspejdertrop. Dette foregår normalt ved en ceremoni.

 

P

Patrulje

En gruppe på 5-8 spejdere i juniorspejdertroppen, spejdertroppen eller seniorspejdertroppen.

 

Patruljemøde

Et møde, hvor patruljerne i spejdertroppen eller seniortroppen holder møde hver for sig med patruljelederen som den drivende kraft. Der holdes mange steder skiftevis patruljemøde og tropmøde, og møderne varer ca. 2 timer. Troplederen vil normalt være i nærheden i tilfælde af, at hans hjælp er ønsket af en af patruljerne.

 

Patruljeråd

Alle patruljemedlemmer holder jævnligt patruljeråd for at diskutere det kommende program. Patruljen kan her stille forslag til nye aktiviteter og projekter. Patruljeråd bruges også som betegnelse for patruljens medlemmer.

 

Patruljesystemet

Dette er stadig det bærende princip i vort spejderarbejde. Det indebærer, at børn skal lede andre børn i en overskuelig enhed, som patruljen med sine 5-8 medlemmer er. At man altså giver lidt større børn/unge et ansvar, og de øvrige i patruljen et medansvar for patruljens arbejde. Samarbejdet er dog det altafgørende for, om patruljen kan fungere, og det er her, patruljelederens lederevner skal stå deres prøve.

 

Pionering

Det at bygge (pionerarbejder) ved hjælp af rafter og tovværk. En væsentlig og populær aktivitet på ture og lejre. Der bygges f.eks. tårne, broer, svævebaner mm.

 

Projekt

Normalt bygges programmet i enhederne (specielt dem for de ældre aldersgrupper) op omkring projekter, dvs. konkrete, større ting, som skal laves, eller fantasirammer, som kører over flere måneder.

 

R

Regnskab, gruppens

Hvert år med udgangen af december udarbejdes et regnskab over udgifter og indtægter for gruppen. Det er et rimeligt kompliceret regnskab, idet hver enheds ledere kan stå for enhedens egne udgifter, og disse udgifter refunderes så fra gruppekassen. Desuden er der mange refusionsbeløb, dvs. udgifter, der senere bliver dækket helt eller delvis fra kommune og stat. Regnskabet udarbejdes af en frivillig kasserer, revideres af to folkevalgte revisorer og godkendes hvert år på gruppemødet inden udgangen af februar måned.

 

Ressourcebanken

Her kan du gøre opmærksom på dine kvalifikationer som spejder, så du kan komme i betragtning, når korpset mangler folk til korpsopgaver - læg blot dit spejder-CV på Spejdernet.

 

Rolandkursus

Inspirationskurser for unge spejdere. Består af Roland 1 (for 13-15 årige) og Roland 2 (for 14-16 årige). Afholdes i Påske-, sommer- og efterårsferien et antal steder rundt om i landet.

Roland 1: Kurset har til formål at gøre den enkelte bevidst om vigtigheden at sammenhold og samarbejde gennem arbejdet i patruljer, at give den enkelte spejder mulighed for, at tilegne sig grundlæggende spejderfærdigheder og at gøre spejderen fortrolig med disse grundlæggende færdigheder gennem teori og praksis.

Roland 2: Deltagerne skal lære at lære fra sig, at få nye ideer, at skabe et godt patruljemiljø, at tage medansvar og og turde give udtryk for sit eget standpunkt samt at planlægge og gennemføre spejderaktiviteter for patruljen.

 

Rolandposten

Hæfte udgivet af korpset og beregnet på patruljeledere og -assistenter. Bringer ideer og forslag til programmet på patruljemøderne. Udkommer 4 gange om året. Se endvidere blade.

 

Rovere

Unge (og voksne) i alderen 17 år og opefter, samlet i en klan. Som aldersangivelsen lægger op til, er der her tale om en stor grad af selvstændighed hos hver enkelt, således at klanlederens rolle nærmest bliver af koordinerende art.

 

S

Samråd

Samrådet er en forsamling af repræsentanter for det uniformerede børne- og ungdomsarbejde i kommunen. Går i nogle kommuner under navnet BUS (børne- og ungdomsorganisationernes samråd).

 

ScoutScoop

ScoutScoop er et internationalt ungdomskursus for unge i aldren 15-18 år. Kurset afholdes hver år i juleferien på Houens Odde Spejdercenter. Der tales engelsk på kurset og det tilstræbes, at halvdelen af deltagerne er fra andre lande end Danmark.

 

Sct. Georgs Gilderne

En støtte- og hjælpeorganisation på linje med f.eks. Lionsklubberne, men samtidig mødested for alle, både nuværende og tidligere spejdere - eller personer med interesse for spejderideen. Selve organisationen er en dansk opfindelse, der blev startet i 1933, men i dag er Sct. Georgs Gilderne en verdensomspændende bevægelse under navnet ISGF (International Scout and Guide Fellowship).

