• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Ledere » Internationalt » Europe for You!

Europe for You!

Programmet er et spændende program til unge. Formålet er, at du som spejder får en forståelse af de forandringer, der sker i Europa i dag. Sagt på en anden måde - hvis du vil ud at rejse, så rejs med "Europe for You!"

/upload/ledere/internationalt/europeforyou.gif
Herhjemme kan du kontakte et af de grønne centre, der aktivt er med i "Europe for You" programmet. Næsbycenteret, Arresø og Houens Odde Spejdercenter er alle aktive for at fremme mødet mellem europæiske spejdere. Programmet består af to punkter:

 

The European Scout Voluntary Programme

henvender sig til spejdere mellem 18 og 30 år, der har lyst til på egen hånd at yde et stykke frivilligt arbejde som 'staff-member' på et spejdercenter i et andet europæisk land. Det frivillige arbejde er en aktivitet, som man påtager sig, og det forventes at du aktivt går ind i arbejdet på centeret i den periode (mindst fire uger), du er der. Aktiviteten varierer dog meget fra sted til sted.

 

Where to Stay in Europe

Den Europæiske spejderregion har, for at understøtte muligheden for internationale oplevelser, udgivet en fortegnelse over spejdercentre i Europa. Fortegnelsen er et genialt værktøj til en spejderudgave af interrail. Europakomitéen ønsker at skabe et netværk af centre, spredt over hele Europa, som gør det muligt for spejdere at lære mere om andre landes kultur samt give dem mulighed for at møde spejdere fra hele verden. Samtidig forventes det, at der sker en stadig aktivitetsudvikling og -afprøvning på disse centre, samt at de fungerer som formidlere af aktivitetserfaring.