Ordlister og forkortelser
I spejderarbejdet bruges mange "fagudtryk" og et stort antal forkortelser. Brug listen over de mest almindelige specialudtryk som en hjælp til forståelse af, hvad det er ledere og spejdere går og siger, som den naturligste ting i verden. De fleste ord er uddybet i Grøn Guides forskellige kapitler.
55°NORD
Vores butik, hvor alle uniformsgenstande og det meste friluftsudstyr kan købes. Salg pr. postordre
eller via hjemmeside www.55nord.dk.
A
Agitation
Ordet bruges om vore bestræbelser på gennem forskellige aktiviteter at gøre os mere synlige i
samfundet og derved skaffe flere medlemmer. "Spejder for en dag" er et eksempel på et
agitationsarrangement.
Aktivitetscenter
Et center med meget fine muligheder for at lave større spejderaktiviteter på ture og lejre. Et sådant
center findes i flere distrikter i landet. I skolesommerferierne arrangeres centerlejre, hvor en enhed
kan deltage, f.eks. hvis den har for få ledere til at kunne gennemføre sin egen sommerlejr.
Aladdin
Inspirationsblad til lederne i de yngste enheder. Se endvidere blade.
Andagt
I løbet af et møde holder enhederne normalt en andagt på 5-10 min., hvor børn og ledere snakker
sammen om f.eks. noget fra Det nye Testamente eller noget om kirken. Korpset udgiver jævnligt et
oplæg, som lederne kan benytte til andagter. Dette kan være erstattet af en praktisk opgave over
et kristent/kirkeligt emne. På lejre starter dagen normalt med en andagt på 10-20 min.
Arbejdstræ
Arbejdstræet udgør korpsets aktivitetstilbud, der sikrer et sammenhængende udviklingsprogram
for børn og unge. Arbejdstræet tilgodeser både spejderfærdighederne og spejdernes personlige
udvikling. Arbejdstræet er bygget op omkring de fem udviklingsområder - fysisk, social, åndelig,
intellektuel og følelsesmæssig udvikling - der tilsammen repræsenterer Det Hele Menneske. I
Arbejdstræet arbejder vi med fem aktivitetsområder, der udgør hver deres andel af
spejderarbejdet: Natur, Friluftsliv, Lejrliv, Tro & fællesskab samt Klar dig selv. Arbejdstræet
hjælper lederen i planlægningen af et varieret og udviklende program til møder og ture.
B
Bande
En bande er en gruppe børn i ulveflokken på normalt 5-8 børn. Bander markeres med en
bandefarve (rød, blå, grøn, gul osv.).
Basismærker
Basismærkerne sikrer den brede spejder-faglighed. Der er 7 basismærker i Arbejdstræet - 3-4 for
børn og 3-4 for unge. Mærkerne bygger ovenpå hinanden, sådan at udviklingen inden for de
forskellige "spejder-discipliner" sikres. Spejderne skal arbejde med basismærkerne i rækkefølge -
flokken eller patruljen/troppen vil altså ofte skulle arbejde med forskellige basismærker på én gang
for at kunne tilgodese den enkelte spejders udvikling.
Blade
Korpset udgiver et medlemsblad og to inspirationshæfter.
Grazat er medlemsblad til bævere og ulve, og udkommer 4 gange årligt.
Aladdin og Rolandposten er inspirationshæfter som også udkommer 4 gange årligt, med idéer til
møder og aktiviteter til henholdsvis bævere- og ulve og juniorspejdere, spejdere og seniorspejdere.
Abonnementer kan bestilles på Korpskontoret og via
www.spejdernet.dk/blade
Bæver
Fantasirammen for børnene i den mindste aldersgruppe, børnehaveklasse og 1. klasse.
Bæversangen
En speciel sang, "Jeg er en lille bæver", der synges som indledning til bævernes møder.
Bøger
Korpset udgiver på forlaget 55° NORD en lang række bøger med forskellige
emner - dog flest, der har til formål at hjælpe lederne med stadig nye ideer og praktiske råd. Se
www.55nord.dk.
C
Ceremoni
Iblandet de varierende spejderaktiviteter er der nogle faste punkter, som gentages fra møde til
møde, fra år til år, osv. Ved møderne er det ofte indledning og afslutning, som har et ceremonielt
præg. Det specielle ved ceremonier er deres skær af mystik og hemmelighedsfuldhed.
Civilt grupperådsmedlem
Først og fremmest de 2-5 forældrerepræsentanter i grupperådet, valgt af forældrene på det årlige
gruppemøde. Desuden eventuelle repræsentanter fra sognets øvrige kirkelige arbejde og de af
rådet indsupplerede (f.eks. Kassereren).
