Skal man fortælle en historie videre, er det en god idé at læse den igennem flere gange, så man kan genfortælle den frit med sine egne ord. Dette betyder meget for børnenes indlevelse.
Det gør historien mere levende, hvis man varierer fortællingen med personernes tanker og replikker.
Eks.:
Han sagde, at han straks ville sadle sin hest.
Han sagde: ”Jeg vil straks sadle min hest!” (bedre og mere dramatisk!).
Tag bare fantasien til hjælp! Hvad siger personerne? Hvad tænker de?
Man kan markere et højdepunkt i historien ved skifte mellem datid og nutid, således at man i det afgørende øjeblik skifter til nutid (dramatisk nutid).
Eks.:
En mand kom gående hen ad vejen. Han skulle lige til at passere under en bro, men netop i det øjeblik bliver [nutid] han stoppet af en lille dreng, som råber: ”Gå ikke under broen!”
Det gør også historien mere dramatisk, hvis man bruger sin krop! Hvis man f.eks. fortæller om én, der ser noget langt ude over stepperne, kan man lade som om, at man spejder langt væk – evt. pege med hånden, eller holde den ene hånd op for panden som for at skygge for solen. Hvis man fortæller om én, der ser noget tæt ved, kan man også angive dette med sin blik eller ved at pege.