Nytår i Mongoliet

Når mongolerne fejrer deres nytårsfest, ”Tsagaan sar”, d. 2/2, går de ind i fårets år. Hvert år er opkaldt efter et dyr. Den mongolske kalender består af tolv år, som har hvert sit dyr. Når der er gået tolv år, begynder man forfra. Her under kan du se navnene på årene. Så kan du finde det år, du er født, og se, hvilket dyr, der er dit dyr. Man fejrer normalt nytår i Mongoliet sidst i januar eller først i februar, så hvis du har fødselsdag i januar, hører du til i det forgående år.

Når mongolerne fejrer nytår senere end os, skyldes det, at deres kalender er en måne-kalender – dvs. at den følger månens faser – i modsætning til vores, som er en sol-kalender.

Hvert år er ud over de 12 dyr opkaldt efter ét af de 5 elementer: træ, ild, jord, jern og vand; og yderligere efter en farve: blå, rød, gul, hvid og sort. Elementerne og farverne skifter for hvert to år. F.eks. hed 1994 ikke bare hundens år, men ”den blå træ-hunds år”, og 1995 hed ”den blå træ-gris’ år”, og 1996 hed ”den ild-røde mus’ år”. Sådan kan man skelne årene fra hinanden. År 2003 bliver så ”det sorte vand-fårs år”.

Historien om, hvorfor årene har navne efter dyrene

Måske ved du, at i Mongoliet har hvert år navn efter et dyr. Det kan f.eks. være koens år, dragens år eller tigerens år. Årene i den mongolske kalender er opkaldt efter 12 dyr, og når 12 år er gået, begynder man forfra igen.
Man fortæller, at det var Buddha, som for mange, mange år siden fik den idé at opkalde hvert af de 12 år i den mongolske kalender efter et dyr. Da han havde udpeget 11 dyr for de første 11 år, holdt han inde for at overveje, hvilket dyr, der skulle tildeles det sidste år. Hverken kamelen eller musen havde fået tildelt et år, og da de hørte, at der kun var ét år tilbage, skyndte de sig hen til Buddha. De bukkede respektfuldt for den store vismand, og hver af dem præsenterede sig selv som en værdig kandidat til at få det sidste år opkaldt efter sig.
Buddha lyttede i tavshed, mens hvert af de to dyr talte sin sag, og langt om længe blev færdige med at fremsætte deres bøn. Men Buddha ønskede ikke at fornærme nogen af de to ivrige og ligeværdige dyr, så han sagde til dem, at de selv måtte afgøre sagen på en venskabelig og ærlig måde.
Den store kamel og den lille bitte mus blev efter lang tids diskussion enige om, at de ville afgøre sagen ved en konkurrence. Den første, som fik øje på lyset fra morgensolen den næste dag, skulle være vinderen, og ville for altid blive indføjet i den mongolske kalender.
Den nat satte kamelen sig midt på den vidstrakte slette og stirrede ud i mørket mod øst. Musen havde spurgt kamelen, om den måtte sætte sig op på dens pukkel, og dér sad den med øjnene rettet mod et højt bjerg langt ude mod vest. Med øjnene vidt åbne sad de to dyr nu dér og ventede på det afgørende øjeblik.
Ved daggry, da solen begyndte sin langsomme opstigning, ramte en tynd solstråle bjerget mod vest, og fik sneen på bjergtoppen til at glimte. Musen råbte:
”Der er den! Jeg kan se solen! Jeg har vundet!”
”Hvad”, råbte kamelen, som vidste, at solen står op i øst. ”Din lille luskepeter! Du har snydt! Det skal du komme til at betale for!”
Musen blev rædselsslagen og rutschede ned ad kamelens pukkel og søgte ly i en askebunke, som lå tæt ved, og kamelen kom jagende lige bag efter ham. Kamelen kastede sin store krop mod jorden og rullede sig frem og tilbage i askebunken, idet han håbede at smadre musen med sin vægt.
Det lykkedes ikke for kamelen at få ram på musen dén dag. Men den er stadig sikker på, at engang vil det lykkes. Hver gang den ser en askebunke, tror den, at musen gemmer sig netop dér. Og så grynter den, stamper med sine klove og kaster sig så ned og ruller sig for at prøve at få ram på hans lille, smarte fjende.
Og sådan gik det til, at den lille mus kom til at indgå i den 12-årige mongolske kalender, mens den store kamel blev udelukket. Men Buddha fik ondt af kamelen og sagde til den, at den alligevel aldrig skulle blive glemt. Nej, faktisk ville kamelen være repræsenteret hvert eneste af de 12 år, idet de skulle have en egenskab fra hvert af de 12 forskellige dyr.
Hvis du kigger nærmere på kamelen, vil du se, at Buddha har holdt sit løfte. For kamelen har:
- en mus’ ører
- en kos mave
- en tigers fødder
- en hares næse
- en drages krop
- en slanges øjne
- en hests manke
- et fårs uld
- en abes pukkel
- en hanes kam
- en hunds bøjede bagben
- og en gris’ hale.