• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Ledere » Internationalt » Alt om rejser » Praktiske gøremål

Praktiske gøremål

Ved planlægning af en udenlandstur skal I naturligvis, som ved en dansk lejr, overveje program og proviant.

 

Vælger I at tage til udlandet, skal I også lære rejsemålet at kende, forholde jer til sygdom og forsikringer, samt tjekke pas, pillepas og visum.

Overvej også at medbringe gaver til jeres værter. Det behøver ikke at være særligt dyre ting, men gerne noget der er typisk dansk. I kan også vælge at fremstille gaverne selv. 


Ideer til gaver kunne være:  

  • Er det udenlandske spejdere, I skal besøge, kan et spejdertørklæde og gruppe-, divisions-, korps- og Danmarksmærker være en god idé.
  • Papirklip er typisk dansk og nemt at transportere.
  • En bog på engelsk om jeres lokalområde eller Danmark er også gode bud på en gave.
  • Bogen "Songs from Denmark" med en række danske sange oversat til engelsk eller "Spejderliv", der har en masse gode illustrationer, der viser dansk spejderliv, er også gode idéer.

 

Husk også at overveje, om I skal have gaver med hjem til nogen. Det kan fx være folk, der har hjulpet jer med at planlægge turen. De vil helt sikkert blive glade for en hilsen og en souvenir fra landet, I har besøgt.

Medbring fx også fotos eller postkort fra Danmark, af byer, seværdigheder, landskab, kongefamilien osv. Udlændinge synes tit det er sjovt at se billeder af der hvor du kommer fra.