D
Diamantkursus
Ungdomskursus for de 15-17 årige.
Gennem avancerede spejdertekniske aktiviteter udvikles og inspireres deltagerne til at gå i gang
med større udfordringer og mere krævende aktiviteter.
Afholdes i Påske- og efterårsferien et antal steder rundt om i landet.
Distrikt
Organisatorisk enhed, der samler et antal grupper omkring sager af fælles interesse.
Distriktsmøde
Distriktets generalforsamling, hvor bl.a. distriktsstaben vælges. Alle ledere i distriktet har
stemmeret på distriktsmødet. Afholdes i landsmødeår.
Distriktsråd
Besluttende myndighed i de daglige distriktsanliggender. Består af distriktsstaben + gruppeledere
for de enkelte grupper.
DM i Spejder
Afholdes ca. hvert tredje år for patruljerne i spejdertroppe og seniorspejdertroppe over hele landet.
Består af en forberedelsesdel i de tre måneder forud for selv konkurrencen, hvor der skal udføres
nogle opgaver eller gøres nogle bestemte ting. En 1. del, hvor alle patruljer deltager i en weekend
og en 2. del, hvor de bedste fra hele landet mødes for at finde landets bedste patrulje.
Drenge og piger
Piger og drenge bør i det mindste i perioder have mulighed for at arbejde hver for sig.
E
Enhed
I gruppesammenhæng betegnelse for enten bæverflok, ulveflok, juniorspejdertrop, spejdertrop,
seniorspejdertrop eller roverklan.
F
Familie
En familie er en gruppe børn i bæverflokken på normalt 5-8 børn.
Fantasiramme
Specielt i de yngre aldersgrene arbejdes i det daglige inden for fantasirammer, hvor ikke mindst
ceremonier har deres plads. Bæverflokken har bæverliv som ramme, og ulveflokken har
Junglebogen. Derudover har man, specielt på sommerlejrene, dage bygget op over særlige temaer
(indianer, nybygger, marked o.l.), eller man kører over 2-6 måneder et projekt, hvor ideerne og
rammen bygger på opdigtede eller virkelige historier (Dr. Livingstone, kaptajn Cook, Jorden rundt i
80 dage osv.).
FDD
Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere
Fjeldgruppen
Et tværkorpsligt samarbejde mellem DDS, De grønne pigespejdere og KFUM-Spejderne i Danmark,
der arrangerer fjeldkurser. Se mere på www.fjeldgruppen.dk.
Fjeldkurser
En række forskellige kurser for unge og voksne, der i praksis vil vide noget om at færdes i fjeldet.
De fleste kurser arrangeres af Fjeldgruppen, som er et tværkorpsligt samarbejde. En oversigt over
disse kan ses på www.fjeldgruppen.dk.
Flok
Enten en bæverflok, som er delt op i familier eller en ulveflok, som er delt op i bander.
Flyvende start
En konkurrence over en hel weekend i forskellige spejderdiscipliner for stabspatruljer fra de
forskellige spejdertroppe i distriktet. Da der er tale om unge og voksne, er konkurrencen lagt an på
det mere krævende (langt natløb, store pionerarbejder, kompliceret madlavning over bål osv.). En
stor oplevelse for de deltagende.
Formålsparagraf
Korpsets formålsparagraf, som fremgår af "Vedtægter for KFUM-Spejderne i Danmark" som kan ses i
afsnittet om "Vedtægter for KFUM-Spejderne i Danmark"
Forældreforening
Mange grupper har oprettet en forældreforening, der samler alle forældre til spejderne.
Forældremedvirken er en stadig vigtigere del af en gruppes liv. Forældrene kan både fungere som
hjælpere ved arrangementer o.l. og lave egne aktiviteter i en form for selvstændigt
voksenarbejde.
FRI-abonnementer
Gruppen har mulighed for at lave aftale med op til 3 adresser i byen. Det kunne være skolen,
biblioteket eller lægehuset, der ønsker at modtage gratis eksemplarer af Grazat. Ordningen er
ikke tænkt som abonnement for grupperådsmedlemmer m.v., men som en form for agitation. Når
aftalen er på plads, kan de 3 adresser, samt hvilke blade der ønskes, meddeles til Korpskontoret på
samme måde som evt. medlemsrettelser.
Frøpatrulje
En patrulje bestående af 5-9 handicappede spejdere og 4-6 ledere. Frøpatruljen er del af en
almindelig gruppe. Alderen er fra 7-17 år. Hvis det er muligt, opdeles de i 2 patruljer efter alder.
