Andagt - Hvad Georg tænkte

Aftensang Fx nr. 126 ”Når den store sol er slukket” eller nr. 127 ”På en grøn plet ved byen” (Hvis ikke I holder andagten om aftenen så find en mere passende sang)

Genfortæl Georg, som senere blev til Sankt Georg, var i virkeligheden en helt almindelig mand. Han havde ikke Guds magt, ingen trylledrik, der kunne gøre ham stærkere, og han er vel egentlig også i historien fremstillet som en fattig mand. Så gad vide, hvad der røg gennem hovedet på ham den dag, han kom til denne hårdt prøvede by og havde taget en beslutning om, at han ville tage kampen op mod dragen .

Godt nok havde han taget en beslutning. – ja, godt så. Man kan også tage en beslutning om, at nu hopper jeg ud fra 5 meter-vippen, men verden – og svømmehallen – ser ligesom bare anderledes ud, når først man er kommet de 5 meter op ad trappen. – så er det man godt kan føle sig lidt på spanden og have mest lyst til at gå ned ad trappen igen.

Jeg tror altså ikke at Georg havde lyst til at kæmpe med den drage. Enhver kunne jo se, at det var en umulig opgave. Jeg tror også han har nået at tænke mange gange, at han gerne ville være fri for det. Man bliver så modløs. – og så kommer selvbedraget. Den der følelse af, at man jo i virkeligheden godt ved, at man ikke duer til noget. Det nytter bare ikke at gøre noget som helst, jeg kan alligevel ikke gøre det godt nok! Der var nu nok heller ikke særlig mange i byen, der virkelig troede på, at det skulle lykkes Georg at få bugt med dragen og måske har de endda grint af ham og gjort nar fordi han var så dum at tro på det selv. – for det gjorde han vel. – altså troede på det selv? Det er ikke sikkert. Georg troede på Gud. Men bare fordi man gør det, er det jo ikke altid at ting lykkes. Men jeg tror, at Georg var overbevist om, at Gud nok skulle hjælpe ham igennem det på en eller anden måde, og at Gud aldrig svigter den, der tør vove sig ud på den farlige mission, det kan være at hjælpe andre. – sådan tror jeg også det er. Og jeg tror også, at Gud bruger os til at hjælpe hinanden.

Sang: Nr. 202 ”Menneske, din egen magt” vers 2 og 5. (Hvis ikke I kan synde den, så læs versene op)

Genfortæl
Gud bruger os altså til at hjælpe hinanden. Til at åbne hinandens øjne for muligheder vi ikke selv kan se. Nu skal vi prøve at hjælpe hinanden med at se de muligheder vi hver især har. Både for at udrette noget selv, men også for at hjælpe andre. De fleste gange ved vi godt, hvad vi kan gøre – vi har bare glemt det!

Nu skal vi prøve at hjælpe hinanden til at se, hvad vi kan. For selv om det måske synes af lidt, er der altid noget vi kan gøre. Gud har skabt os med masser af muligheder og det ville være dumt ikke at benytte sig af dem. – Både for andres, men også for min egen skyld. Nu går vi jo ikke ud med sværd og kæmper med en stor drage, men nogen gange kan det føles ligesådan! Vores drage er bare tilstede i form af noget andet. - og nej, den er heller ikke bare i Afrika. Det handler ikke bare om jordskælv, borgerkrig, hungersnød og alt det andet vi ser i Nyhederne, som vi da godt ved er forfærdeligt, men som vi ikke kan forholde sig til. Nej dragen er lige her iblandt os. Den er de hårde ord, vi får sagt til hinanden, den lille løgn, der var så nem at grine af, den hånlige sms, der blev sendt afsted, og.... – ja, meget mere. - tænk bare tilbage på din dag. Alt dette kan synes ligeså uoverkommeligt som en stor grøn drage! – men midt i alt det har Gud givet os en masse muligheder, som vi skal prøve at hjælpe hinanden med at få øje på.

Mulighedsjagt
Giv spejderne hver især 3-4 sedler, som I forinden har klippet ud og sat tape på. (Se nedenstående forslag til sedlerne). Nu skal de gå rundt mellem hinanden uden at snakke sammen og placere sedlerne på hinandens rygge. Lav meget gerne nogle tomme sedler, som spejderne selv kan udfylde. I kan også sætte et større stykke papir fast bag på hver spejder, hvorpå de andre så skriver. Sedlerne skal bare hjælpe spejderne ind i tankegangen om, at de nu skal hjælpe hinanden til at se deres egne muligheder for at hjælpe de andre. Spil meget gerne noget stille musik mens spejderne går rundt eller syng nr. 222 ”Vi tror en kærlig Gud” en masse gange.

Når spejderne er færdige sætter de sig ned og læser hver især deres egne sedler. (Vær gennem hele legen opmærksom på, om der evt. skulle være nogle imellem, som har svært ved at skrive og læse)

Forslag til sedler
Der kan godt være 2-3 stykker af samme slags alt efter størrelsen på troppen. – man kan evt. også vælge at hver patrulje går rundt ”for sig selv”

• Send en sms: Vi ses til spejder i aften
• Hjælp os andre med knob, det er du god til
• Fedt at du altid er i godt humør
• Dine vitser er bare altid sjove
• Tag på Roland I til sommer, du vil elske det
• Dejligt at man altid kan regne med, du kommer til møde
• Du laver nogle seje patruljemøder
• Tak fordi du tit gider lave ”de trælse ting”
• Lær os nogle flere af de sjove sange, du kan
• Fedt at du bare har styr på alle besnøringerne
• Tag kage med til næste patruljemøde
• Bliv efter mødet og snak lidt med de andre
• Tag en ven med til næste spejdermøde
• Spørg din leder, om du kan hjælpe med noget efter mødet
• Hjælp os andre med at få rullet og bundet vores tørklæder pænt
• Sørg for at tage beskeder og sedler med til dem, der ikke er her
• Send en God-bedring-sms, hvis en kammerat er syg
•  Tag initiativ til en Patruljedag eller –tur
• Kommer du ikke snart med på vores ture – vi savner at have dig med
• Del en pose slik med patruljen
• Egne forslag 
      

Her kan du downloade et ideark

Genfortæl Hvis Gud havde gået her imellem os og delt sedler ud, tror jeg der på hans sedler havde stået: Alle muligheder. For sammen med ham har vi alle muligheder. – hør bare hvad Gud selv fortæller et sted i Bibelen:

Oplæsning
Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri.

Jeg kender dit navn – du er min!

Går du gennem vand er jeg med dig,

Gennem floder, skyller de ikke sammen over dig,

Går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke.

- for du er dyrebar i mine øjne, har stor værdi – og jeg elsker dig.

(Uddrag af Esajas kapitel 43, vers 1-4)

Afslutning Fadervor og Spejderbønnen