 

Seniorspejder

Seniorspejdertrop med seniorspejdere fra 9. klasse op til 17 år, opdelt i patruljer.

 

Sløjfen

Gruppelederens planlægningskalender, der også indeholder diverse skemaer, som gruppelederen og ledere i gruppen kan bruge i deres arbejde. Sløjfen udgives af Korpset. Findes i version til grupper og version til distrikter. Findes på www.spejdernet.dk/sojfen og www.spejdernet.dk/korpsfolk.

 

Sommerlejr

Dette er årets højdepunkt for alle enhederne! I nogen grad kan det siges, at den udvikling, børnene har gennemgået i løbet af året, skal afspejle sig i sommerlejren, hvor der er ideelle udfoldelsesmuligheder. De fleste steder sover bævere og ulveunger indendørs, medens juniorspejdere og spejdere sover i telt. For seniorspejdere og rovere er det kun fantasien og økonomien, der sætter grænser for sommerlejrmulighederne, så for dem kan der ikke siges noget generelt.

 

Specialmærker

Specialmærkerne udgør "krydderiet" i arbejdsstoffet og skal dække spejderfærdigheder udover den generelle, brede kunnen. Udover de specialmærker, der umiddelbart kommer med arbejdsstoffet, er der mulighed for at udvikle lokale mærker, fx på distriktsplan. I Arbejdstræet er der i udgangspunktet ca. 25 specialmærker til børn og ca. 25 til unge.

 

Spejder

Dette dækker dels betegnelsen for troppen, unge fra 5. klasse til 17 år, til forskel fra f.eks. juniorspejder og seniorspejder, men mere generelt er det betegnelsen på alle, der er tilknyttet spejderarbejdet, både børn og voksne.

 

"Spejder for en dag"

Lokalt agitationsarrangement for at "vise flaget" og for at hverve nye medlemmer. Afholdes ofte lige efter sommerferien som start på det nye spejderår.

 

Spejderarbejde

Kun sjældent regner lederne det som et egentligt arbejde at være leder, og børnene gør det forhåbentlig aldrig. I hvert fald er der tale om et helt igennem ulønnet arbejde, som gerne skulle bære lønnen i sig selv. Hvordan navnet er opstået vides ikke, men det tilsvarende ord på engelsk er "scouting", dvs. det at være (aktiv som) spejder, at "arbejde" med spejderaktiviteter.

 

Spejderhjælpen

Hvert år i september måned arrangerer de fire spejderkorps i Danmark og Dansk Spejderkorps Sydslesvig en fælles spejderhjælpsuge. Det er meningen, at spejderne ved at påtage sig forefaldende arbejde (for familien eller hos venner og bekendte) skal indtjene et (stort eller lille) beløb, som så via danske eller internationale organisationer går til at hjælpe børn i u-landene (f.eks. skolebyggeri eller almindelig nødhjælp til børn).

 

Spejderlov

Formuleringen findes i "Love for KFUM-Spejderne i Danmark" som findes i afsnittet Korpsets navn og formål. Der findes også en Bæverlov og en Ulvelov.

 

Spejderløfte

Formuleringen findes i "Love for KFUM-Spejderne i Danmark" som findes i afsnittet Korpsets navn og formål . Der findes også Bæverløfte og Ulveløfte.

 

Spejdernet

KFUM-Spejderne i Danmarks hjemmesider på internettet. Findes ved at gå ind på adressen www.spejdernet.dk

 

Spejdersangen

En speciel sang, "Ja, vi er danske spejdere", der synges som indledning til spejdernes møder (bæverne bruger "bæversangen", ulvene "ulvesangen"). En meget gammel tradition, der lever i en stor del af landets grupper.

 

Spejdersport

Andet ord for "spejderarbejde", som understreger det sportslige element i spejdernes aktiviteter.

 

Spejderår

Følger skoleåret, men afsluttes først med sommerlejren. De fleste spejderår har et tema, som fra korpsets side følges op med forslag til aktiviteter på lokalt plan.

 

Sponsorering

KFUM-Spejderne i Danmark og de fleste grupper er åbne for sponsorstøtte og har benyttet sig af den, hvor det var muligt. Modydelsen (hvis man kan kalde det sådan) bør ikke på nogen måde give gruppen bindinger af nogen art. På årsbasis kan sponsorstøtte give betragtelige tilskud til gruppen. Gruppen bør dog ikke gøre sig afhængig af den for at kunne holde gang i spejderarbejdet. Kontingenter og kommunale tilskud skal fortsat dække i hvert fald basisudgifterne i gruppen.

 

Stabsaften

Uformel velkomst til den nye leder med f.eks. gruppelederen som instruktør.

 

Stabspatrulje

Består af patruljelederne og -assistenterne samt tropleder og -assistenter. Stabspatruljearbejdet er Træning, Oplevelse og Planlægning (TOP).

 

Stabspatruljekursus

Målgruppen for dette kursus er både nye stabspatruljer og eksisterende stabspatruljer med nye medlemmer. Rammen omkring kurset er en weekendtur. Programmet vil være bygget op omkring elementerne Trænning, Oplevelse og Planlægning (TOP).