Arbejdstoffet er "arbejdstræet", tilpasset til alder og handicap.
FU
Forretningsudvalget
Fuldmånemøde
En idé hentet fra Junglebogen, som hører hjemme i ulveflokken. 5-6 møder om året er
fuldmånemøder, hvor f.eks. nye børn bliver optaget i "ulvekoblet" og får et ulvenavn; der udleveres
årsstjerner og mærker, alt sammen i en særlig højtidelig atmosfære.
G
Gilwell-kursus
Korpsets videregående lederuddannelse, hvor teori og praksis efter kurset skal forenes i løsningen
af konkrete opgaver inden for lokalgruppen. Navnet stammer fra et spejdercenter i England af
samme navn, hvor de første ledertræninger blev gennemført.
Grazat
Se blade.
Gruppe
Økonomisk, juridisk og administrativ enhed, der består af én eller flere enheder, dvs.: bæverflok,
ulveflok, juniorspejdertrop, spejdertrop, seniorspejdertrop, roverklan + lederne af disse og øvrige
voksne. Ansvaret for en gruppe er hos det pågældende grupperåd.
Gruppekassen
Populært udtryk for de penge, gruppen råder over, og hvorfra der trækkes til dækning af alle
udgifter. Pengene kommer ind ved f.eks. tilskud, kontingenter fra spejderne, sponsorering og egne
indtægtsgivende arrangementer.
Gruppemøde
Afholdes hvert år inden udgangen af februar måned med deltagelse af såvel ledere som forældre til
børn under 17 år, samt de medlemmer af gruppen, der er fyldt 17 år, men som ikke er ledere. En
form for gruppens generalforsamling, hvor der aflægges beretning, godkendes regnskab,
forhandles om gruppens arbejde fremover og vælges forældrerepræsentanter, repræsentanter for
de over 17-årige, gruppeleder og gruppeassistenter.
Grupperåd
Gruppens bestyrelse, der består af enhedslederne, grupperådsformand, gruppeleder,
gruppeassistenter, civile grupperådsmedlemmer (forældre og andre), 1-2 repræsentanter for de
medlemmer af gruppen, der er fyldt 17 år, men som ikke er ledere samt evt. indsupplerede (f.eks.
fra det lokale kirkelige arbejde). Grupperådet tegnes af rådets formand, rådets kasserer og
gruppelederen i forening.
Grønne Gruppe, Den
En enhed på korpsplan af voksne, der enten ikke har et lokalt tilhørsforhold eller af forskellige
grunde ikke kan stå registreret som medlemmer af den lokale gruppe. Arrangerer forskellige
landsdækkende aktiviteter for voksne og hele familien.
H
Handicappatrulje
Se "Frøpatrulje".
Handicraft
Engelsk ord, som betyder "noget, som er udført med hænderne" (egentlig: kunsthåndværk). Altså
alle mindre opgaver, som opøver fingerfærdigheden.
HB
Hovedbestyrelsen
Hike
(Udtales "hajk"). Normalt en vandretur ud i naturen med overnatning undervejs.
HOU
Houens Odde udvalg
Hovedbestyrelse
Korpsets øverste administrative myndighed. Består af 11 medlemmer valgt af "landsmødet",
hvorfra en lang række specielle komiteer og arbejdsudvalg nedsættes. Tegner korpset udadtil.
I
Idéfonden
Her kan du være med til at sikre Hovedbestyrelsen flere ideer til arbejdet. Vi lægger vægt på, at
det passer med Hovedbestyrelsens strategi. Læg din gode idé ind på www.spejdernet.dk/idefonden.
Du vil få en tilbagemelding.
Instruktørkursus
Avanceret kursus for alle, der er eller skal være instruktør på lokale eller korpsarrangerede kurser.
J
Jamboree
Hvert 4. år afholdes en international spejderlejr et eller andet sted på kloden, kaldet en jamboree.
Hertil inviteres et antal spejdere (fra 15 år) fra hvert land. Næste jamboree afholdes i 2007 i
England.
JOTA
Forkortelse for "Jamboree on the Air".
Hvert år i tredje weekend i oktober er der mulighed for, at
spejdere over hele jorden kan snakke sammen via radio. Afholdes samme weekend som JOTI.
JOTI
Forkortelse for "Jamboree on the Internet".
Hvert år i tredje weekend i oktober er der mulighed for,
at spejdere over hele jorden kan kommunikerer via chat og mail på Internettet. Afholdes samme
weekend som JOTA.
