Med lidt kendskab til verdenshistoriens største krigere og hærførere har man sikkert hørt navnet Djengis Khan før. Måske har man også hørt om hans mongolske rytterhær eller om det enorme rige, han herskede over.
Djengis Khan blev født i 1162 og hans oprindelige navn var Temudjin. Det var først fra 1206 han fik sin berømte titel, som betyder ’universets kejser’. Titlen fik han efter i mange år at have kæmpet for at samle de internt rivaliserende mongolske stammer i én stat.
Det lykkedes, og hermed var grundlaget lagt for at mongolerne i 1200-tallet kunne erobre store dele af Asien, dele af de arabiske lande og det meste af Østeuropa.
Hemmeligheden bag disse enorme erobringer var hverken en særligt veltrænet eller særligt veludrustet hær. Nok havde soldaterne våben og nok vidste de, hvordan de skulle bruges.
Men det altafgørende var mongolernes hurtighed – på deres heste kom de så hurtigt frem, at modstanderne sjældent kunne nå at stable et forsvar på benene.
Djengis Khan blev kendt for at være en barbarisk hærfører, hvilket han sikkert også har været. I dag husker mongolerne ham dog først og fremmest for at være en yderst tolerant og politisk begavet statsleder.
Selvom han døde i 1227 eksisterede storriget indtil slutningen af 1200-tallet. Herefter gjorde interne stridigheder mellem hans sønner og udefrakommende angreb det svært at kontrollere området, og mongolerne begyndte igen at føre en tilværelse som hyrder og nomader.
I dag har Djengis Khan stor betydning for mongolernes nationale bevidsthed. De ser ham som skaber af Mongoliet og hylder ham ved at opkalde hoteller, popbands, vodka og butikker efter ham og ved at sætte hans billede på pengesedlerne.
Efter selvstændigheden er endda opstået en kultbevægelse omkring hans minde, Djengis Khan-kulten.