• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Ledere » Internationalt » Alt om rejser » Lokal kontakt

Lokal kontakt

Har I valgt at rejse ud uden at skulle være sammen med en spejderenhed fra det fremmede land, er der andre både praktiske og spændende muligheder for at komme i kontakt med den lokale befolkning.

 

De praktiske muligheder består i at søge lokalbefolkningens hjælp. Har I fx selv planlagt jeres vandretur, kan det være en fordel at lade en lokalkendt kigge planerne igennem for eventuelle uheldige vejvalg. De lokale kan også fortælle, hvilke seværdigheder der er i området, rådgive omkring madindkøb osv. Det er bare at spørge …

 

I kan også vælge nogle mere planlagte aktiviteter med det formål at komme i kontakt med lokalbefolkningen:

  • Spørg en landmand, om der er noget arbejde, der skal gøres.
  • I forbindelse med artikler til jeres lokalavis kan I interviewe nogle af beboerne i det land, I besøger.
  •  Selvom I har valgt ikke at være sammen med en spejderenhed fra landet i hele lejrperioden, kan I godt prøve at arrangere en enkel dags aktiviteter sammen med en lokal spejdergruppe.


Find selv på andre aktiviteter. Husk at I ikke oplever en fremmed kultur ved at betragte, men ved at deltage! Husk at bære uniformen på turen. Mange har opnået meget kontakt med den lokale befolkning ved at være iført spejderuniform.