Jungleramme
Ulveflokkens idéramme med eget særpræg på basis af Kiplings "Junglebogen". Alle ulve får efter et
stykke tid et navn hentet fra denne bog, og også lederne har navne derfra (Akela, Baloo, Bagheera
osv.). Hvor det er muligt, vil ulvenes aktiviteter i det hele taget blive lagt ind under denne
fantasiramme, der har vist sin levedygtighed gennem mere end 60 år. Denne ramme benyttes af
spejderne over hele verden.
Juniorspejder
Juniorspejdere er fra 4. og 5. klasse og opdelt i patruljer. Hvis gruppen har mulighed for det og
finder det hensigtsmæssig, kan man oprette en juniorspejdertrop. I juniorspejdertroppen startes
patruljearbejdet så småt, idet patruljerne har et vist selvstændigt ansvar. Juniorspejdertropleder og
assistenter samler f.eks. patruljelederne til drøftelse af juniorspejdertroppens arbejde og deres rolle
deri. Desuden arbejdes med de grundlæggende spejderfærdigheder (lejrsport o.l.)
K
Kasserer
Person, der tager sig af det bogholderimæssige, ansøgninger til offentlige myndigheder,
regnskabsaflæggelse, ind- og udbetalinger, kassekladde, kontingentopkrævninger m.v. Valgt af og
blandt de medlemmer af grupperådet, der ikke har lederposter, eller indsuppleres i grupperådet.
KFUM-Spejderne
KFUM-Spejderne i Danmark - i daglig tale kaldet "Korpset". Navnet stammer fra, at korpset
oprindeligt (i 1910) startede som en kreds under KFUM (Kristelig Forening for Unge Mænd).
Allerede året efter blev korpset en helt selvstændig forening (dog med stærke bånd både lokalt og
på landsplan til KFUM), men med væsentligt andre principper end KFUM, omend målene i store
træk er de samme. Der er i dag ingen formel forbindelse mellem de to foreninger. I forbindelse
med betegnelsen "KFUM"-Spejder kan der i dag opstå misforståelser, idet korpset nu er åbent for
både drenge og piger.
Kimsleg
Ordet er hentet fra en af Kiplings bøger: "Kim", om en indisk dreng, der blev opøvet i at være
utrolig god til at huske. Hos os er kimsleg en opgave med et utal af variationer, som går ud på at
iagttage og huske mest eller bedst muligt.
Kirkeligt arbejde
KFUM-Spejderne betegner sig som et folkekirkeligt arbejde. Dette betyder, at de fleste grupper i
landet er tilknyttet en lokal kirke. Der er intet krav om, at børnene skal være medlemmer af den
danske folkekirke.
KK
Korpskontoret
Klan
Betegnelse for roverenheden. Kan deles op i "sjak". Klanen består af et varierende antal
medlemmer.
Komité
Nedsættes af Hovedbestyrelsen til løsning af opgaver, fastsat af Hovedbestyrelsen.
Kontingent
Det grundbeløb, der skal betales for at være spejder. Beløbet fastsættes årligt af grupperådet i
forbindelse med grupperådets budgetmøde. Kassereren udsender normalt opkrævninger 2 - 4
gange om året. Derudover betaler spejderne et beløb af varierende størrelse for de månedlige ture
eller weekends og for den årlige sommerlejr.
Korps
Landsorganisationen KFUM-Spejderne i Danmark. Først og fremmest et serviceorgan for de lokale
grupper. Korpset udgiver en række blade: Korpsnyt, Korpsnyt-Indstik, Grazat, Rolandposten og Aladdin. Desuden en række bøger og andet materiale til hjælp for lederne i deres arbejde med børnene. Ledes i det
daglige af en hovedbestyrelse, som er valgt på landsmødet, og som bistås af komiteer og en lang
række udvalg og arbejdsgrupper.
Korpskontoret
Korpskontoret er servicekontor for alle landets grupper og distrikter. Der ydes rådgivning på mange
områder, ligesom Korpskontoret råder over noget materiale og gratis pjecer til hjælp og vejledning
i det daglige spejderarbejde. Det meste materiale udsendes dog af 55° NORD. Korpskontoret er
endvidere servicekontor for Hovedbestyrelse, komiteer og udvalg. Specielle opgaver for disse må i
hvert enkelt tilfælde aftales separat.
Korpslejr
Afholdes normalt hvert 5. år med deltagelse af spejdere fra hele landet (fra 10 år og opefter).
