• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Inspiration » Junglen » Ulvelov

Ulvelov og -løfte

Spejderloven gælder for alle spejdere, men anvendes ikke direkte i arbejdet med ulvene. Ulvene har i stedet deres egen Ulvelov, som er bedre tilpasset deres alderstrin

 

Ulveloven 

  • En ulv adlyder den gamle ulv
  • En ulv giver aldrig tabt

  

Ulverløftet giver adgang

Når en ny dreng eller pige har været med i flokken i et stykke tid og har fået et indtryk af ulveloven og af spejderarbejdets indhold, skal barnet have mulighed for at blive ulv. Det sker ved at han eller hun aflægger ulveløftet.

 

Ulveløftet

”Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde ulveloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.”

 

”Den virkelige måde at blive lykkelig på er at gøre andre mennesker lykkelige.”

Baden-Powell

 

Ulvevalgsprog

Gør dit bedste!

  

Når en spejder aktivt vælger at aflægge ulveløftet, er spejder ikke længere noget han går til, men noget han er.

 

KFUM-Spejderne er en frivillig bevægelse. Det betyder blandt andet at det er ulvene selv, der vælger at aflægge et løfte. Men det er lederens opgave at give dem muligheden for det. Aflæggelsen af ulveløftet er en vigtig begivenhed for den enkelte. Det bør derfor ske ved en stemningsfuld ceremoni sammen med kammerater og ledere. I flere ulveflokke er der en speciel tradition for, hvordan nye medlemmer aflægger løftet.

 

Under alle omstændigheder er løftet et element i den arbejdsform, som gør spejderarbejdet unikt. I løftet tager ulven et ansvar for sin egen udvikling og påtager sig et socialt ansvar