I 1996 besluttede Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere, herunder DDS, DBS og KFUM-Spejderne, at indgå et samarbejde med det australske spejderkorps, Scouts Australia.
Danmark blev dermed den tredje og foreløbig sidste samarbejdspartner i det australske spejderudvekslingsprogram, SISEP, som da allerede havde eksisteret i flere år med spejderkorpsene i Japan og i Storbritannien.
Udvekslings-programmet foregår i tæt samarbejde med de regionale australske undervisningsministerier.
I gennemsnit sendes mellem 4 og 8 danske spejdere af sted hver sommer, mens antallet af australske udvekslingsspejdere, der tilsvarende besøger Danmark, er omtrent det samme. Begge tal har imidlertid været stigende de seneste par år! Sidste sommer var antallet af danske spejdere down under 17, mens 8 australske spejdere besøger Danmark her til vinter.