• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Ledere » Korpset » Grøn Guide » Arbejdsgrundlag » Korpsets formål

Korpsets formål

KFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.

 

Bærende principper

KFUM-Spejderne er medlem af verdensspejderbevægelsen (WOSM, www.scout.org) og arbejder derfor ud fra følgende grundprincipper:

  • Pligten mod Gud
    Tilslutning til åndelige principper, loyalitet mod den religion, som udtrykker dem og accept af andre pligter, der hænger sammen med de åndelige principper.
  • Pligten mod andre
    Loyalitet mod ens land og i harmoni med det at fremme lokal, national og international fred, forståelse og samarbejde. Deltagelse i samfundets udvikling med anerkendelse af og respekt for sine medmenneskers værdighed og for naturen.
  • Pligten mod sig selv
    Ansvar for ens egen udvikling.