• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Du er her: Inspiration » Junglen » Fakta om ulven

Fakta om ulven

/upload/inspiration/ulve/istockphoto/ulv5280156_209.jpg Vidste du...? 

  • at det latinske navn for ulv er Canis lupus
  • at ulven er stamfar til alle de hunderacer, vi kender i dag. For godt 15.000 år siden begyndte mennesket at gøre ulve tamme, i første omgang fordi den skulle gøre jægeren følgeskab og fungere som vagthund. Med årene blev ulven mere og mere tam – den egentlige tamhund blev udviklet, og med tiden har de mange forskellige hunderacer udviklet sig.
  • at ulven er Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn.
  • at ulven er belastet af rygtet om at være et farligt rovdyr, der angriber mennesker. Den dag i dag har der ikke været en eneste veldokumenteret historie, der bekræfter dette.  
     

/upload/inspiration/ulve/istockphoto/ulv5012627_209.jpg Udbredelse

Engang fandtes ulven overalt i Europa. Det var dengang at store, vilde skove dækkede hele kontinentet. I dag er ulven udryddet i det meste af Vest- og Sydeuropa, men isolerede bestande findes fortsat i Spanien, Portugal, Italien, Slovakiet, Ungarn, det tidligere Jugoslavien og Bulgarien. Kun i Østeuropa findes der stadigvæk en mere sammenhængende bestand. Både Norge, Sverige og Finland har en lille bestand af ulve, men de er stærkt truede.

 

I Danmark blev den sidste ulv skudt i 1813.

 

Verdens samlede ulvebestand tæller næppe meget mere end 100.000 dyr. De lever hovedsageligt på den nordlige halvkugle i Canada, Alaska og det tidligere Sovjetunionen.

 

Udseende 

Ulven bliver 1–1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30–50 cm. En stor han kan blive helt op til en meter i mankehøjde, men det normale er 75–80 cm. Vægten varierer fra 30 til 80 kg.

 

Ulve kan blive helt op til 16 år gamle, men ulve der lever i naturen regnes for gamle, når de er mere end ti år. I fangenskab bliver ulve helt op til 20 år.

 

/upload/inspiration/ulve/istockphoto/ulv4023808_209.jpgDrægtighed: 2 mdr; antal hvalpe: 1-8 stk; fødselsvægt 200-300 g; kønsmoden: 2-3 år.

 

Ulvens hørelse er særdeles veludviklet. Den kan høre en gren knække på op til tre kilometers afstand. Ulvene har den fordel, i forhold til mennesket, at dens frekvensområde er større og de har dermed mulighed for at høre ultralyd. Denne evne anvender de til at spore mus og andre gnavere om natten.

 

Øjnene på ulven er placeret langt fra hinanden foran i ansigtet. Dette giver ulven et stort synsfelt. Den kan se rundt i cirka 270° (mennesket i cirka 100°).

 

Ulven har ligesom mennesket binokulært syn. Det vil sige, at den kan anvende begge øjne til at stille skarpt på en ting. Dette anvender ulven som afstandsbedømmelse i forhold til dets bytte.

 

Ulvens øje er også specielt ved, at de har et »tredje« øjenlåg, en såkaldt blinkhinde. Denne hinde fejer hen over øjet, når ulven blinker og hjælper den til at beskytte sine øjne mod støv og snavs.

 

/upload/inspiration/ulve/istockphoto/ulv3183354_209.jpgØjnenes farve er stærk gul. Bagerst i øjet har ulven et lag som reflekterer selv det mindste lys. Dette gør at ulven kan se i "mørke". Laget får også ulvens øjne til at gløde i mørket.

 

Føde 
Ulven har en alsidig kost, hvor den spiser mindre pattedyr som mus, lemminger, harer, ryper og vildt som rensdyr og elge. Endvidere indgår æg og bær samt ådsler i kosten.

 

Jagten foregår mest om natten, men også om dagen kan ulven jage.

 

Om sommeren, når der er rigeligt med mindre byttedyr som harer, bævere og hjortekalve, jager ulvene i mindre flokke. Men om vinteren kan de angribe både elg og kronhjort. Det er byttedyr, som er flere gange større end dem selv.

 

For at kunne fange sit bytte, er ulven nødt til at være lynhurtig. Ulvens topfart ligger helt oppe på 50–70 km/t. Den er ekstremt udholdende og er i stand til at tilbagelægge helt op til 200 km på et enkelt døgn.