Sidste gang (i 2005) var korpslejren i Nykøbing F., og der deltog ca. 16.000 børn og voksne. Hvor næste korpslejr bliver afholdt er endnu ikke fastlagt. På korpslejre findes en speciel familielejr, hvor de deltagende
børns forældre og søskende (og alle andre spejderforældre) kan deltage i deres egen lejr med egne
familieaktiviteter.
Korpsets udgivelser
Korpset udgiver et medlemsblad, to inspirationshæfter samt www.spejdernet.dk med forskellige redaktioner tilknyttet. Redaktionerne er målgruppebestemt: Zoom er for lederne. Scoutzone er for juniorspejdere, spejdere og seniorspejderne. Børnebladet Grazat er til bævere og ulve, udkommer seks gange årligt. Aladdin og Rolandposten er inspirationshæfter som udkommer fire gange årligt. Aladdin er for bæver-, ulve- og juniorspejderledere, mens Rolandposten er målrettet trop- og patruljeledere samt assistenter. Derudover udgives Korpsnyt til samtlige ledere fire gange om året og Korpsnyt Bilag til gruppelederne og distrikstchefer. Alle kan dog modtage det elektroniske Korpsnyt ved at tilmelde sig på www.spejdernet.dk/nyhedsbrev, hvor tilmelding til korpsets to elektroniske nyhedsbreve også finder sted.
L
Landslotteri
En af de måder de enkelte grupper får indsamlet penge på. Hver gruppe bestemmer selv, hvor
mange lodsedler man vil aftage, og børnene får derefter et rimeligt antal udleveret, som de skal
prøve at sælge (fortrinsvis til familie og bekendte). Forældrene kan naturligvis sige fra på børnenes
vegne, men det er et godt tilskud til gruppernes økonomi, idet hele overskuddet fra Landslotteriet
går til gruppen.
Landsmøde
KFUM-Spejdernes øverste besluttende myndighed. Afholdes hvert andet år (i lige år) med
delegerede fra samtlige landets grupper og tager bestemmelse om korpsets linje og
arbejdsprogram for de kommende 2 år. Landsmødet vælger desuden en Hovedbestyrelse.
Landstræf
Inspirationstræf for alle medlemmer over 17 år. Afholdes cirka hvert 2. år.
Lodsedler
Se "Landslotteri".
Love
Vore love findes i afsnittet "Vedtægter for KFUM-Spejderne i Danmark" i denne bog og omhandler hele
grundlaget for KFUM-Spejderne i Danmark, samt struktur og praktiske regler, som de er vedtaget
på landsmøderne gennem tiderne. Selv om de lokale grupper er selvstændige, er disse regler dog
overordnet lokale bestemmelser, specielt hvad angår formål og arbejdsmetoder.
M
Mongolietprojektet
KFUM-Spejderne har en samarbejdsprojekt med spejderne i Mongoliet. Her skal vi hjælpe med at
udbygge et af de meget succesfulde spejderkorps i den 3. verden.
Scouts of Mongolia
(SoM) blev startet i 1991, men er allerede nået så langt, at de kan afholde korpslejr, afvikle
ledertræning og rejse penge til gadebørnsprojektet. Læs mere om projektet på
www.spejdernet.dk/mongoliet.
O
Overflytning
Når barnet har nået en vis alder, sker der overflytning, f.eks. fra bæverflok til ulveflok og fra
ulveflok til juniorspejdertrop. Dette foregår normalt ved en ceremoni.
P
Patrulje
En gruppe på 5-8 spejdere i juniorspejdertroppen, spejdertroppen eller seniorspejdertroppen.
Patruljemøde
Et møde, hvor patruljerne i spejdertroppen eller seniortroppen holder møde hver for sig med
patruljelederen som den drivende kraft. Der holdes mange steder skiftevis patruljemøde og
tropmøde, og møderne varer ca. 2 timer. Troplederen vil normalt være i nærheden i tilfælde af, at
hans hjælp er ønsket af en af patruljerne.
Patruljeråd
Alle patruljemedlemmer holder jævnligt patruljeråd for at diskutere det kommende program.
Patruljen kan her stille forslag til nye aktiviteter og projekter. Patruljeråd bruges også som
betegnelse for patruljens medlemmer.
Patruljesystemet
Dette er stadig det bærende princip i vort spejderarbejde. Det indebærer, at børn skal lede andre
børn i en overskuelig enhed, som patruljen med sine 5-8 medlemmer er. At man altså giver lidt
større børn/unge et ansvar, og de øvrige i patruljen et medansvar for patruljens arbejde.
