• Forside
  • Aktuelt
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne

Mongolerne og deres husdyr

Af Grethe Kock, missionær for Danmission i Mongoliet

Når man kører ud over de uendelige vidtstrakte grønne stepper i Mongoliet fanges ens opmærksomhed ofte af et fascinerende syn af en hyrde på ryggen af hans elskede hest, og lige i nærheden kan man se en flok af får og geder, som han vogter med et vågent øje.

Når man kører lidt længere, ja så fanges ens opmærksomhed måske af en lille hvid plet langt ude i horisonten – den lille plet vokser sig større og større jo nærmere man kommer, og til sidst viser den lille plet sig at være en ger – det særlige mongolske telt, som er hyrdens hjem.


Selvom Mongoliet har udviklet sig meget i de seneste år, så er det stadigvæk det frie liv som hyrde i pagt med naturen, som de fleste mennesker forbinder med Mongoliet. Det er også den livsform som mange mongoler tænker tilbage på med længsel, når storbyens larm og travlhed bliver for meget for dem.

Men livet på landet er langtfra så idyllisk, som denne beskrivelse kan give indtryk af. Jeg har selv oplevet, hvad det vil sige at opholde sig langt ude på landet i -40°C og kun have kogødning som brændsel, kød og mel som føde, og Guds frie natur som toilet!

For den mongolske nomade-familie er deres livsgrundlag helt afhængig af husdyrene. De har som regel ikke anden indtægt end, hvad deres husdyr kan give. Dermed er de meget udsatte, hvis deres husdyr dør som følge af sygdom eller ekstreme vejrforhold.

I Mongoliet er der omkring 35 millioner husdyr: Får, geder, kvæg, heste, yakokser og kameler, så hvis man som jeg har interesse for husdyr – så er Mongoliet stedet!
Mongolerne har et helt unikt forhold til deres dyr. Selvom en hyrde har en flok på 200 får og geder, så kender han hvert enkelt dyr og dets særlige adfærd og har en fantastisk teknik til at indfange dem. Han har ikke et blødsødent hjerte overfor sine dyr (som vi ofte har i Danmark), men derimod et meget professionelt forhold til sine dyr.

Om foråret, når det er tid for fårene og gederne at læmme, så kommer dyrene helt ind i geren. Lammene og kiddene opholder sig i deres første leveuger i en lille indhegning inde i geren sammen med resten af familien. De bliver ført sammen med deres mødre et par gange om dagen for at die, men ellers opholder de sig indendørs. Kan I forestille jer hvor megen brægen, uro og støv det kan give når 50 kid og lam opholder sig inde i geren?

Mongolerne har et helt specielt forhold til deres heste, et forhold som klart bliver understreget, hvis man begynder at studere variationen af ord i det mongolsk sprog, som beskriver en hests farve!

Mongolerne synger sange for at opmuntre deres heste til at løbe hurtigt i væddeløb. De har også sange, der opmuntrer hopperne til at producere mere mælk. I Mongoliet malker man hopperne og lader mælken gære, så det bliver en lettere alkoholiseret drik, som smager af sur, mousserende yoghurt og kaldes airag.

De seneste tre vintre i Mongoliet har været meget hårde med streng frost kombineret med meget sne og tørke i somrene forud. Dette har betydet at millioner af husdyr har mistet livet på grund af underernæring og kulde. Faktisk er op imod 8 millioner husdyr døde i løbet af de seneste tre år – ca. ¼ af den samlede bestand af husdyr!
I tusindvis af familier har mistet alle deres husdyr og dermed deres livsgrundlag, og landet lider meget under det økonomiske tab forårsaget af husdyrenes død.


Jeg har været med til at uddele hø og klid til omkring 500 familier. Jeg kan huske, at vi besøgte en familie langt ude på landet. Før vinteren startede havde de en flok på ca. 200 får og geder og enkelte køer, men nu havde de kun omkring 50 får og geder og en enkelt ko tilbage, hvilket ikke er tilstrækkelig til at ”brødføde” en familie. Resten af dyrene var døde og lå i en stor stak ca. 100 m fra deres ger, mere eller mindre fortærede af hunde og vilde dyr.

Hyrden havde næsten helt tabt håbet og var meget deprimeret. Familien havde næsten brændt alle deres møbler og så meget som muligt af gerens træstruktur for at holde varmen. Der har faktisk været adskillige tilfælde, hvor en nomadefamilie har begået kollektivt selvmord i fortvivlelse over at have mistet alle deres husdyr og dermed deres livsgrundlag.

Prøv at forestille dig en vinterdag i 30° C kulde, hvor du er ude på steppen sammen med dyrene dagen lang eller en sommerdag på stepperne, solen skinner, fuglene synger, og du ligger i det grønne græs og nyder livet medens fårene og gederne roligt græsser omkring dig – ja, det er livet for en hyrde i Mongoliet.