• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?

Lamaisme

Den mest udbredte religion i Mongoliet er den tibetanske buddhisme, som også kaldes lamaisme. Buddhismen blev introduceret af Djengis Khan, men blev først udbredt omkring 400 år senere i 16oo-tallet. Den tibetanske buddhisme minder om shamanismen ved at have elementer som åndeuddrivelser og helbredelsesritualer, og den blev derfor populær i Mongoliet, fordi den kunne forene den filosofiske buddhisme med den traditionelle shamanisme.


 

Indtil kommunismen tog over i 1920´erne var Mongoliet et meget religiøst samfund, som blev ledet af munke og lamaer. De var landets uddannede befolkningsgruppe og styrede landets økonomiske, politiske og sociale liv.

Mellem 40 og 60 % af den mandlige befolkningsgruppe var munke dengang. Det var tidligere almindeligt at drengene startede i klostrene, når de blev en 5-6 år gamle. Stort set hver familie havde en søn i kloster. I klostrene fik de en uddannelse eller varetog praktiske pligter, da klostrene ofte fungerede som små selvstændige samfund.

I dag er det atter blevet populært at gå i kloster og studere til lama, så man kan rådgive folk i religiøse overvejelser, kurere sygdomme og forestå bryllupper, samt hjælpe til med at forudsige, hvornår det er mest fordelagtigt at flytte dyreholdet, hvor de forsvundne dyr er eller hvordan fjerntboende familiemedlemmer har det.

I dag studerer munkene mange forskellige fag, hvilket vil sige at uddannelsen udover studierne af de hellige skrifter omfatter almene fag, som matematik, sprog, historie mm.