 

Søspejder

På mange af aktivitetscentrene tilbydes sø(spejder)aktiviteter som én af mulighederne. Desuden arrangeres kurser i sømandsskab. Der findes ikke noget egentligt søspejderarbejde i korpset, idet der lægges vægt på, at alle spejdere skal være med i en almindelig gruppes alsidige spejderaktiviteter.

 

T

Tilskud

Alle grupper er berettiget til tilskud fra kommunen over Folkeoplysningsloven. Derudover findes mere eller mindre fordelagtige kommunale ordninger.

 

Trop

Spejderne fra 5 klasse til 17 år, som er delt op i "patruljer".

 

Tropmøde

Et eller flere aftenmøder om måneden for alle spejdere i troppen, hvortil tropleder og -assistenter har tilrettelagt et program af ca. to timers varighed.

 

Tropstab

Består af tropleder, tropassistenter og patruljeledere.

 

U

Uddannelse

Der findes et utal af tilbud om uddannelse hos KFUM-Spejderne. Se i afsnittet om "Uddannelse".

 

Uddannelsesrådet

Et råd af distrikternes uddannelsesansvarlige og korpsets uddannelsesleder.

 

Udvalg

Permanente eller midlertidige arbejdsgrupper under korpsets Hovedbestyrelse til varetagelse af de mangeartede opgaver, som er fælles for spejdere over hele landet. Også mange grupper benytter sig af udvalg til løsning af bestemte opgaver.

 

Udviklingskonsulent

Lønnet medarbejder i korpset, som er ansat til at støtte arbejdet på lokalt plan, og til at starte nyt spejderarbejde. Der er 5 udviklingskonsulenter.

 

ULK

Ungdoms Leder Kursus - Ungdomskursus for de 17-20 årige med igangsættende instruktioner, debatter og kreativ siesta.

Formålet med kurset er, at uddanne spejderen til instruktør på korpsets og distriktets kurser samt ikke mindst til at gå aktivt ind i gruppens arbejde.

 

Ulve

(Ulveunger); Betegnelse for børnene i ulveflokken, 2.-4. klasse. Hver "ulv" får et ulvenavn, hentet fra Kiplings "Junglebogen".

 

Ulvesang

En speciel sang, "Vi er Grønne ulveunger", der synges som indledning til ulveungernes møder. En meget gammel tradition, der lever i en stor del af landets grupper.

 

Uniform

Fælles påklædningsdele for alle medlemmer af KFUM-Spejderne. Der bæres altid uniform til møderne.

 

V

Voksenarbejde

Der lægges stadig mere vægt på, at også voksne kan deltage i gruppens liv - også uden at være ledere. Et voksenarbejde er karakteriseret ved en vis form for organisering (f.eks. i en selvstændig enhed i gruppen) og ved, at de voksne har deres egne aktiviteter. Der bør dog samtidig være et vist element af tjeneste over for gruppen, f.eks. i form af hjælp til indtægtsgivende arrangementer.

 

W

Weekend

Hos spejderne en fællesbetegnelse for en tur med en eller to overnatninger, normalt ude i naturen. At "tage på weekend" er altså lig med at pakke rygsækken og mødes med vennerne i bæverflokken, ulveflokken, juniorspejdertroppen, spejdertroppen eller seniorspejdertroppen, og så tage ud for at opleve!

 

Y

Ydre Mission

Vort korps' dobbelte sigte (kirke og internationalt) gør det naturligt for os at arbejde med ydre mission, dvs. hjælp til folk i u-landene, evt. kanaliseret gennem et af missionsselskaberne i Danmark. I vore dage er ydre mission langt fra kun det at bringe det kristne budskab til folk i ulandene.

Missionsselskaberne udsender f.eks. læger og landbrugseksperter, og ved de kristne kirker i udviklingslandene foregår også mange sociale aktiviteter. Spejderne beskæftiger sig med ydre mission, dels ved at samle penge ind (f.eks. "Spejderhjælpen"), dels ved at beskæftige sig med forholdet til og forholdene i den tredje verden. KFUM-Spejderne har i disse år et samarbejdsprojekt med spejderne i Mongoliet.

 

Å

Årsstjerner

Lederne i hver enhed holder øje med indmeldelsesdatoen for hver enkelt spejder. Hvert år omkring denne dato (eller fast én gang om året) uddeles et stofmærke til påsyning på uniformen med det antal år, barnet har været spejder. Derudover findes en 10-årsstjerne, 25-årsstjerne og 50- årsstjerne. Disse tre (metalknapper) er en form for hæderstegn, der uddeles af distriktschefen (efter anbefaling af grupperådet) til de ledere, der, udover at have været spejdere i mindst 10, 25, 50 eller 75 år, har fungeret som aktive ledere et antal år eller på anden måde har gjort sig fortjent til en hædersbevisning.