• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Spejderleksikon » Mongoliet » Fantastiske fakta » Ordet mongol

Ordet mongol

 

Begrebet "mongol" har flere forskellige betydninger, hvilket til tider kan virke meget forvirrende. Derfor har formanden for Dansk Mongolsk Selskab Rolf Gilberg rettet en henvendelse til Dansk Sprognævn i et forsøg på at få afhjulpet fremtidige misforståelser. Her kan du læse Rolf Gilbergs forespørgsel og svaret fra Dansk Sprognævn.

-----

Ordet MONGOL:

Mongolerne er et mongolsktalende folk i Mongoliet. Der er flere forskellige Mongoli, ydre og indre samt områder i Rusland, Europa og Nordamerika. Der er flere forskellige mongolske etniske grupper eller folkeslag, der hver taler forskellige mongolske dialekter. Men alt i alt er mongolerne et folk med egen identitet, sprog og kultur. Der er lidt flere mongoler i hele verden end der er danskere.


Indenfor den medicinske verden taler man om mongoler og mongolisme, når man omtaler Downs syndrom, opkaldt efter en engelsk læge, som døde i 1896. Downs syndrom skyldes en kromosomfejl, som bevirker at man får et udseende som ligner mennesker i Asien, i hvert fald set med europæiske øjne.
Det er en meget uheldig betegnelse, fordi det mongolske folk ofte slås i hak med disse kromosomfejl, som har en lavere intelligents kvotient (omkring 60).

Vil det være muligt at gøre en indsats for at ordet "mongol" kun bruges om det mongolske folk.

Man må så finde på et andet ord til at betegne de mennesker som lider af Downs syndrom, hvis man ikke vil tale om Downs sygdom. Man kunne lade sig inspirere af kromoson21, fordi det oftest er i kromosom par 21 at fejler opstår.

 

Da de egentlige mongoler ved den nuværende sprogbrug forbindes med evnesvage mennesker, påfører man Mongoliets indbyggere en dårlig værdiladet betegnelse, som i virkeligheden intet har med dem at gøre. Det mongolske folk er som helhed ikke mindre evnesvag end andre folk.

I denne tid, hvor man tager hensyn til hinanden og ikke forsøger at pådutte hinanden nedsættende betegnelser, er det meget uheldigt og dårligt, at der er denne sammenblanding af vidt forskellige begreber, fordi disse ved tilfældigheder har fået samme navn.

 

I mit arbejde som museumsinspektør på Nationalmuseet og formand for Dansk Mongolsk Selskab har jeg mange gange stødt på mennesker, som ikke har forstået forskellen mellem mongoler og mongoler. Ordet MONGOL må forbeholdes det mongolske folk i Mongoliet.

Hvis en sygdom af vanvare var blevet kaldt dansker, ville danskerne jo også blive voldsomme vrede, især hvis det drejede sig om en sygdom, som tillægger menneskene dårlige egenskaber. Der ville blive et ramaskrig og straks ville man finde en ny betegnelse til pågældende sygdom.

Det synes jeg også er
påkrævet i denne sag. Det må være muligt. Der er andre sygdomme hvor syndrom indgår i navnet. Det må være muligt at lade sig belære af disse til at finde på et nyt navn.

Det vil være passende at ordet eller dele af ordet kromosom indgår i sygdommens nye navn.

 

Jeg synes, at vi ikke i disse politiske korrekte tider, kan være bekendt at bruge samme navn for en sygdom med nedsat intelligens som for en hel normal befolkning. Nok er mængden af herboende mongoler ikke stor, men det vil være et humant signal at finde et andet navn til Downs sygdom. Det kunne med tiden måske smitte til udlandet, så man også der kunne begrænse brugen af ordet mongol til den mongolske befolkning i Mongoliet.

 

Dansk Mongolsk Selskab er gået ind i denne debat, fordi et af selskabets formål er art fremme forståelsen i Danmark for det mongolske folk og deres levevis og historie.

