Tekst og foto: Nubian og Gobi Kastelic
Oversættelse: Trine Kruse Larsen
Nubian og Gobi er to spejdere fra Tsumeb i Namibia, og de tilbragte et år i Mongoliet for at undervise i engelsk. Her fortæller de om deres oplevelser under en hård vinter i Mongoliet.
Mens vi boede i Mongoliet, fandt vi ud af, at de mongolske vintre må være nogle af de koldeste på jorden! Temperaturerne omkring Darkhan i nord, hvor vi boede, faldt helt ned til –55 C i midten af januar, og minustemperaturerne varede helt fra oktober til april.
Den ekstreme kulde skyldes Mongoliets placering. Mongoliet ligger inde midt i Asien, og havet er flere hundrede kilometer væk, så vejret er slet ikke påvirket af kystvejrforhold. Danmark derimod er påvirket af havet. Så selvom Danmark ligger placeret længere fra ækvator, opstår der ikke så ekstreme vintre.
Da vi ankom til Mongoliet, forventede vi at se en del sne, og vi regnede med at skulle gå med halstørklæde og måske et par ekstra sokker. Men intet havde forberedt os på den vinter, vi skulle opleve et par uger senere. Vi havde aldrig oplevet en kold, snefyldt vinter før, for i Tsumeb i Namibia bliver det kun ned til 3 C!
Vores mongolske venner hjalp os med at forberede os til vinteren. De vidste, hvilken slags tøj vi behøvede, så vi fulgte deres råd. De oplevede jo vinteren hvert år og vidste bedst. Vores vinterudstyr blev en stor tyk jakke, et halstørklæde, handsker, uldsokker, uldent undertøj, pelsforede støvler og nogle store trøjer. Og dette havde vi på hver dag fra oktober til april!
Det synes at være umuligt, at mongolerne kan overleve denne lange vinter ude på landet. Men der er to ting, der hjælper dem igennem vinteren; de flytter tættere på byerne, så de kan købe mad, og de er beredt. Vores spejdermotto: ”VÆR BEREDT” synes at passe på alle mongoler. Den del af året, som ikke er frysende og kold, bruges på forberedelser til vintermånederne. Afgrøder, som kartofler og kål, plantes og høstes, nyfødte lam og kalve passes og fedes op, hø tørres, og gererne (de runde filttelte) lappes og tætnes.
Vinteren kan også være sjov, - selv i kulden! Hvis man har varmt tøj på, kan man være udenfor et par timer og more sig. Vi kælkede meget sammen med vore elever i december, da der var sne nok, og det endnu ikke var for koldt. Vi havde det også rigtig sjovt på ”Snedagene”, som sponsoreres af lokale firmaer og resulterer i uddelinger af præmier og tv-dækning. Hver skole laver et par hold bestående af fem personer, som skal konkurrere i forskellige sneaktiviteter. Disse er normalt en stafet til en snedækket bakketop (hvilket er meget hårdere, end det lyder), snemandsbygning, tovtrækning, volleyball og selvfølgelig mongolsk brydning. Snekampe og snemandsbygning forekommer hele tiden, og snekampene kan være meget uventede!
Èn af vore mest uforglemmelige vinteroplevelser var, da vi tog på en tur til den nordlig grænseby Sukhbaatar. Det var stadig meget koldt, selvom vinteren var ved at slutte; dagtemperaturerne lå på –20 C. Da vi ankom til Sukhbaatar fandt vi vores venner, som tog os med til hytten, hvori vi skulle bo. Hytten var et træskur med to rum. Ingen boede i det, så det skulle være vores bolig i 5 dage. Da vi trådte ind i huset for første gang, vidste vi med det samme, at det ville blive 5 spændende dage, for temperaturen inden for var -15 C! Førsteprioriteten var at tænde op i den lille træbrændeovn og forsøge at varme hytten op. Under normale omstændigheder er det nemt at tænde bål, men dette var ikke normale omstændigheder. Vort største problem var udbudet af træ. Vi havde bunker af træ, men vi opdagede, at træet var hugget i det sene efterår, hvilket betød, at træet ikke var tørt, og at saften i træet var frossen. Så før vi kunne brænde træet, måtte vi tø det op og tørre det på ovnen! Det var så koldt i hytten, at dampen fra vores madlavning dannede iskrystaller på indersiden af vinduerne og på kulspanden. Vi tog ikke på noget tidspunkt vores støvler, handsker, jakker eller hatte af, undtagen når vi skulle sove. Og vi vågnede flere gange midt om natten for at holde ilden ved lige, så vi ikke kom til at fryse, mens vi sov.
Vinteren var højdepunktet på vores tur til Mongoliet og varede meget længere, end vi havde troet. Om foråret sneede det nogle gange, selvom vi lige havde haft en uge med solskin og tørt vejr. Endelig i slutningen af maj forsvandt sneen, og det var på tide at pakke vintertøjet væk, - men ikke vore minder!
Mongoliet er KFUM-Spejdernes næste 3. Verdensprojekt efter Namibia. Nogle af jer vil få chancen for at komme til Mongoliet og opleve kulturen og klimaet. Husk at holde jer varme om vinteren og at have det sjovt!
