• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

Det mongolske flag

Side 18: Flaget

Materialer: røde, gule og blå farvekridt eller tusser

 

Ligesom det danske flag har en historie, har det mongolske flag også en historie og en særlig betydning for mongolerne. Tegnet i flaget hedder Soyombo-mærket. Det indeholder flere symboler, som fortæller om Mongolernes historie.

Fortæl børnene om flaget og symbolerne i Soyombo-mærket mens de farvelægger tegningen. På billedet under flaget i hæftet kan man se hvor der skal bruges hvilke farver.

Det mongolske flag

Den røde farve i flaget repræsenterer revolution og frihed.

Den blå farve repræsenterer himlen.

 

Soyombo-mærket er det nationale symbol for Mongoliet, anvendt i det mongolske flag og på nationalstatens segl. Det har været brugt siden 1911 som et officielt symbol på frihed og uafhængighed, efter at Mongoliet blev uafhængig af det kinesiske Manchu-folk.

 

I det 18. århundrede lavede den mongolske buddhistiske lama Zanabazar et alfabet, som han kaldte Soyombo-alfabetet. Det første bogstav i hans alfabet er symbolet på flaget. De tre flammer i toppen af Soyombo-mærket symboliserer succes i fortid, nutid og fremtid. Ild er også et mongolsk symbol på vækst og fremgang. Under flammen er en cirkel og en halvcirkel, der symboliserer solen og månen. De to triangler der peger nedad symboliser død over fjender i og udenfor landet. De to horisontale rektangler symboliserer ærlighed og retfærdighed. Det runde yin-yang symbol i midten anses af mongoler for at være to fisk, der repræsenterer mand og kvinde, årsag og visdom. De to vertikale rektangler på siderne af Soyombo-tegnet forestiller vægge, og symboliserer styrke og venskab.