Samarbejdet er dog det altafgørende for, om patruljen kan fungere, og det er her, patruljelederens
lederevner skal stå deres prøve.
Pionering
Det at bygge (pionerarbejder) ved hjælp af rafter og tovværk. En væsentlig og populær aktivitet på
ture og lejre. Der bygges f.eks. tårne, broer, svævebaner mm.
Projekt
Normalt bygges programmet i enhederne (specielt dem for de ældre aldersgrupper) op omkring
projekter, dvs. konkrete, større ting, som skal laves, eller fantasirammer, som kører over flere
måneder.
R
Regnskab, gruppens
Hvert år med udgangen af december udarbejdes et regnskab over udgifter og indtægter for
gruppen. Det er et rimeligt kompliceret regnskab, idet hver enheds ledere kan stå for enhedens
egne udgifter, og disse udgifter refunderes så fra gruppekassen. Desuden er der mange
refusionsbeløb, dvs. udgifter, der senere bliver dækket helt eller delvis fra kommune og stat.
Regnskabet udarbejdes af en frivillig kasserer, revideres af to folkevalgte revisorer og godkendes
hvert år på gruppemødet inden udgangen af februar måned.
Ressourcebanken
Her kan du gøre opmærksom på dine kvalifikationer som spejder, så du kan komme i betragtning,
når korpset mangler folk til korpsopgaver - læg blot dit spejder-CV på Spejdernet.
Rolandkursus
Inspirationskurser for unge spejdere. Består af Roland 1 (for 13-15 årige) og Roland 2 (for 14-16
årige). Afholdes i Påske-, sommer- og efterårsferien et antal steder rundt om i landet.
Roland 1: Kurset har til formål at gøre den enkelte bevidst om vigtigheden at sammenhold og
samarbejde gennem arbejdet i patruljer, at give den enkelte spejder mulighed for, at tilegne sig
grundlæggende spejderfærdigheder og at gøre spejderen fortrolig med disse grundlæggende
færdigheder gennem teori og praksis.
Roland 2: Deltagerne skal lære at lære fra sig, at få nye ideer, at skabe et godt patruljemiljø, at
tage medansvar og og turde give udtryk for sit eget standpunkt samt at planlægge og gennemføre
spejderaktiviteter for patruljen.
Rolandposten
Hæfte udgivet af korpset og beregnet på patruljeledere og -assistenter. Bringer ideer og forslag til
programmet på patruljemøderne. Udkommer 4 gange om året. Se endvidere blade.
Rovere
Unge (og voksne) i alderen 17 år og opefter, samlet i en klan. Som aldersangivelsen lægger op til,
er der her tale om en stor grad af selvstændighed hos hver enkelt, således at klanlederens rolle
nærmest bliver af koordinerende art.
S
Samråd
Samrådet er en forsamling af repræsentanter for det uniformerede børne- og ungdomsarbejde i
kommunen. Går i nogle kommuner under navnet BUS (børne- og
ungdomsorganisationernes samråd).
ScoutScoop
ScoutScoop er et internationalt ungdomskursus for unge i aldren 15-18 år. Kurset afholdes hver år
i juleferien på Houens Odde Spejdercenter. Der tales engelsk på kurset og det tilstræbes, at
halvdelen af deltagerne er fra andre lande end Danmark.
Sct. Georgs Gilderne
En støtte- og hjælpeorganisation på linje med f.eks. Lionsklubberne, men samtidig mødested for
alle, både nuværende og tidligere spejdere - eller personer med interesse for spejderideen. Selve
organisationen er en dansk opfindelse, der blev startet i 1933, men i dag er Sct. Georgs Gilderne
en verdensomspændende bevægelse under navnet ISGF (International Scout and Guide
Fellowship).
Seniorspejder
Seniorspejdertrop med seniorspejdere fra 9. klasse op til 17 år, opdelt i patruljer.
Sløjfen
Gruppelederens planlægningskalender, der også indeholder diverse skemaer, som gruppelederen
og ledere i gruppen kan bruge i deres arbejde. Sløjfen udgives af Korpset. Findes i version til
grupper og version til distrikter. Findes på www.spejdernet.dk/sojfen og
www.spejdernet.dk/korpsfolk.
Sommerlejr
Dette er årets højdepunkt for alle enhederne! I nogen grad kan det siges, at den udvikling, børnene
har gennemgået i løbet af året, skal afspejle sig i sommerlejren, hvor der er ideelle
udfoldelsesmuligheder. De fleste steder sover bævere og ulveunger indendørs, medens
juniorspejdere og spejdere sover i telt. For seniorspejdere og rovere er det kun fantasien og
økonomien, der sætter grænser for sommerlejrmulighederne, så for dem kan der ikke siges noget
generelt.