 

Dansk Mongolsk Selskab ønsker også på lidt længere sigt at være med til at udarbejde en liste over mongolske ord, som langsomt bliver en del af dansk tale og være med til at få den bedst mulige staveform til brug i Danmark. Et eksempel er "ger" som betyder et mongolsk filttelt, ofte betegnet med et tyrkisk ord "jurte". Et andet ord er "dell" (udtales med et kort e), som er betegnelsen for den dragt både mænd og kvinder bærer i Mongoliet. Kumis er et russisk eller tyrkisk ord for gæret hoppemælk, som mongolerne kalder "airak".

 

Vil Dansk Sprognævn hjælpe os i denne sag?

Med venlig hilsen Rolf Gilberg, Formand for Dansk Mongolsk Selskab, Nationalmuseet

-----

Kære Rolf Gilberg
Tak for brevet om brugen af ordet "mongoler".

Lad os sige det straks: Der er næppe store muligheder for at ændre sprogbrugen på dette punkt. En tilnærmelsesvis, om end ikke fuldstændig parallel til denne sprogbrug, er brugen af ordet "etnisk". I fagsproget er en "etnisk dansker" tvivlsomt 'en person af hvid race født og opvokset i Danmark og med danske aner'. Men som vi ved, bruges ordet "etnisk" i dag om indvandrere fra 3.-verdens lande; de aldes "etniske danskere", man taler om "etniske restauranter" osv. Denne modsætning mellem en faglig og en ikke-faglig sprogbrug må vi leve med.
I tilfældet "mongolisme" om "Downs syndrom" kaldes betegnelsen i Den Store
Danske Encyklopædi or "forældet". Men det anfægter jo ikke at dem der har
Downs syndrom, aldes "mongoler" både i fagsproget og i almensproget. Her er der til forskel fra tilfældet med "etnisk" ingen modsætning mellem medicinsk fagsprog og almensprog, derimod mellem sprogbrugen i to fagsprog. I
almensproget betyder "mongoler" i nogle sammenhænge 'mongolsktalende folk i Mongoliet', i andre 'folk med Downs syndrom'. Konteksten vil i reglen klart
vise om der er tale om den ene eller den anden af de to betydninger. Nu er danskernes fordomme om lavere intelligens næppe først og fremmest knyttet til asiatiske folk, så risikoen for at de etniske mongoler betragtes som folk med Downs syndrom, forekommer ikke særlig stor. Desuden er der vel
relativt få etniske mongoler her i landet. Selvfølgelig ville det være udmærket hvis man fandt en anden betegnelse, et afløsningsord, til at
betegne personer der lider af Downs syndrom. Måske kunne man foreslå singularisformen en "mongoler", pluralis "mongolere " til forskel fra en "mongol", flere "mongoler". Men det er jo en svag modsætning. Der var evt.
også muligheden "mongolist" om mennesker med Downs syndrom eftersom den medfødte skavank traditionelt har været betegnet som "mongolisme". Men der
er jo en tendens til at opfatte -"isme"- og -"ist"-afledningerne negativt.
Det uheldige ved dette forslag er også at betegnelsen "mongolisme" også i
almensproget faktisk er ved at blive afløst af "Downs syndrom", desuden at betydningen af "mongolist" snarere ville være 'en der beskæftigede sig fagligt med mongolisme', jf. en betegnelse som "alkymist". Det ville være
bedre at finde et adjektiv der knyttede sig til betegnelsen "Downs syndrom".
Men "downser" forekommer for slangpræget og negativt, jf. at en der lider af spastisk lammelse, kaldes "spastiker", men nedvurderende "spasser". På den anden side plejer mennesker med medfødte kroniske lidelser at blive betegnet
med en -"er"-afledning hæftet på betegnelsen på den pågældende lidelse, fx
"allergiker, astmatiker" o.l.
Det er faktisk vanskeligt at finde en betegnelse man selv tror ville have gennemslagskraft. Skulle man finde frem til én, ville det nok være mest hensigtsmæssigt at få fx Politiken til at lancere betegnelsen. De har ofte
haft held til at finde eller få udbredt gode afløsningsord.

Med venlig hilsen
DANSK SPROGNÆVN

Vibeke Sandersen

3. sept. 2002

Dansk Sprognævn
Njalsgade 136
2300 København S