 

/upload/inspiration/ulve/istockphoto/ulv2733518_209.jpg Om vinteren, når jorden er dækket af sne, bevæger flokken sig af sted i gåsegang, idet hvert dyr sætter poten nøjagtigt i forgængerens fodspor. Man ved ikke, hvorfor de gør det, men det synlige resultat er, at man ikke på fodsporene kan se, hvor stor flokken er. Forklaringen kan også være den enkle, at det tærer mindre på ulvenes kræfter at sætte poten ned i et fodspor, der er lavet i forvejen.

 

Ulvenes jagtmetode består i at udvælge sig et bestemt dyr, som de forfølger konsekvent, indtil det er blevet nedlagt. Men selvom ulvene er dygtige og jager i flok, er det især unge uerfarne eller gamle udslidte byttedyr, som de har held til at fange. Denne jagtteknik er faktisk en fordel for bestandene af byttedyr, for ulvene skaber på den måde plads til nye og yngre hanner, der kan bibringe byttedyrenes bestande friske gener.

 

Det jagtområde, som en ulveflok normalt benytter i løbet af et år, varierer med tætheden af byttedyr, og sandsynligvis også med tætheden af ulve. Sædvanligvis er ulvens jagtterritorium af en størrelsesorden på mellem 100 til 800 km2. Til sammenligning er Læsø på ca. 100 km2 og Bornholm ca. 590 km2.

 

Ulve kan imidlertid også vandre langt udenfor et fast territorium. Strejfende ulve er særligt yngre dyr, som forlader det område, de er vokset op i for at finde en mage og et ledigt område at slå sig ned i. Eller fordi de søger en ny flok at slutte sig til.

 

Levevis

Ulve lever i flokke med hanner, hunner, hvalpe og unge ulve. Ulvene holder til i skove og på steppelignende arealer.

 

Ulven er et typisk flokdyr, og en ulveflok holder sammen året rundt. En sådan flok er bundet sammen af stærke familiebånd, men hvert individ indordner sig i et nøje fastlagt hierarki, som vedligeholdes af en lang række komplicerede ritualer.

 

Flokken ledes af en stærk han og en hun, der holder sammen livet igennem. Det er kun dette par, der yngler. Resten af flokken består af afkommet fra de foregående år. Normalt mellem to og syv dyr. De unge stærke hanner kan vente på at træde i deres fars sted, når han dør, men som regel bryder de ud af familieflokken for selv at bliver ledere af nye flokke andre steder.

 

Flokkens størrelse afhænger af mængden af byttedyr. Lever flokken i et meget vildtrigt område, kan der være op til tyve dyr i flokken, mens der ofte kun vil være en 6–7 dyr i en flok, hvis kampen for at overleve er hårdere.

 

/upload/inspiration/ulve/istockphoto/ulv934130_209.jpgUlven har et avanceret kropssprog, som den benytter i sin kommunikation. Den højst rangerende ulv har fx altid halen højt hævet og ørerne rejst, mens de lavt rangerende ulve holder deres haler tæt ind til bagbenene og lægger ørerne ned.

 

Når ulven skal markere sit territorium, lægger den hovedet tilbage og hyler. Med hylet fortæller den andre ulve, at dens område er optaget, og ulvene kan kende hinanden indbyrdes på hylet. Hylet er også med til at styrke samarbejdet i flokken. Ved at gå efter lyden af kendte "hyl" kan ulve altid finde tilbage til deres egen flok. En tudende ulveflok kan høres op til 10 km væk. Normalt tuder en ulveflok kun nogle få gange om dagen, hvilket sker hele året rundt.

 

/upload/inspiration/ulve/istockphoto/ulv3866695_209.jpgTrusler og bevaring

Der blev sidst set vildtlevende ulve i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Ulven blev hovedsageligt udryddet, fordi man mente, den var en trussel mod menneskets husdyr.

 

I dag er ulven totalfredet i Skandinavien, og bestanden er i fremgang i både Norge, Sverige og Finland. I Rusland er ulvebestanden ikke truet. Der er observeret strejfende ulve syd for Stockholm og i Nordtyskland, så det er muligt, at ulven en dag vil indvandre naturligt til Danmark. En anden sag er, om danskerne vil acceptere, at ulven lever i Danmark!

 

Til top

 

Info

Her ses ulve i DK:

 

Har du mod på en ulvenat?

 

Mere om ulve

København Zoo dyreleksikon

Online leksikon om ulve

 

Fotos af ulve