Specialmærker
Specialmærkerne udgør "krydderiet" i arbejdsstoffet og skal dække spejderfærdigheder udover den
generelle, brede kunnen. Udover de specialmærker, der umiddelbart kommer med arbejdsstoffet,
er der mulighed for at udvikle lokale mærker, fx på distriktsplan. I Arbejdstræet er der i
udgangspunktet ca. 25 specialmærker til børn og ca. 25 til unge.
Spejder
Dette dækker dels betegnelsen for troppen, unge fra 5. klasse til 17 år, til forskel fra f.eks.
juniorspejder og seniorspejder, men mere generelt er det betegnelsen på alle, der er tilknyttet
spejderarbejdet, både børn og voksne.
"Spejder for en dag"
Lokalt agitationsarrangement for at "vise flaget" og for at hverve nye medlemmer. Afholdes ofte
lige efter sommerferien som start på det nye spejderår.
Spejderarbejde
Kun sjældent regner lederne det som et egentligt arbejde at være leder, og børnene gør det
forhåbentlig aldrig. I hvert fald er der tale om et helt igennem ulønnet arbejde, som gerne skulle
bære lønnen i sig selv. Hvordan navnet er opstået vides ikke, men det tilsvarende ord på engelsk
er "scouting", dvs. det at være (aktiv som) spejder, at "arbejde" med spejderaktiviteter.
Spejderhjælpen
Hvert år i september måned arrangerer de fire spejderkorps i Danmark og Dansk Spejderkorps
Sydslesvig en fælles spejderhjælpsuge. Det er meningen, at spejderne ved at påtage sig
forefaldende arbejde (for familien eller hos venner og bekendte) skal indtjene et (stort eller lille)
beløb, som så via danske eller internationale organisationer går til at hjælpe børn i u-landene
(f.eks. skolebyggeri eller almindelig nødhjælp til børn).
Spejderlov
Formuleringen findes i "Love for KFUM-Spejderne i Danmark" som findes i afsnittet Korpsets navn
og formål. Der findes også en Bæverlov og en Ulvelov.
Spejderløfte
Formuleringen findes i "Love for KFUM-Spejderne i Danmark" som findes i afsnittet Korpsets navn
og formål
.
Der findes også Bæverløfte og Ulveløfte.
Spejdernet
KFUM-Spejderne i Danmarks hjemmesider på internettet. Findes ved at gå ind på adressen
www.spejdernet.dk
Spejdersangen
En speciel sang, "Ja, vi er danske spejdere", der synges som indledning til spejdernes møder
(bæverne bruger "bæversangen", ulvene "ulvesangen"). En meget gammel tradition, der lever i en
stor del af landets grupper.
Spejdersport
Andet ord for "spejderarbejde", som understreger det sportslige element i spejdernes aktiviteter.
Spejderår
Følger skoleåret, men afsluttes først med sommerlejren. De fleste spejderår har et tema, som fra
korpsets side følges op med forslag til aktiviteter på lokalt plan.
Sponsorering
KFUM-Spejderne i Danmark og de fleste grupper er åbne for sponsorstøtte og har benyttet sig af
den, hvor det var muligt. Modydelsen (hvis man kan kalde det sådan) bør ikke på nogen måde give
gruppen bindinger af nogen art. På årsbasis kan sponsorstøtte give betragtelige tilskud til gruppen.
Gruppen bør dog ikke gøre sig afhængig af den for at kunne holde gang i spejderarbejdet.
Kontingenter og kommunale tilskud skal fortsat dække i hvert fald basisudgifterne i gruppen.
Stabsaften
Uformel velkomst til den nye leder med f.eks. gruppelederen som instruktør.
Stabspatrulje
Består af patruljelederne og -assistenterne samt tropleder og -assistenter. Stabspatruljearbejdet er
Træning, Oplevelse og Planlægning (TOP).
Stabspatruljekursus
Målgruppen for dette kursus er både nye stabspatruljer og eksisterende stabspatruljer med nye
medlemmer. Rammen omkring kurset er en weekendtur. Programmet vil være bygget op omkring
elementerne Trænning, Oplevelse og Planlægning (TOP).
Søspejder
På mange af aktivitetscentrene tilbydes sø(spejder)aktiviteter som én af mulighederne. Desuden
arrangeres kurser i sømandsskab. Der findes ikke noget egentligt søspejderarbejde i korpset, idet
der lægges vægt på, at alle spejdere skal være med i en almindelig gruppes alsidige
spejderaktiviteter.
