Aktivitetens forløb
-
Forberedelse
-
Filtning af bold
-
Filtning af blomst
-
Materialer
Forberedelse
Sæbevand:
1 dl sæbespåner til 2 l meget varmt vand. Hæld vandet i en balje eller skål, drys sæbespåner i og rør – ikke pisk - til det bliver opløst. Vandet må ikke skumme.
Filtebakker:
Fremstilles af papkasser med kanter og en sort sæk udenom. Disse kasser udgør samtidig også det bord, der filtes på. Kan god også være opvaskebaljer.
Råuld
Til bolde afvejes råuldsklumper af 8 g
Når patruljerne ankommer:
Filtning af bold:
- tag en tot råuld (8 g) og fold den godt sammen til en klump. Vikl garn omkring, så inderbolden bliver helt hård. Læg en tot karteflor omkring bolden, dyp bolden i sæbevand og begynd at filte bolden ved at rulle den mellem hænderne eller mod en stråmåtte. Man må ikke mase for hårdt, for der kan ikke lægges flere lag på, hvis kartefloren bliver filtet helt sammen. Læg et nyt lag og fortsæt med det indtil bolden har en passende størrelse. Det yderste lag kan varieres med en eller flere farver, så bolden får en marmoreret eller ensfarvet yderside. Skyl bolden i håndvarmt vand og læg den til tørre.
- Boldene kan laves til blomsterbolde ved at man vælger en ny farve hver gang man lægger et nyt lag. Når bolden er tør kan man klippe et kryds i bolden, så lagene kommer til syne og kan bukkes ud som kronblade. Husk, hvilken farve, du har inderst, for den skal ikke klippes op.
Filtning af blomst
- tag en tot karteflor, del den i to og læg totterne vinkelret oven på hinanden. Fold kanterne ind mod midten, og læg en lille tot af en anden farve inde i midten. (se fig.). Hold fast på blomsten og dyp den i sæbevandet. Læg blomsten på håndfladen, og start med at filte og trykke let på den med flad hånd. Filt begge sider med cirkelbevægelser, enten i hånden eller i en stråmåtte. Skyl blomsten i håndvarmt vand og læg den til tørre. Blomsten kan sys på tøj eller bruges som broche.
Materialer
|
Emne
|
Mængde/antal |
| Råuld |
8 g. - mængde til at lave en inderbold |
| Garn |
1 meter pr. bold til at vikle om inderbolden |
| karteflor, gerne i farver |
En bærepose |
| Sakse |
1 pr. patrulje |
| papkasser med kant eller vaskebalje |
1-2 pr. patrulje |
| sorte affaldssæk |
Rigeligt |
| skåle eller spande til sæbevand |
1-2 pr. patrulje |
| Piskeris eller grydeskeer |
1 pr. sæbevandsskål |
| Sæbespåner |
1 dl. pr. sæbevandsskål |
| Evt. vandfade, skylning af fingre |
|
| Evt. håndklæder |
|
| bambusmåtter (40x40), til støtte af knæ |
én pr filter |
| Små sikkerhedsnåle til brocher |
|
| Vægt til afvejning |
|
| brun tape til filtekasser |
1 rulle |