• Forside
  • Aktuelt
  • ScoutZone
  • Ledere
  • Inspiration
  • Forældre
  • Om KFUM-Spejderne
Nyt password?
Du er her: Inspiration » Spejderleksikon » Mongoliet » Arkiv - Mongoliet » Forkyndelse » Storby og yakokser

Mellem storby og yakokser

Plakat
Tegning af mand, der står mellem to yakokser

 

Dagens brev

Hej brormand

Man har masser af tid her ude på steppen, mens man går og passer kvæg. Jeg har nu lagt mig i skyggen, bundet min hest til et træ og bestemt mig for at skrive til dig, lillebror. Yakokserne går lidt herfra og græsser, men de passer nok sig selv. Her er helt stille og roligt. Ikke som inde i byen, hvor du er nu. Jeg kan godt huske dengang jeg selv var af sted hver vinter. Boede hos vores moster i udkanten af Ulaan Baatar og måtte gå ind til skolen hver dag. Gad vide hvordan byen ser ud nu. Det er kun et år siden jeg har været der, men der sker sikkert meget. Er der kommet flere biler? Flere diskoteker? Og mere vigtigt: har du fået dig en kæreste?

Jeg går bare og passer kvæget herude. Kunne godt have tænkt mig at blive i byen. Det kan være jeg vender tilbage efter sommeren, når vi er flyttet i vinterlejr. Glæder mig meget til du kommer hjem igen om et par måneder. Tager du noget nyt musik med?

Jeg må tilbage til okserne. Kan se at to hanner er kommet op at slås.

Glæder mig til du kommer hjem, lillebror.

 

Hilsen Zolbo

 

Andagt  

I Bibelen sammenligner Jesus ofte Gud med en hyrde og mennesker med får. Mennesket er lidt som en flok får, der går rundt og græsser, men ikke altid helt ved i hvilken retning. Nogle gange farer man vild og kan ikke lige finde derhen hvor man gerne ville have været. Jesus bruger billedet af Gud som en hyrde til at fortælle, at ligegyldigt hvor langt man kommer ud, så vil hyrden altid fælge en og hjælpe. Der er ikke rigtig nogle hyrder tilbage i Danmark. Kør og får går bag et hegn med elektrisk stød i – af billedet af Gud som et elektrisk hegn om vores liv holder ikke helt... Men for mange mongoler må billedet med hyrden være lettere at forstå. På steppen lever man meget tæt med sine dyr og hvis et af dem forsvinder, er det meget vigtigt at finde det igen. Så må resten af flokken selv finde hjem til geren.

 

Fra Lukas-evangeliet 15, 1-7

Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

 

Fadervor

 

Sang

Nr. 87 – Solen begynder at gløde