Metoden med at lære gennem praktisk erfaring understøttes kraftigt af den måde vi organiserer os på. Opdelingen i små grupper af børn hvor børn lærer af børn, er et grundlæggende omdrejningspunkt i spejdermetoden. Og sådan har det været siden starten i 1907 da B.P. inddelte 21 drenge i fire patruljer på verdens første spejderlejr på Brownsea Island
”Patruljesystemet er ikke én måde at lave spejderarbejde på. Det er den eneste.”
Roland. E. Phillips
Opdelingen i små grupper af børn kaldes patruljer i spejdertroppen, derfor udtrykket patruljesystemet. Men det er præcis sammen model man anvender i bæverflokken hvor den lille gruppe betegnes familier, og i ulveflokken hvor de hedder bander.
En familie eller bande består af 5–8 børn med forskellige alder og erfaring. Banden er en fordelagtig størrelse når man skal lære nye færdigheder. De mindre erfarne og nye ulve lærer af de mere erfarne og ældre.
Samtidig giver bandeinddelingen det enkelte barn en reel oplevelse af at betyde noget. I den lille gruppe bliver alle hørt, og det er svært at sidde passivt med. Her er krav om aktiv deltagelse for at det fælles projekt kan lykkes.
Familien eller banden udgør med sin begrænsede størrelse en overskuelig og tryg enhed for barnet. Det er en forudsætning for at kunne lære nyt. Familien, banden eller patruljen giver samtidig børnene mulighed for at skabe deres eget private rum og fortrolighed.
Praktisk samarbejde
Den lille gruppe kan opfattes som en mini-verden hvor børnene løser konkrete opgaver og derigennem oplever fællesskabet samtidig med at de lærer at respektere hinandens forskelligheder.
Livet i familien, banden eller patruljen giver børnene mulighed for at udvikle ansvar og forståelse for hinanden. Og dermed bliver strukturen også en praktisk erfaring i demokratiets svære kunst.
”Patruljesystemet er måden at give så mange som muligt størst muligt ansvar”
Baden-Powell
Blandede familier og bander
KFUM-Spejderarbejdet er både for piger og drenge og derfor vil familier og bander typisk være blandede med børn af begge køn. Det har den fordel at børnene lærer af det andet køns egenskaber og styrker. Lederen skal dog være bevidst om at begge køn er tilbøjelige til at udføre bestemte opgaver. Eksempelvis vil mange drenge måske løbe foran på sporløbet og i det hele taget påtage sig de opgaver der udfordrer fysikken, mens nogle piger vil søge mod tegneopgaver eller andre mere stillesiddende aktiviteter. Den arbejdsdeling skal vi ikke automatisk acceptere, men tværtimod søge at ændre, så spejderarbejdet opleves som et hele hvor drenge og piger møder alle typer opgaver på lige fod.
Der findes ganske vist ingen bestemt løsning af hvordan det tokønnede arbejde skal struktureres. Det kommer an på flere ting, ikke mindst de bør der lokalt er i flokken. Det vigtigste er at det tokønnede arbejde skal styrke begge køn og lære dem respekt for hinanden.
I erkendelse af at de to køn handler forskelligt, kan man også forsøge sig med kønsopdelte familier og bander, det vil sige drenge og piger hver for sig. Modellen kan eksempelvis anvendes i en periode for at løse en konflikt mellem drenge og piger. Det kan også være ganske lærerigt for bævere og ulve i perioder at være sammen med deres eget køn fordi det fremmer en anden udvikling, men modellen skal vælges bevidst af lederen og ikke for nemheds skyld.