KFUM-Spejdernes Udviklingspulje tildeles nyudviklende og eksperimenterende initiativer og aktiviteter efter ansøgning.
Gennem Udviklingspuljen kan du eks. søge om tilskud til til eksperimenterende aktiviteter, som er for dyrt til at gruppen selv kan betale, utraditionelle initiativer som udfordrer vanetænkning eller initiativer der udvikler f.eks. din gruppe, dit distrikt eller din enhed.
§ Midler fra Udviklingspuljen kan ydes, primært som tilskud og sekundært som lån til alle former for udviklende og eksperimenterende initiativer, til fornyelse af KFUM-Spejderarbejde og til forsøgsaktiviteter af medlemsfremmende karakter.
Herudover kan Udviklingspuljen yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med oprettelse af nye enheder samt til materialeanskaffelse m.v. i nystartede grupper, hvor dette ikke kan dækkes af korpsets nystarttilskud eller andet.
Forretningsudvalget/Økonomiudvalget skønner i hvert tilfælde, hvilke muligheder der er for at hjælpe. Ved lån, vil disse normalt blive ydet på samme vilkår som udlån fra Ejendomspuljen.
Hvad kan du søge tilskud til
Udviklingspuljens midler kan søge til alle medlemsfremmende initiativer med udviklende og fornyende karakter.
Udviklingspuljen er etableret for at støtte tre områder:
- Udvikling
- Eksperimenterende aktiviteter
- Fornyelse
Alle ansøgninger bør tillige have som formål at virke medlemsfremmende.
Sådan søger du
Ansøgningsskema kan rekvireres på Administrationscenteret eller downloades her.
Ansøgninger indsendes til Administrationscenteret, vedlagt budget.
Send ansøgningen til info@kfumspejderne.dk
Mærk ansøgningen "Udviklingspuljen".
Du er meget velkommen til at kontakte din lokale udviklingskonsulent for råd og vejledning inden du skriver din ansøgning.
Modtager du tilskud fra Udviklingspuljen, er det krav, at du efterfølgende indsender billeder samt en kort artikel om det projekt du fik støtte til.
Se her hvem der tidligere har fået støtte fra Udviklingspuljen.
Vejledning - Sådan behandles din ansøgning
KFUM-Spejdernes udviklingskonsulenter vurderer løbende indkomne ansøgninger.
Der må påberegnes en ekspeditionstid på op til seks uger, så søg i god tid.
Du får direkte svar på din ansøgning når den er behandlet.