T
Tilskud
Alle grupper er berettiget til tilskud fra kommunen over Folkeoplysningsloven. Derudover findes
mere eller mindre fordelagtige kommunale ordninger.
Trop
Spejderne fra 5 klasse til 17 år, som er delt op i "patruljer".
Tropmøde
Et eller flere aftenmøder om måneden for alle spejdere i troppen, hvortil tropleder og -assistenter
har tilrettelagt et program af ca. to timers varighed.
Tropstab
Består af tropleder, tropassistenter og patruljeledere.
U
Uddannelse
Der findes et utal af tilbud om uddannelse hos KFUM-Spejderne. Se i afsnittet om "Uddannelse".
Uddannelsesrådet
Et råd af distrikternes uddannelsesansvarlige og korpsets uddannelsesleder.
Udvalg
Permanente eller midlertidige arbejdsgrupper under korpsets Hovedbestyrelse til varetagelse af de
mangeartede opgaver, som er fælles for spejdere over hele landet. Også mange grupper benytter
sig af udvalg til løsning af bestemte opgaver.
Udviklingskonsulent
Lønnet medarbejder i korpset, som er ansat til at støtte arbejdet på lokalt plan, og til at starte nyt
spejderarbejde. Der er 5 udviklingskonsulenter.
ULK
Ungdoms Leder Kursus - Ungdomskursus for de 17-20 årige med igangsættende instruktioner,
debatter og kreativ siesta.
Formålet med kurset er, at uddanne spejderen til instruktør på korpsets og distriktets kurser samt
ikke mindst til at gå aktivt ind i gruppens arbejde.
Ulve
(Ulveunger); Betegnelse for børnene i ulveflokken, 2.-4. klasse. Hver "ulv" får et ulvenavn, hentet
fra Kiplings "Junglebogen".
Ulvesang
En speciel sang, "Vi er Grønne ulveunger", der synges som indledning til ulveungernes møder. En
meget gammel tradition, der lever i en stor del af landets grupper.
Uniform
Fælles påklædningsdele for alle medlemmer af KFUM-Spejderne. Der bæres altid uniform til
møderne.
V
Voksenarbejde
Der lægges stadig mere vægt på, at også voksne kan deltage i gruppens liv - også uden at være
ledere. Et voksenarbejde er karakteriseret ved en vis form for organisering (f.eks. i en selvstændig
enhed i gruppen) og ved, at de voksne har deres egne aktiviteter. Der bør dog samtidig være et
vist element af tjeneste over for gruppen, f.eks. i form af hjælp til indtægtsgivende
arrangementer.
W
Weekend
Hos spejderne en fællesbetegnelse for en tur med en eller to overnatninger, normalt ude i naturen.
At "tage på weekend" er altså lig med at pakke rygsækken og mødes med vennerne i
bæverflokken, ulveflokken, juniorspejdertroppen, spejdertroppen eller seniorspejdertroppen, og så
tage ud for at opleve!
Y
Ydre Mission
Vort korps' dobbelte sigte (kirke og internationalt) gør det naturligt for os at arbejde med ydre
mission, dvs. hjælp til folk i u-landene, evt. kanaliseret gennem et af missionsselskaberne i
Danmark. I vore dage er ydre mission langt fra kun det at bringe det kristne budskab til folk i ulandene.
Missionsselskaberne udsender f.eks. læger og landbrugseksperter, og ved de kristne
kirker i udviklingslandene foregår også mange sociale aktiviteter. Spejderne beskæftiger sig med
ydre mission, dels ved at samle penge ind (f.eks. "Spejderhjælpen"), dels ved at beskæftige sig
med forholdet til og forholdene i den tredje verden. KFUM-Spejderne har i disse år et
samarbejdsprojekt med spejderne i Mongoliet.
Å
Årsstjerner
Lederne i hver enhed holder øje med indmeldelsesdatoen for hver enkelt spejder. Hvert år omkring
denne dato (eller fast én gang om året) uddeles et stofmærke til påsyning på uniformen med det
antal år, barnet har været spejder. Derudover findes en 10-årsstjerne, 25-årsstjerne og 50-
årsstjerne. Disse tre (metalknapper) er en form for hæderstegn, der uddeles af distriktschefen
(efter anbefaling af grupperådet) til de ledere, der, udover at have været spejdere i mindst 10, 25,
50 eller 75 år, har fungeret som aktive ledere et antal år eller på anden måde har gjort sig fortjent til
en hædersbevisning.